Alle taler om ”den grønne omstilling”, men det kan indimellem godt lyde som en lidt fjern størrelse, og det kan være svært at finde ud af, hvordan vi får hevet den omstilling herned.

Daniel Flendt Dreesen fra konsulentvirksomheden Green Behavior.
Men sagen er jo, at den grønne omstilling handler om mennesker og vaner.
Og derfor er der heller ikke frit valg på arbejdspladserne: Vi skal gøre ting på nye måder, der har mere omtanke for klimaet og planeten. Blandt andet fordi EU siger det.
- Der er rigtig mange steder, man kan spille en vigtig rolle som HK’er i den omfattende og vigtige grønne omstilling, mener Daniel Flendt Dreesen fra konsulentvirksomheden Green Behavior i København, der blandt andet rådgiver og underviser virksomheder og organisationer i, hvordan de kan tackle de dilemmaer og udfordringer, der hurtigt kan vise sig, når det handler om at tage grønne skridt.
Gør alt, hvad du kan overskue
Daniel Flendt Dreesen foreslår, at det første, man som HK’er kan gøre, er at give den grønne dagsorden opmærksomhed og at opsøge viden.
- Man kan jo efterspørge efteruddannelse, workshops, seminarer og temadage om grøn omstilling på sin arbejdsplads, siger han.
Det vil betyde, at alle i virksomheden bliver mere obs på den uomgængelige grønne dagsorden, og at man selv bliver klogere på, hvad man kan gøre. Og det er ikke alene ledelsens ansvar, eller kun i arbejdsgivernes interesse, som han siger.
Hans råd til HK’erne er derfor, at man går så meget ind i hele området omkring den grønne omstilling, som man kan overskue. Det kan ikke alene gavne sagen, men også gøre en selv endnu mere attraktiv på arbejdsmarkedet. For virksomheder og organisationer får i fremtiden brug for medarbejdere, der arbejder med grønne tiltag, og som har et skarpt fokus på, hvad virksomheden gør af grønt, og hvordan det kan vises udadtil.
Hvilke kopper skal vi drikke af?
Når man taler om virksomheders grønne omstilling, kan det for klarhedens skyld være gavnligt at skelne imellem, hvad virksomheden gør i forhold til produktionen, de ting, man fremstiller eller sælger, og hvad man vælger at lave af grønne tiltag på selve arbejdspladsen.
- Når det gælder det sidste, er det vigtigt, at man er sammen om at finde ud af, hvor meget og hvad man vil gøre. Vi har erfaring for, at der hurtigt kan opstå dilemmaer. Folk har måske læst vidt forskellige ting, så man kan nemt ende i følelsesfulde diskussioner om, hvad der er rigtigt og forkert, og det kan udvikle sig til konflikter. Det er der ingen, der har gavn af, siger Daniel Flendt Dreesen.
Han giver et eksempel:
- Skal vi indkøbe porcelænskopper, eller skal vi bruge kopper af pap med foliebeklædning, eller skal vi køre videre med plastikkopper, fordi var der ikke noget med, at man godt kan genbruge plastik. Man kan nemt løbe sur i, hvad der er bedst, forklarer han og foreslår, at man tager sig tid til at undersøge nærmere, gerne ved hjælp af data, hvad der er mest bæredygtigt at gøre.
Hvis ikke det er muligt at afgøre, hvad det slet ikke altid er endnu, så kan man tage et foreløbigt step, som man er fælles om at ”gå med”, indtil der er mere klar viden tilgængelig.
- Så kan man måske købe kopper i genbrugsbutikken, for så er de i hvert fald ikke fabriksnye, og så kan man have en politik om, at man bruger dem dagen lang i stedet for at vaske op flere gange.
I efteråret stiller vi skarpt på den grønne omstilling
Krav om bæredygtige regnskaber
Når det kommer til produktionen, bliver der mindre og mindre at rafle om. For der kommer stadig flere krav om grøn omstilling, ikke mindst fra EU, og også krav om, at man kan dokumentere, hvor grønt man opfører sig. Daniel Flendt Dreesen peger på, at alle virksomheder og organisationer på sigt skal aflevere årlige bæredygtighedsrappotering på lige fod med de årlige økonomiske regnskaber. Og hér kommer HK’erne hurtigt ind i billedet, mener han. For her bliver der hårdt brug for data i gennemskuelige og klare opstillinger.
- Men hvis man er obs på den her dagsorden, og man sætter sig ind i, hvordan det går med håndteringen af klimaforandringerne, og kan se, hvor langt vi er bagefter, så kan jeg godt garantere for, at der bliver meget at lave, hvis man er nogen af de første, der får en lille grad af specialisering og forståelse på området.
Bæredygtighedsregnskab har mange navne
E = ”Environment”
Klima, miljø, naturressourcer og biodiversitet (klimaaftryk).
S = ”Social”
Sociale forhold, diversitet, inklusion og samfundseffekt (fx hvor godt man behandler sine producenter).
G = ”Governance”
Ledelse - (etisk ledelse, virksomhedsstruktur m.m.).
Grøn omstilling - hvad taler vi om?