Deltagerne ved HK Stats folkemødeevent om nedbringelse af de lange ventetider ved domstolene var (fra venstre): Moderator Gitte Redder, formand for HK Stat Rita Bundgaard, formand for Dommerforeningen Mikael Sjøberg, formand for landsklubben HK Danmarks Domstole Kate Kengen, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, og generalsekretær for Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton.
Ventetiderne vokser for borgere og virksomheder, retssikkerheden er truet. Opgaverne bliver flere for de ansatte. Mangeårige besparelser har skåret i antallet af blandt andre HK’ere.
Rita Bundgaard, HK Stats formand, tegnede problemet skarpt op på HK Stats debat ved Folkemødet 15. juni 2023:
- Domstolenes krise påvirker borgere og virksomheder. Retssikkerheden er i fare, når ventetiderne vokser. Vi skal have rettet op på situationen. Det kræver langt flere ressourcer. Udgangspunktet er faktisk et dansk retssystem, som er et af de billigste i verden.
LÆS OGSÅ: Minister takker for katalog fuldt af forslag fra HK Stat
Ingen i panelet modsagde hende. Panelet bestod af Mikael Sjøberg, formand for Dommerforeningen, Kate Kengen, formand for HK’erne ved domstolene og selv ansat i Københavns Byret, Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, og Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær for Advokatsamfundet. Justitsminister Peter Hummelgaard havde det ikke været muligt at få med i debatten.
Her nogle klip fra debatten:
- Vi har sagt det så mange gange, at ministeren kalder mig ’Mister Send More Money’. Men vi SKAL have flere hænder. Flere dommerfuldmægtige, flere dommere, flere HK’ere. Vi har halvt så mange dommere som fx i Norge, sagde Mikael Sjøberg, formand for Dommerforeningen.
Selvom han har råbt højt og længe om domstolenes krise, uden at den er blevet løst, udtrykte han en form for tiltro til, at politikerne nu vil gøre noget ved sagen. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at der ikke er sket noget inden for de næste 4 år, sagde Sjøberg – med tanke på de forhandlinger, som politikerne på Borgen skal have til efteråret om en ny, fireårig aftale om domstolene.
Sjøberg fortalte om nogle af de administrative opgaver, dommerne i dag løser, fordi der ikke er andre det til det:
- Hvis I kommer ind i en byret, vil I dårligt kunne se dommeren for skærme. Dommere optager selv lyd. Dommere renskriver gudhjælpemig nogle gange selv optagelser. De hælder vand i karaflerne. Vi skal have Kates folk tilbage. Det er hænder, vi mangler! Læg dog arbejdet hos de mennesker, som bedst kan løse opgaverne, tryglede han.
Kate Kengen, som Sjøberg talte om, har 48 års erfaring som HK’er ved Københavns Byret. Hun fortalte om, hvordan arbejdet og bemandingen har udviklet sig i den lange periode.
- Da jeg startede, var der 2-3 sigtede i en sag. I dag er der måske 14. Da jeg startede, gik vi som protokolførere med ved ALLE retssager. Det er os, der ved, hvad det er vigtigt at skrive ned i en retssag. Hvis vi var nogle flere, kunne vi i langt højere grad forberede sager for dommerne, sagde Kate Kengen.
Også Andrew Hjuler Crichton, generalsekretær for Advokatsamfundet, ville have penge på bordet til genopretning. Det behov har han dokumenteret i en rapport og fremført et stykke tid:
- Justitsminister Hummelgaard ved godt, at det ikke handler om klatpenge, sagde generalsekretæren om det beløb, der efter Advokatsamfundets beregninger er brug for frem mod 2030 for at nedbringe ventetiderne til et rimeligt niveau. Nemlig 1,4 milliarder kroner.
- Vi er på nogle områder nået langt udover, hvad der er acceptabelt eller rimeligt. Nu må politikerne melde ud, hvad de synes er en rimelig ventetid. Og jeg råder politikerne til at indgå et nationalt kompromis på det her område. Tag udgangspunkt i, hvilken retsstat, vi vil have i Danmark. Og handl så derefter! lød appellen til regering og folketing.
”Super enkelt og intuitivt”
Per Nikolaj Bukh har på HK Stats opfordring forsket i, om man kan omsætte erfaringer fra sundhedssektoren med, hvordan man mest effektivt bruger de forskellige personalegruppers faglighed for at behandle patienterne. Han beskrev sig selv som ´ekspert i at gøre tingene indviklede´.
- Men jeg kan også gøre dem enkle, lovede professoren i økonomistyring, før han fortalte om sine resultater:
- Jeg blev kontaktet af HK med afsæt i ideen om at have den rigtige kompetence til at løse de rigtige opgaver. Det lyder jo super enkelt og intuitivt. Jeg sagde også, at selvfølgelig er det, hvad det drejer sig om. Men hvordan får man gehør for det her, når tingene ikke er rigtig indviklede? Spiller det så i Finansministeriet, spurgte han retorisk.
- Så jeg påtog mig at kigge lidt nærmere på det her. I sundhedsvæsenet har man et LEON-princip. Det står for Laveste Effektive OmkostningsNiveau. Det er et grundfæstet princip i sundhedsvæsenet, at hvis man har en opgave, enten på hospitalet eller hos den praktiserende læge, skal den løses mest effektivt. Hvis der fx skal tages en blodprøve, er det selvfølgelig sygeplejersken, der gør det. Ingen grund til, at lægen bruger tid på det. Og heller ingen grund til, at læge eller sygeplejerske tager telefonen og ordner mange andre ting. Altså helt almindelig sund fornuft og et organiseringsprincip.
- Kunne man bruge det samme mere generelt i den offentlige sektor? Ikke bare her på domstolsområdet, men også på fx universitetet, hvor jeg arbejder? Det har vi set på. Vi har skitseret nogle analyseprincipper, der viser, hvordan man kan se på kvaliteten og produktiviteten i en arbejdsopgave.
- Hvis vi gør tingene på den samme måde og skal have 10 procent mere ud af det, så skal man bare tilføre 10 procent flere ressourcer. Men skal man være mere produktiv, skal man nogle gange gøre tingene på en anden måde.
- Den mulighed, der er tilbage, er opgaveglidning. Det er såre banalt. Det kan både være opad til medarbejdere med mere generelle kompetencer. De kan løse mange ting – men måske er de ikke gode til nogle af tingene. Eller man kan lade opgaverne glide nedad. Nogle af dem, som er superskarpe til at løse de ting, kan overtage dem. Så frigør man noget tid – i det her tilfælde nogle dommere.
- Det her handler ikke så meget om, hvorvidt der er lønforskel på en HK’er eller en dommer. Det handler i højere grad om, hvad der er værdien af den dommertid, der bliver stillet til rådighed. Ikke målt i kroner og øre, men målt i retssikkerhed – fordi man kan afgøre nogle ting hurtigere. Det er essensen af det. Det tror jeg, vi alle kender fra vores arbejde, sagde Per Nikolaj Bukh.
HK Stat-formand Rita Bundgaard fik det sidste ord:
- Der SKAL flere penge til. Vi skal have en fremtidssikret og robust aftale, når politikerne til efteråret skal diskutere en fireårsaftale for at nedbringe ventetiderne. Mange års omprioriteringsbidrag (som er en besparelse, red.) har gjort indhug. Det er nok derfor, HK’erne mangler nu …