Netværk for fleksjobbere: Vi er det svageste led

Netværket i Holstebro er ét af 3 netværk for fleksjobbere i afdelingen HK MidtVest. Medlemmer fra alle HK's 4 sektorer kan være med. Foto: Anders Trærup.

Nærmest på slaget 15 denne onsdag i maj siver den ene deltager efter den anden stilfærdigt ind ad døren til mødelokalet i underetagen af HK MidtVests Holstebroafdeling. Alle otte, der i dag kommer til netværksmøde, er kvinder. Alle er i den erhvervsaktive alder. Og alle har det til fælles, at de ikke kan arbejde på ordinære vilkår.

Derfor er de fleksjobbere, eller rettere: De er mennesker, som af forskellige årsager er endt på en fleksjobordning. Hvor de hver især i hverdagen står alene i kampen mod smerter, træthed og vurdering af deres effektivitet, finder de samhørighed og tryghed, når de samles til netværksmøde for fleksjobbere seks gange om året i HK-regi.  

Hjemmevante lægger de vejen forbi køkkenet, som støder op til mødelokalet, og forsyner sig med kaffe eller vand. Så småt begynder snakken mellem flere, mens de søger hen mod langbordet midt i lokalet. Nogle har forberedt sig ved at tage lønsedler og ansættelsesbeviser med, for på programmet i dag er tjek af lønforhold. I den anledning er faglig konsulent i HK MidtVest Morten Carøe til stede. Han fortæller til gruppen, at han vil sætte sig ind i et lokale på etagen ovenpå og tage imod dem en ad gangen.

Forsøg blev til 3 netværk

Netværkets moderator, Per Jensen, hvis egentlige jobtitel er organiser, oprettede det for 5-6 år siden, da man i HK MidtVest ville afprøve idéen om netværk. I første omgang var det blot et forsøg. Men at der var behov for et netværk for medlemmer i fleksjob, blev bekræftet allerede ved første møde, hvor han oplevede, at en sad og græd.

Der er som regel en aktivitet på programmet, når netværket mødes. Det har moderator Per Jensen planlagt med udgangspunkt i deltagernes behov og ønsker. Foto: Anders Trærup.

I dag driver Per Jensen tilsvarende netværk i Herning og Viborg. Som supplement til de fysiske netværk er der en lukket Facebook-gruppe, som han styrer med hård hånd, således at kun dem, der møder op til netværksmøderne, kan være med i gruppen. 

Hvert enkelt møde består af en aktivitet, fælles spisning og løs snak om, hvad der aktuelt rør sig hos deltagerne. Aktiviteterne har Per Jensen fastlagt for et år ad gangen. Det kan være faglige emner som arbejdsvilkår, løn og fleksydelse, men det kan også være af en helt anden art, fx et tegnekursus. Møderne er fordelt, så der er tre inden sommerferien og tre efter. Inklusiv en årlig julefrokost med masser af julemad, hygge og pakkeleg.

Også plads til grin

Mens en lille gruppe ved bordet er i gang med at opdatere Per Jensen og hinanden om, hvad der er sket i deres arbejdsliv siden sidst, er andre efter tur hos Morten Carøe i lokalet ovenpå til gennemgang af deres papirer.

Da alle er færdige, kommer Morten Carøe ned og slutter sig til ved bordet. Han fortæller om en aktuel og principiel afgørelse i Arbejdsretten, som handler om, at nogle fleksjobmedarbejdere i en privat virksomhed havde krav på løn og vilkår efter en sammenlignelig overenskomst. En afgørelse, som i princippet kunne være relevant for deltagerne, da de kan være med i netværket, uanset om de er medlem af HK-sektorerne Privat, Handel, Kommunal eller Stat.

- Vi er heldige, at I alle er ansat på en overenskomst, og at I har været på arbejdsmarkedet i mange år, siger Morten Carøe.

Han tøver et splitsekund, kigger rundt og siger så:

- Men I ligner jo konfirmander.         

Den bemærkning får alle omkring bordet til at bryde ud i en befriende latter.

Opsagt efter lang tids sygdom

En af dem, der ikke har lønsedler med i dag, er Dorthe Vingolf, som er kørt hertil fra Struer. I august blev hun opsagt fra sit 15-timers fleksjob som biblioteksmedhjælper på et gymnasium i Herning efter en lang sygeperiode.  Nu er hun uden job.

Tilbage i 2003 fik Dorthe Vingolf problemer med sit bækken, mens hun var gravid. Dengang arbejdede hun hos en tandlæge, og havde gjort det, siden hun blev uddannet klinikassistent i 1990. Men så kom sygdommen, og i 2008 kom hun i fleksjob som biblioteksmedhjælper på gymnasiet. I sommeren 2022 blev hun opereret i hoften og derefter sygemeldt. Smerterne fylder stadig, men alligevel håber hun på at få et job igen på et tidspunkt.    

HK Stat-medlem Dorthe Vingolf bor i nærheden af Struer, men kører gerne til Holstebro for at netværke med andre fleksjobansatte. Foto: Anders Trærup.

Dorthe Vingolf savner sit arbejde på gymnasiets mediatek, for hvilket hun gerne tilbagelagde 50 kilometer hver vej flere gange om ugen, og den hyggelige snak med eleverne. Netværksmødet og samværet med de andre deltagere er derfor et kærkomment åndehul – især lige nu, hvor det ligger hen i det uvisse, hvad der skal ske i hendes arbejdsliv.

Mens hun var i job, nød hun godt af at udveksle erfaringer med de andre om arbejdsvilkårene som fleksjobber. Nu vil hun også forhøre sig i gruppen, om nogen kender til arbejdspladser, hvor hun eventuelt kan søge hen og gøre godt med de timer, hun er i stand til at arbejde med nedsat effektivitet.       

"Alle folk sparker til dig"

En kvinde ved bordet fortæller, at hun også netop er blevet fyret. 

- Jeg skrev og fortalte det til Per samme aften, så ved man, at man bliver taget seriøst, siger hun, mens den lille gruppe omkring hende lægger ansigterne i lyttende folder.

I netværket er der både plads til de lette og de tungere emner, der kan fylde hverdagen, når man er ansat på fleksjob. Foto: Anders Trærup.

- Det er endnu sværere for os end for andre at gå ud og søge job. Vi er det svageste led, for det er virksomheden, der bestemmer, hvor effektiv man er, siger hun.

Ifølge reglerne i den nye fleksjobordning skal arbejdsgiveren vurdere, hvor effektiv man er i jobbet, og kun betale løn for den reelle indsats. Det supplerende fleksjobtilskud udbetaler kommunen.

Nogle af netværksdeltagere er ansat på den nye ordning fra 2013, mens andre stadig er på den gamle, hvor antal timer og effektivitet ikke har indflydelse på lønnens størrelse. Den nye fleksjobordning er frustrerende, er flere af deltagerne enige om.

- Du skal fandme selv finde ud af reglerne. Alle folk sparker til dig, og du ligger ned i forvejen. At sidde der med hatten i hånden, det er så ydmygende, siger en.

- Ja, det er tunge skridt, man tager hen til kommunen, siger en anden.

- Jeg har ikke været vant til at skulle gøre noget på den gamle ordning.

Og fra hende, som er ansat på den nye ordning, lyder svaret:

- Det kommer du til nu.

Man skal gøre sig synlig

Den første time af mødet er gået, og det er tid til det faste indslag: Håndmadder. Per Jensen har flere gange spurgt, om ikke de skulle prøve noget andet. Men nej, håndmadder skal det være. Punktum. Han har derfor som sædvanlig sørget for, at der står en æske klar med forskellige varianter af smørrebrød.

Henover flæskestegs-, fiskefilet- og æggemadder bølger snakken om løst og fast ved bordet. 

Rugbrød med pålæg er et fast indslag på netværksmøderne undtagen i december, hvor menuen er det store julefrokostbord. Foto: Anders Trærup.

- Er der noget på tapetet til næste gang, spørger en deltager.

- Ja, I skal have jeres egen pc med, for I skal arbejde med jeres LinkedIn-profiler. Det er det nye shit, siger Per Jensen.

- LinkedIn, jeg troede, det kun var for karrierefolk. Kan vi bruge det til noget, lyder det undrende fra en.

Den faglige konsulent, Morten Carøe, som også spiser med i dag, bekræfter:

- Ja da, man skal gøre sig synlig. Man skal vise, at man gerne vil rekrutteres, siger han.

Tilbage til de daglige udfordringer

Nu falder snakken på arbejdsgiverne, som flere har erfaret ikke tager sig tid nok til at læse ansøgninger.

- Hvorfor læser de dem ikke ordentligt? Jeg vil gerne arbejde 16 timer, men de tror, det er 37. 

- Ja, det er træls.

Selv om der er godt gang i snakken, skal mødet til at slutte, for klokken nærmer sig 17. Udenfor er den holstebroske forårsluft lun og tung efter nylig regn, og alle skal tilbage til hver deres virkelighed og daglige udfordringer.

Men måske er de lidt mere opløftede, end dengang de kom.