"Hvis vi drømmer sammen, kan vi nå store mål"

Under Midtvejsmødet på Hotel Comwell i Kolding sendte deltagerne på netværksekspert Susie Lynges opfordring ønskeskyer i luften med drømme om fremtidens arbejdsmarked. Foto: Michael Drost-Hansen.

På HK Stats midtvejsmøde frem mod næste kongres, Visioner fra et vadested, blev der leveret masser af gode bud til at komme tørskoet over arbejdslivets vadesteder. Samtidig stiftede deltagerne bekendtskab med pygmalioneffekten, disruption, megatrends, hybridarbejde og det sociale hormon oxytocin.

LÆS OGSÅ: Midtvejsmødedeltagere: Vi vil ha' viden, inspiration og gode snakke

Antropolog og foredragsholder Dennis Nørmark vil have os til at tage ved lære af ’det største eksperiment med arbejdslivet i vores liv’, som er endt med at give os ny og værdifuld indsigt.

- Ledere troede ikke på produktionsforbedringer før coronakrisen. Men de blev klogere. Uden kontrol og i de fleste tilfælde uden ledelse arbejdede danskerne alligevel videre – og med større effektivitet og øget produktivitet som følge. Der blev vist tillid fra arbejdsgivernes side, og de arbejdende danskere viste, at de faktisk kan lide at arbejde, siger Dennis Nørmark, som også er medforfatter til bogen ’Pseudoarbejde’.

"Vi skal tage 4-dagesugen alvorligt"

Antropologen konkluderer, at læren efter corona var, at medarbejderne var langt bedre, end lederne troede, mens lederne til gengæld gjorde ret i at udvise tillid. Samtidig var hjemmearbejdet en del af løsningen på stress og effektive arbejdsrytmer. Men selv om de danske lønmodtagere fandt ro, så er de nu tilbage i hamsterhjulet, mener Dennis Nørmark.

- Vi skal belønne de ansatte med mere frihed, tro på deres evner og give dem ansvar. Det vokser de af – og ledere er i de fleste sammenhænge i virkeligheden ikke specielt nødvendige, har vi nu endelig lært, siger han.

Dennis Nørmark henviser til begrebet ’pygmalioneffekten’, som stammer den forskning fra 1960’erne af Robert Rosenthal. Hans forskning viser, at jo større tro på og forventninger man tillægger personer, desto bedre fungerer de. Høje forventninger til medarbejderne får dem simpelthen til at blive bedre.

"Større gevinst i meningsfuldhed"

- På samme måde giver jobtrivsel og selvbestemmelse øget produktivitet og færre sygemeldinger med stress. Så når hver 6. dansker ønsker at arbejde færre timer, og de unge ikke kan se sig selv arbejde hele livet, så skal vi tage det alvorligt. 4-dagesugen er i markant vækst efter corona, så den må vi også have til at blive en mulighed på de statslige arbejdspladser, siger Dennis Nørmark.

Antropologen undrer sig over, at det kun er de ansatte, der skal vise fleksibilitet, når det nu er 33 år siden, Danmark har rørt ved arbejdstiden, mens produktiviteten er steget markant. Det er på tide, at arbejdsgiverne er fleksible med hensyn til arbejdstid, mener han.

- Størstedelen af den danske arbejdsstyrke oplever pseudoarbejde på deres job. Og det er negativt for arbejdsglæde, effektivitet og produktivitet. Der er straks større gevinst i meningsfuldhed. Det ved I som faglig organisation. Hvad er tåbeligt, hvad er fornuftigt? Det skal I tale højt om, lyder Dennis Nørmarks opfordring.

"Vi kan ikke stoppe ChatGPT"

Professor og digital vismand Jan Damsgaard fra CBS havde store roser til den offentlige sektor, der har bragt Danmark i en digital førertrøje. Men han advarer også om, at tidens megatrends kan forandre de danske arbejdspladser.

- Vi er verdens mest digitaliserede land. Men samtidig går det så hurtigt med den digitale udvikling internationalt, at vi ikke kan absorbere det. Så Danmark risikerer at blive sat bagud i erhvervslivet, selv om it og digitalisering hjalp Danmark flot gennem coronatiden, siger Jan Damsgaard.

Professoren har været med på sidelinjen under den proces, hvor disruption og ny teknologi pludselig har ændret markedet markant, mens Danmark har forsøgt at tage den fremadstormende udvikling til sig. Der er med hjælp fra Disruptionsrådet udviklet en model med fagforeninger, hvor der er indgået aftaler med fx AirBnB og Hilfr.

- Megatrends kommer, AI er en revolution, og vi kan ikke stoppe ChatGPT. Men hvis I føler jer pressede, så tænk på en gymnasielærer. Hvor man tidligere ejede musik, hvidevarer, biler og tøj, så er tendensen nu, at man lejer det. Her kan store danske virksomheder ikke redde os. Vi skal lade nye, mindre virksomheder vokse frem, siger Jan Damsgaard.

"Tillid er forudsætning for effektivitet"

Lektor ved DTU Management Christine Ipsen hæfter sig ved en lang række af de effekter, som coronahjemsendelsen bragte med sig. Vi fik ifølge hende fokus på vidensarbejde på en anden måde end tidligere, og hybridarbejde blev pludselig anvendeligt og accepteret.

- Vi har fået kæmpe muligheder med den digitale forandring, vi udnyttede under corona. Det blev modtaget med begejstring fra både ansatte og arbejdsgivere – og så gav det en ny balance mellem familie- og arbejdsliv. Vi kom til at tænke på, hvorfor vi går på arbejde, mens vi faktisk fik øget produktivitet ved hjemmearbejde, siger Christine Ipsen.

Lektoren har i sin forskning kigget nærmere på de muligheder og udfordringer, arbejdslivet står med efter corona er klinget af. Blandt andet vil forskeren søge flere svar på, om stress så er en tilstand, vi kan betegne som løst med mere hjemmearbejde. Men også, om vi trives med at sidde hjemme over længere tid, eller om det i virkeligheden er den tilbagevendende kontakt med kolleger og det sociale på jobbet, der begejstrer os mest.

- Er der egentlig brug for det sociale, eller skal fokus fremover være på det effektive hjemmearbejde? Først og fremmest må vi gå efter at skabe et tåleligt arbejdsmiljø for alle. Der skal være balance. På samme måde skal der være tillid fra arbejdsgiveren og mindre kontrol. Tillid er forudsætningen for, at vi kan arbejde effektivt, siger Christine Ipsen.

"Jeg står her og spræller"

Hvorfor koncentrerer vi os egentlig om en mobiltelefon, når vi er ude i det offentlige rum eller på tur med toget? Det spørgsmål har netværksekspert Susie Lynge stillet sig selv et par gange i den seneste tid. Og hendes svar på spørgsmålet luftede hun i et positivt og involverende frikvarter, der handlede om refleksioner og netværk.

- Vi skal se op og møde andre med et smil. Samtaler og møder med fremmede giver os en uvurderlig energi og givende input i en ellers forudsigelig dagligdag. Vi skal huske, at mennesket er det absolut mest sociale pattedyr, der findes, så vi skal ikke gå gennem livet med hovedet nedadvendt i seriøse folder. Mennesker med stærke sociale relationer klarer sig bedre, er sundere og lever længere, siger Susie Lynge.

Netværkseksperten står ikke stille et øjeblik, mens hun fortæller tilhørerne om værdien af relationer. Susie Lynge sætter gang i en ønskesky for det næste ønske i arbejdslivet – og deltagerne går ivrigt i lag med gruppeøvelserne. Og så fortæller hun om det sociale hormon oxytocin, som vi alle har i forskellig mængde i kroppen.

- Du skal prøve at kortlægge dine relationer. Hvem er på DIT hold? Og dyrk så også det perifære meget mere. Der er grund til at opsøge energien i relationer. Det smitter! Og jeg ved godt, at jeg står her og spræller. Men kom nu i gang med at netværke. For der er ikke nogen, der gør det for dig, siger smilende Susie Lynge.

Direktør for Netværksakademiet Susie Lynge er stor fortaler for at vi dyrker vores forbindelser til andre mennesker. Hvis vi har stærke sociale relationer, klarer vi os bedre, er sundere og lever længere, siger hun. Foto: Michael Drost-Hansen.

Rita: Vi skal finde svar i fællesskab

HK Stats formand Rita Bundgaard rundede konferencen af med en tale, hvor hun opsummerede nogle af de temaer og forandringer, som kommer til at fylde på fremtidens arbejdsplads og som både de enkelte medarbejdere, deres tillidsrepræsentanter og fagforening skal være klar til at håndtere.

- Frihed fleksibilitet og faglighed. Digitalisering, automatisering, jobudvikling, kompetenceudvikling. Og hvad med arbejdsmiljøet? Vi har fået mange nuancer og facetter af den fremtid, vi er på vej ind i. Vi har fået spændende bud på, hvordan vi hver især kan forberede os på fremtidens job – og dermed hvordan vi sikrer os selv en fremtid på arbejdsmarkedet.

- Jeg er optaget af, hvordan vi som fagforening, som fællesskab, finder svaret på, hvordan vi bedst indretter arbejdsmarkedet, så alle medlemmer – både jer her i salen og alle jeres kolleger på kontorer, laboratorier og it-afdelinger rundt omkring i staten - lever og trives med den udvikling, vi står over for.

Rita Bundgaard så også frem mod næste års forhandlinger om nye overenskomster i staten i OK24.

- Der ligger en overenskomstfornyelse foran os. OK24 hedder den. Den skal vi ikke kun bruge til at slås for at hente mest muligt af den mistede købekraft ind igen – altså lønstigninger, men også til at lægge nye trædesten, trædesten til vores drømme for fremtiden for noget som rækker længere frem.

HK Stat-formanden henviste til arbejdsmarkedspensionerne, som et eksempel på en markant forbedring for lønmodtagerne.

- Arbejdsmarkedspensionerne begyndte i det små, men er nu blevet til millionopsparinger for hundredtusindvis af lønmodtagere, hvor mange ellers kun ville have haft folkepension eller en spareskilling.

- Derfor, kære statslige HK’ere: Det er nu, hen over foråret, I skal drømme højt. Det er nu, vi sammen kan formulere det projekt for et mere fleksibelt arbejdsliv, som vi kan begynde kampen for at gøre til virkelighed allerede ved OK24. Jeg siger at, hvis vi drømmer sammen, kan vi nå store mål.

I løbet af foråret samler HK Stat-afdelingerne landet over medlemmernes ønsker, idéer, drømme og krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Alle medlemmer kan byde ind og i starten af 2024 begynder forhandlingerne så officielt med finansminister Nicolai Wammen, hvor det kommer frem, hvad de statslige arbejdsgivere så vil være med til.