Professionshøjskole - campus Haderslev - pressefoto

Professionshøjskolerne - her UC SYD Campus Haderslev - får ikke det ønskede antal ansøgere til uddannelser til sygeplejerske, lærer og pædagog. Pressefoto

Uddannelses- og Forskningsministeriet er ikke kommet til hjælp. Derfor ender millionstore ekstraregninger fra et fejlslagent it-projekt med at gå ud over de forkerte: de medarbejdere, som kæmper for at holde professionshøjskolerne kørende på et acceptabelt niveau.

Andre fyringer rammer samtidig også skolerne lige nu på grund af manglende ansøgninger til uddannelserne som sygeplejerske, folkeskolelærer og pædagog.

Ministeriet har indtil videre standset finansieringen af det problemfyldte it-system Esas fra Netcompany. Ekstraregningen til skolerne betyder nedskæringer på de midler, der var tiltænkt administration, undervisning og forskning, hvilket nu betyder afskedigelser.

Pernille Wagner, som er tillidsrepræsentant for 120 HK’ere på Københavns Professionshøjskole (KP), kan bekræfte, at de første afskedigelser af HK’ere og personer fra andre faggrupper nu sker som følge af ekstraregningen for det fejlslagne it-system.

- Det er en underdrivelse at sige, at der i løbet af de seneste to et halvt år har været dalende arbejdsglæde her på Københavns Professionshøjskole. Folk har mistet deres faglige stolthed. Der er et stort arbejdspres på grund af dobbelt arbejde, for når vi nu ikke kan stole på data fra Esas, må vi også arbejde i Excel. Vi har haft to påbud fra Arbejdstilsynet på grund af arbejdspres, som vi nu har lavet handleplaner på. Men Esas er ikke befordrende for et godt arbejdsmiljø, siger Pernille Wagner, som også er medlem af HSU på KP.

Ekstraregning på 35 millioner for fejlkøb

Regningen ender hos professionshøjskolerne, da skolerne betaler et årligt beløb til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for at bruge it-systemet. Det tidligere system blev besluttet erstattet af Esas fra it-firmaet Netcompany i 2016, hvor ministeriet købte den nye løsning. Men Esas er kommet sent i gang, fungerer ikke og har ikke været færdigudviklet, så det skaber nu store problemer hos brugerne på skolerne.


Pernille Wagner er tillidsrepræsentant for 120 HK'ere ved Københavns Professionshøjskole. Privatfoto

Altinget kom i februar i besiddelse af et fortroligt notat, som angav, at ekstraudgifterne til Esas på grund af forsinkelser og fejl foreløbigt var løbet op i 35 millioner kroner. Men Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund fra Moderaterne har ikke villet lette skolerne for den ekstraordinære udgift for det fejlbehæftede it-system, som de ’lejer’ af staten.

- Siden 1. marts 2021 har jeg råbt ’vagt i gevær’ med hensyn til arbejdsglæden og frustrationerne ved at få et system, der ikke virker. Ledelsen har tilkaldt dyre konsulenter til at ’gå bagom Esas’, men det har stadig ikke gjort det nemmere at arbejde i it-systemet. Som medarbejder må man derfor selv må finde løsninger. Vi har ikke kunnet stole på Esas, så vores prognoser skal laves i et andet system. Det betyder, at vi på nuværende tidspunkt fx ikke har indberettet tal på dimitterede studerende, der har bestået prøver og forløb, til Styrelsen i to et halvt år, siger Pernille Wagner.

Fyringsrunder under opsejling

Og det er ikke kun Esas-fadæsen, der belaster professionshøjskolerne. Samtidig har faldet i ansøgere til fx sygeplejerske-, lærer- og pædagoguddannelser, som ellers er en erklæret mangelvare på arbejdsmarkedet, ført til, at flere professionsskoler har måttet afskedige medarbejdere på grund af den manglende indtjening på eleverne.

På Københavns Professionshøjskole har rektoren udtalt, at det for skolen betyder et underskud inden 2026 på 100 millioner kroner, som skal findes i fremtidige fyringsrunder. Professionshøjskolen Absalon i Roskilde har konkluderet, at det for deres vedkommende vil betyde masseafskedigelse af 60 medarbejdere. Men problemet er det samme over hele landet.