Kommuner, der har indført, vedtaget eller foreslået fleksible arbejdsuger. Illustration: Lars Pryds
NB! Det har tidligere fremgået, at Holstebro Kommune også havde mulighed for fleksible arbejdsuger. Det er ikke korrekt, og kommunen er derfor ikke længere med på kortet.

37 timers arbejdsuge fordelt på fire ugedage. Placering af udvalgte arbejdstimer uden for planlagt arbejdstid. Mulighed for at vælge, hvornår man vil begynde – og slutte - arbejdsdagen. Det er blot nogle af de tiltag, en række kommuner har sat i søen i bestræbelserne på at give medarbejderne et mere fleksibelt arbejdsliv.

Tendensen til at kommunerne eksperimenterer med nye måder at indrette arbejdslivet på har for alvor taget fart under og efter corona-nedlukningerne. Her tog mange medarbejdere de digitale redskaber til sig, og mange gjorde sig erfaringer med selv at tilrettelægge arbejdsdagen.

Eksperimenter i hver femte kommune

En kortlægning fra ugebrevet Mandag Morgen viser, at hver femte kommune - svarende til 20 – enten har gjort op med eller forbereder et opgør med de faste rammer for, hvornår de ansatte skal arbejde.

Hovedparten af de initiativer, kommunerne har iværksat med fleksible arbejdstider, omfatter medlemmerne på HK Kommunals område. Det er for eksempel tilfældet i Odsherred, Kerteminde og Solrød kommuner, hvor det drejer sig om de administrative medarbejdere, mens det i Esbjerg Kommune omfatter de ansatte på jobcentret.

I Københavns, Næstved og Lolland kommuner planlægger man i et vist omfang at indrullere de administrative medarbejdere i forsøg med fleksible arbejdstider, mens atter andre kommuner forsøger sig med mere fleksibilitet inden for hjemme- og ældreplejen.

Medarbejderne skal inddrages

I HK Kommunal gør formand, Lene Roed, opmærksom på, at HK Kommunal via overenskomsten har en rammeaftale om lokal arbejdstidstilrettelæggelse, der er bygget op om nogle ting, man skal være opmærksom på.

- Det skal være frivilligt, og man skal involvere parterne lokalt, så ledere og medarbejdere kan finde en aftale, som tilgodeser de behov og ønsker, der måtte være på den givne arbejdsplads. Det vigtigste er derfor, om ønskerne om fleksibilitet bliver tilpasset lokale forhold, hvor medarbejderne bliver hørt, siger Lene Roed.

HK Kommunals formand understreger, at aftaler om alternative arbejdstider af hensyn til alle medarbejdere bør vendes nøje, inden de sættes i værk.

- For eksempel betyder en firedages arbejdsuge alt andet lige, at man skal arbejde mere de resterende dage, og her er vi meget opmærksomme på, hvordan det smitter af på resten af arbejdspladsens miljø. Vigtigt er det også at have fokus på, i hvilket omfang for eksempel hjemmearbejde påvirker sammenhængskraften og mulighederne for social og faglig sparring på arbejdspladsen i negativ retning. Men det gør det blot endnu vigtigere, at aftalerne tilpasses lokalt og stemmer overens med de opgaver og medarbejdere, der er i spil, lyder det fra Lene Roed.

Hvem ejer fleksibiliteten?

Lektor i arbejdsliv ved Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet, Janne Gleerup, der nøje har fulgt aftalen om firedages arbejdsuge i Odsherred Kommune, er enig i vigtigheden af, at medarbejderne bliver inddraget i processen.

- Når man ændrer på rammerne for det daglige arbejde, griber det dybt ind i folks privatliv, og derfor er det en virkelig god idé med det, jeg kalder ’omsorgsfuld inddragelse’ af alle de involverede parter fra først til sidst i beslutningsprocessen, siger Janne Gleerup til Mandag Morgen.

Lektoren stiller derudover spørgsmålstegn ved, hvem der ejer fleksibiliteten.

- Er det arbejdsgiveren, er det lønmodtageren, eller er der et delt ejerskab? Historisk har arbejdsgiversiden været interesseret i mere fleksibilitet, og lønmodtageren har været interesseret i mindre, fordi de ville beskytte et frirum i livet, hvor arbejdsgiver ikke kan stille krav om, at man er til rådighed. Nu ser medarbejderne knap så skeptisk på fleksibiliteten, siger Janne Gleerup til Mandag Morgen.