pc-skærm og e-mailsymboler

Ledelse og medarbejdere bør være mere opmærksom på, hvordan nye teknologier påvirker det psykiske arbejdsmiljø, mener Raluca Stana, der forsker i technostress på RUC.

It-systemet driller igen - hvor irriterende! Igen og igen skal vi sætte os ind i nye specialprocedurer, fordi it-programmerne hele tiden bliver opdateret med nye funktioner. Og den konstante strøm af notifikationer gør det svært at holde fokus i arbejdet.

Nye teknologiske landvindinger gør vores arbejdsdag lettere, men det tilfører også et nyt element af stress, der hedder technostress. At ny teknologi kan føre til stress, er overset, mener ph.d. og adjunkt Raluca Stana, Institut for Mennesker og Teknologi, Bæredygtig digitalisering, ved Roskilde Universitet (RUC).

- Det er i høj grad en overset problematik. Der er intet fokus på, hvordan organisationer skal forholde sig til technostress, og hvordan medarbejdernes rettigheder skal forsvares, siger hun.

Det går ud over trivslen


Forsker i technostress ved RUC Raluca Stana. Foto: Mads Ny Larsen.

Technostress er den stress, som vi oplever på grund af direkte eller indirekte brug af teknologi på arbejdspladsen. Direkte kan fx være, når operativsystemet skal opgraderes. It-afdelingen beslutter, at alle skal have opgraderet deres it-system i dag, selv om det er ligegyldigt og forstyrrende lige nu. Indirekte kan teknologien føre til stress, når du sidder ved aftensmaden og tænker på, om du har glemt at besvare en vigtig e-mail.

Stress, som er forårsaget af teknologi, er ligesom andre former for stress. En enkelt episode med it-fejl eller problemer med login kan gøre os frustrerede og vrede og udløse en stressreaktion. Technostress kan også bidrage til kronisk stress.

Det kan fx være, når vi har oplevelsen af, at det hele skal gå meget stærkt hele tiden, eller hvis vi ikke bliver grundigt nok introduceret til nye teknologier. Og det er velkendt, at stress i høj grad påvirker trivslen. Det kan gå ud over medarbejdernes motivation og tilfredshed med jobbet.

- Ny teknologi skal jo gøre, at medarbejderne præsterer bedre. Men hvis man hele tiden bliver distraheret i sit arbejde, er man tværtimod mindre effektiv, og produktiviteten kan gå ned, påpeger Raluca Stana.

Ikke den enkeltes ansvar

Technostress er i stor udstrækning et individuelt ansvar, viser Raluca Stanas forskning. Det har overrasket hende, for technostress er noget, der følger med jobbet.

Som medarbejder har man ikke mulighed for at sige fra, hvis man ikke har lyst til at bruge bestemte apps fx Teams, fordi der følger for mange forstyrrende notifikationer med. Hvis ens kolleger og chef bruger teknologien, er man også selv nødt til det. Og det står fx sjældent direkte i jobbeskrivelsen, at en del af arbejdet er at sætte sig ind i ny teknologi.

På mange arbejdspladser er der eksempelvis skabt en kultur, hvor det forventes, at man står til rådighed og fx tjekker e-mails uden for arbejdstiden. Notifikationer kan være med til at skabe nogle dårlige vaner hos os, hvis vi altid tjekker e-mails og beskeder, selv når vi skal holde fri.

 

Technostress opstår i fællesskabet. Hvis du sender mig en e-mail, og jeg skriver ”tak for hurtigt svar”, så giver jeg dig en følelsesmæssig gave, fordi du er tilgængelig. Du vil føle, at det at svare hurtigt er sådan, at man gør her på arbejdspladsen. 
- Raluca Stana, forsker i technostress

 

Det er ikke den enkeltes ansvar at undgå technostress, mener Raluca Stana. Det skal vi gøre i fællesskab. Arbejdspladsen bør først og fremmest have et større fokus på de udfordringer, problemer og bøvl, som ny teknologi kan medføre. Ledelse og medarbejdere skal tale om, hvordan og hvornår ny teknologi stresser og være mere opmærksom på, om nye teknologier påvirker det psykiske arbejdsmiljø.

- Det er ikke den enkelte, der skal løse det alene, men vi skal stå sammen om det. Der er ikke en løsning, som passer til alle medarbejdere og alle arbejdspladser. Der er forskellige technostressrelaterede problematikker fra den ene organisation til den anden. Vi skal lære at anerkende det og finde de løsninger, som passer. Det er en fælles opgave, understreger forskeren.

Nødvendigt med et større fokus på technostress

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Vi benytter konstant teknologi i vores hverdag til at interagere med myndigheder, børnenes skole og lignende.

Hvor der er teknologi, er der også technostress. Og det skal vi tale mere om både på organisatorisk og på samfundsmæssigt niveau. Vi er nødt til at blive klogere på, hvordan teknologien stresser os. Ellers risikerer vi, at technostress vokser sig til et større problem i fremtiden, mener Raluca Stana.

- Vi skal være lidt mere realistiske i forhold til teknologien. Ikke kun forskere, men også it-praktikere og fagforeninger skal byde ind med løsninger. Først når vi indser, at technostress er et problem, får vi sat ord på, hvordan det påvirker os i vores dagligdag, konkluderer Raluca Stana.

6 konkrete ideer: Sådan kan technostress undgås

Raluca Stana, der forsker i technostress, er i gang med at skrive en bog om emnet i samarbejde med lektor på IT-Universitet i København Hanne Westh Nicolajsen. Den forventes at udkomme senere på året. Her giver forskeren forskellige bud på, hvordan technostress kan forhindres:
  • Adgang til teknisk support, hjælp og sparring, når der har brug for det. Løsningen kunne være at ansætte flere it-medarbejdere til at hjælpe med it-problematikker.
  • Introduktion og træning i de nye teknologier, fx hvordan man bruger nye funktioner, slår notifikationer fra og lignende. Det kan fx ske via kurser, sidemandsoplæring eller ved, at nogle medarbejdere og ledere uddannes til superbrugere.
  • Skab mulighed for, at medarbejderne kan fordybe sig i deres kerneopgaver.
  • Bedre dialog mellem it-afdelingen og medarbejderne om, hvornår, hvordan og hvorfor der er brug for en opgradering, så den bliver tilrettelagt på en mere hensigtsmæssig måde, hvor det stresser mindst muligt.
  • Inddragelse af medarbejderne i processen med at indføre ny teknologi, så de er med på råd, når nye it-programmer og apps implementeres.
  • En fælles tilgængelighedskultur. Aftal klare retningslinjer for, hvornår man står til rådighed for arbejdspladsen.