"Jeg vil ikke ende som en grøntsag"

Da dyrene i Rewilding-projektet lever af at græsse, bliver de ikke fodret af Molslaboratoriet. Der bliver ført tilsyn med dyrene på daglig basis. Per primo maj 2023 havde Molslaboratoriet 13 kvæg og 24 heste. Foto: Pelle Lindegaard Bügel

'Håber, at du og din familie får kræft'.

'I er ikke bedre end SS-officererne i Auschwitz. I skulle have samme omgang'.

'Nu går vi efter jer, personale. Vi ved, hvem I er, og hvor I bor'.

Det er et udpluk af de trusler, som HK’eren Anni Kjeldsen i løbet af de sidste 2 år har været udsat for på sociale medier, i mailindbakken eller lagt øre til i telefonen. Fysiske konfrontationer har været tæt på, men hendes stædighed og ansvarsfølelse har forbudt hende at kaste håndklædet i ringen.

Chikanen, truslerne og udskamning på sociale medier begrænser sig "kun" til de sidste 2 år af Annis Kjeldsens 38 år ved Molslaboratoriet. Det hører under Naturhistorisk Museum i Århus, som er en selvejende institution. Den omfattende og vedblivende chikane har dog haft store konsekvenser for Anni Kjeldsens arbejdsliv og tilværelse. Angst, PTSD-symptomer og søvnbesvær er blevet en del af dagligdagen, hvor kritiske dyreaktivister i ledtog med en fotograf også fylder.

Forskningsprojekt vækker vrede

Molslaboratoriet er ikke som statslige arbejdspladser er flest. Den ligger 2 kilometer ud ad en grusvej i et stråtækt hus i landsbyen Femmøller lidt udenfor Ebeltoft. Omgivelserne er et naturskønt og bakket landskab, hvor vilde heste og køer græsser frit på 120 hektar jord.

At dyrenes liv er så naturligt som muligt, er kernen i forskningsprojektet Rewilding Mols. Formålet er at skabe en så varieret natur som muligt, hvor dyrene bidrager til at holde de hurtigt voksende græsser nede og dermed give plads til andre blomster, urter og insekter.

Et ædelt formål, skulle man mene, men ikke hos yderligtgående dyreaktivister, der mener, at dyrene sulter, og at Molslaboratoriet overtræder dyreværnsloven. Både politiet og Fødevarestyrelsen har jævnligt kontrolleret forholdene. Med undtagelse af en bøde for et løst GPS-halsbånd på en hest har 18 anmeldte og uanmeldte ikke mundet ud i yderligere anmærkninger.

Fra idyl til helvede

- Mine første 36 år herude har været fantastiske, men de sidste 2 år har ikke været rare, fortæller HK’eren Anni Kjeldsen, der i midten af 1980’erne startede som laborant på Molslaboratoriet.

Med hendes egne ord er der ikke en pæl i det store, indhegnede område, hun ikke har forholdt sig til. I dag er hun kursusansvarlig, men kun fordi hun som følge af den omfattende chikane så sig nødsaget til at stoppe som daglig leder sidste efterår efter 14 år på posten.

Molslaboratoriet ligger 2 kilometer ud ad en grusvej i landsbyen Femmøller lidt udenfor Ebeltoft. Foto: Pelle Lindegaard Bügel

I naturkredse er Molslaboratoriet en velrenommeret institution, og derfor var det også en festdag, da man i november 2016 slog dørene op for Rewilding Mols. Det er først 4,5 år inde i projektet, at aktivisterne retter vreden mod Molslaboratoriet.

- Der er en sag om vanrøgt af kvæg hos vores nabo, Naturstyrelsen. Det var en frygtelig sag, men som intet havde med os at gøre, fortæller Anni Kjeldsen.

Samtidig beslutter et flertal i Folketinget, at der skal oprettes naturnationalparker i Danmark med fritgående græssere. Også det skaber opmærksomhed, oplever Anni Kjeldsen.

Kritik og selvtægt bliver til chikane og trusler

Med opmærksomheden følger kritik. En stor del af den bliver fremsat på en sober måde, og som daglig leder bruger Anni Kjeldsen meget tid på at svare på kritikken:

- Jeg har stor respekt for folk med holdninger, og man må gerne kritisere os, men man skal opføre sig ordentligt. I starten taler vi pænt med dem for at få en dialog. Det synes jeg er det rigtige på dét tidspunkt, for måske har vi ikke været gode nok til at formidle projektet. Det er vigtigt for os som naturformidlere, fortæller hun.

LÆS PÅ TV2 ØSTJYLLAND: Ophedet debat om dyrevelfærd i flere år: Nu vil borgmester mægle 

Især vanrøgtsagen fra Naturstyrelsen, hvor kvæg dør af sult, bliver en katalysator for aktivisternes syn på Molslaboratoriet. Det er svært for folk at skelne, oplever hun.

Molslaboratoriets område på 120 hektar svarer til 169 fodboldbaner. Pressefoto Naturhistorisk Museum

- Vi får skyld for den vanrøgt, der er sket, og vi kan slet ikke kan trænge igennem med, at det intet har med rewilding-projektet at gøre, siger hun og fortsætter:

- Det starter med, at aktivisterne begynder at fodre dyrene, hvilket man ikke må, fordi det er imod projektets idé om, at dyrene skal leve naturligt. Tonen bliver dog skærpet og kritiske spørgsmål og ulovlig fodring udvikler sig til, at vi bliver truet og svinet til på telefon og mail. I starten foregår det på ugentlig basis. Enkelte gange møder der også personer op ved døren og fortæller os, hvor dårlige mennesker, de synes, vi er, fortæller hun.

"Nu går vi efter personalet"

Særligt én trussel, der tikkede ind i indbakken, har sat sig fast hos Anni Kjeldsen:

- Nu går vi efter jer, personale. Vi ved, hvem I er, og hvor I bor.

- Hvis ikke det er en alvorlig trussel, så ved jeg ikke, hvad det er, siger hun med et suk i stemmen.

Ikke nok med, at truslerne og chikanen er målrettet og personlige, så er den også at finde i det offentlige rum. Facebook bliver af aktivisterne brugt til offentlig udskamning af Molslaboratoriet og dets medarbejdere gennem billeder og videoer, der fører til tilsvininger i kommentarsporene.

Anni er ved at vælte

I august 2022 viser en video, at 6 parringslystne tyre fra Molslaboratoriets arealer jagter 2 køer rundt for derefter at parre sig med den ene af dem. Det vækker fornyet kritik, og Molslaboratoriet kommer i det kritiske søgelys i både lokale- og landsdækkende medier, mens daværende miljøminister, Lea Wermelin (S), bliver kaldt i samråd om sagen. Direktøren for Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet, Bo Skaarup, medgav, at det ikke var i orden, at de 2 køer blev jagtet, men at det skyldtes rod i hierarkiet blandt tyrene. Det ender med, at 4 tyre bliver aflivet. Det ændrer dog ikke på, at sagen og opmærksomheden er vand på de i forvejen vrede dyreaktivisters mølle.

- Vi håndterer sagen, og vi har ikke fået kritik fra myndighederne. Tingene skal ske, før man kan løse dem, men på grund af denne sag, der er jeg ved at vælte. Allerede i tiden op til var tonen skærpet til et helt unævneligt niveau af tilsvininger, fortæller Anni Kjeldsen.

Dyre og voldsomme konsekvenser

I kølvandet på sagen får Anni Kjeldsen flere angstanfald. Det bliver udslagsgivende for, at hun siger stop.

- Konsekvensen, frygter jeg, bliver, at hvis jeg ikke gør noget, knækker jeg helt sammen. Jeg vil ikke risikere, men jeg vil heller ikke finde mig i at ende som en grøntsag på grund af chikanen, understreger Anni Kjeldsen i et bestemt tonefald.

- Jeg tager fat i faglig konsulent Hanne Godthåb fra HK Østjylland, der har været en kæmpe støtte for mig i hele forløbet. Vi går til min direktør, Bo, hvor jeg foreslår at gå ned i tid og at gå af med min lederstilling. Det er en voldsom konsekvens, og jeg går betragteligt ned i løn. Så må dét være prisen, for det har været en kæmpe lettelse ikke længere sidde ved vores hovedpostkasse på mailen og at tage telefonen, siger Anni Kjeldsen.

Som 66-årig er Anni tæt på pensionsalderen, hvorfor det set udefra måske var mest nærliggende at trække stikket helt:

- Der er ikke nogen, der skal bestemme, hvornår jeg skal gå på pension. Det skal jeg nok selv styre. På nær de sidste 2 år har jeg haft mange fantastiske år herude. Jeg har så meget erfaring, historik og en stor ansvarsfølelse for stedet, der gør, at jeg ikke bare kan slukke for det, siger hun.

Som følge af angstanfaldende og den langvarige chikane har Anni stadig svært ved at sove om natten. Det er kun 2 måneder siden, at en ubuden aktivist gennem en ulåst dør fik adgang til bygningen, hvor Anni har kontor. Dermed skubbede normalen sig endnu engang.

- Det er min trygge zone, så der mistede jeg besindelsen og blev bange for, hvad der kunne ske på grund af alle de trusler, vi har fået.

Den ubudne aktivist forlod hurtigt bygningen efter en ophedet meningsudveksling, men det er episoder som denne, der bekræfter hende i, at chikanen og truslerne ikke er ovre endnu.