Formand Lars Aarøe Hansen og næstformand Jannie Marckstrøm Wrané. Foto: Michael Drost-Hansen
- Vi skal sikre, at Chefgruppen i HK Kommunal varetager chefer og lederes interesser – at vi rent faktisk bliver hørt som den medarbejdergruppe, vi er. Det virker som om, at man nogle gange glemmer, at vi også er ansatte i organisationen. Her er Chefgruppen en platform, vi kan bruge til at markere os gennem de talerør, vi har. Det, mener jeg, er vores vigtigste mission.
Fire pejlemærker for Chefbestyrelsen
Lars Aarøe Hansen er klar i mælet, når han som ny formand for Chefbestyrelsen i HK Kommunal formulerer, hvad medlemmerne kan forvente sig fra deres fagforening. Til daglig er han voksenspecial- og psykiatrichef i Kalundborg Kommune med 15 års kommunal ledererfaring på bagen, siden han forlod Forsvaret som officer i 2007. Han understreger, at Chefbestyrelsen konkret arbejder videre med de fire pejlepunkter, man vedtog i 2022:
- Arbejdsmiljø generelt – en forudsætning for både ledere og medarbejdere.
- Presset på lederne – et fælles ansvar fra leder til politiker.
- Nye arbejdsformer jf. forskningsprojektet om ledelse af hybride arbejdsformer og de mange erfaringer, der ikke må gå tabt.
- Begavet udvikling i datadrevet ledelse i forhold til den teknologiske udvikling, hvor tempoet går eksponentielt op, mens offentlige investeringer på feltet går ned.
- Det er emner, som er gyldige også i 2023, og som vi fortsat vil forfølge. Men jeg tror også, at krydspresset mellem politikere og ledere i kommunerne kommer til at fylde rigtig meget. Lige nu har vi debatten om jobcentrenes fremtid, hvor ingen aner, om de er købt eller solgt. Her kunne det være rart for lederne at få en klarere pejling på, hvad der skal ske og have et talerør for det, siger han og fremhæver magasinet Offentlig Ledelse, som HK Kommunal er medudgiver af.
- Men vi kan også byde ind i andre sammenhænge, fordi vi jo har en holdning både til de emner og områder, vi beskæftiger os med til daglig og de fire områder, som vi har udpeget som særlige pejlemærker.
Sæt mere skub i datadreven ledelse
Personligt er Lars Aarøe Hansen optaget af, hvordan udviklingen i den datadrevne ledelse kan bruges ’fornuftigt og ikke bevidstløst’, som han udtrykker det.
- Det er vigtigt at finde ud af, hvornår det giver mening og ikke gør, så vi kan bruge teknologien kvalitativt til fx at lave nogle af de vurderinger, vi er sat i verden for og samtidig kan bruge menneskene mere fornuftigt. Det er en spændende udvikling, bl.a. med RPA, som vi i kommunerne godt kunne være lidt mere nysgerrige på at sætte fri. Det kunne også være en måde at løse en del af rekrutteringskrisen på, hvis robotterne kunne løse nogle af de opgaver, vi mangler hænder til, siger han.
Større ordentlighed ind i arbejdet
Ny ’makker’ i formandskabet er HR-chef Jannie Marckstrøm Wranér fra Hovedstadens Beredskab. Også hun har en fortid i Forsvaret, bl.a. Søværnet og Forsvarsministeriet, med foreløbig 15 års erfaring som leder og chef. Hun bakker 100 % op om de arbejdspunkter, Chefbestyrelsen vedtog sidste år – med et særligt fokus på ’ordentlighed’.
- Jeg synes, at vi skal have ordentlighed ind i forvaltningen i alt, hvad vi gør. Det gælder i forhold til medarbejdere, aftaler, overenskomster osv. Ordentlighed handler om ikke at snyde nogen, at man kan regne med det, som bliver sagt, at man har evnerne til at se tingen fra forskellige sider og ikke bare at tromle igennem ved at trække sit chefkort. Det forudsætter samarbejde og god kommunikation, og her mener jeg, at meget kan løses ved en god snak i telefonen eller ved lige at mødes over en kop kaffe og tale om tingene.
Skab psykologisk tryghed for ledere
Med til ordentligheden hører også, mener Jannie Marckstrøm Wranér, at sikre, at nye ledere og chefer bliver klædt godt nok på til at bestride deres poster.
- Det er også ordentlighed – at være godt klædt på til sit job. Her mener jeg, at man som medlem skal vide, hvem man kan gå til for at få hjælp, coaching osv., så vi på den måde hjælper med at klæde folk på. Og at vi også er med til at skabe psykologisk tryghed, så man kan række ud og bede om hjælp, når noget er svært, uden at man bliver set skævt til eller stemplet som svag. Jeg tror, at mange chefer og ledere sidder og putter med følelser af utilstrækkelighed, stress osv., fordi de føler, at de hele tiden skal præstere. Her skal det være i orden at bede om hjælp, og det kan vi hjælpe med at være mere åbne overfor.