Lektor Nana Wesley Hansen forudsiger en lønfremgang for de offentligt ansatte HK'ere. Foto: Jakob Dall
En god dansk økonomi, pæne lønstigninger på det private område og mangel på arbejdskraft danner grobund for, at blandt andre HK’erne kan opnå en mærkbar lønstigning ved OK24. Sådan lyder det fra Nana Wesley Hansen, der lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.
- Alene de markante rekrutteringsudfordringer med mangel på arbejdskraft og udsigt til, at der kommer flere børn og ældre, betyder, at lønmodtagerne står i en god position forud for overenskomstforhandlingerne, lyder det fra Nana Wesley Hansen.
Mulighed for reallønsfremgang
Fraværet af den markante usikkerhed om økonomien, coronakrisen skabte, betyder ifølge arbejdsmarkedsforskeren også, at HK Kommunals formand, Lene Roed, og de øvrige topforhandlere på lønmodtagerside står med betydeligt bedre kort på hånden ved OK24, end det var tilfældet ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2021.
- Med mindre der sker meget uforudsete ting, bør der være grundlag for, at HK’erne og de øvrige lønmodtagergrupper som minimum får genoprettet den realløn, der i den senere tid er blevet udhulet af inflationen, og som sikrer købekraften i årene frem. En egentlig reallønsfremgang er heller ikke uden for rækkevidde, mener Nana Wesley Hansen.
Regeringsmilliarder giver usikkerhed
De kommende overenskomstforhandlinger bliver på andre områder voldsomt svære at håndtere for forhandlerne, vurderer arbejdsmarkedsforskeren.
Hun peger på, at de trepartsforhandlinger, der forud for overenskomstforhandlingerne skal fordele tre regerings-milliarder til visse grupper af offentligt ansatte, kan risikere at slå skår i forhandlingsforløbet.
- Vi taler om en usædvanlig situation, hvor politikerne går ind og blander sig i løndannelsen ved at love nogle ekstra penge til nogle grupper. De penge skal så finansieres ved, at der skal spares andre steder i det offentlige blandt andet på de administrative funktioner. Den sammenkædning skaber usikkerhed, siger Nana Wesley Hansen.
Hun vurderer samtidig, at de ekstra tre milliarder lønkroner sandsynligvis vil blive holdt uden for reguleringsordningen, så alle faggrupper får det fulde udbytte af de lønstigninger, der ellers måtte blive aftalt ved OK24.
Fleksibilitet som kastebold
En anden af de helt store knaster bliver ifølge arbejdsmarkedsforskeren spørgsmålet om fleksible arbejdsformer og arbejdstid.
- Fleksibilitet i arbejdslivet udgør helt åbenbart en trend. Men man skal være opmærksom på, at arbejdsgiverne og lønmodtagerne ofte har modsatrettede interesser i det univers, siger Nana Wesley Hansen og fortsætter:
- Mens arbejdsgiverne fokuserer på, at fleksibiliteten skal sikre, at der kommer flere hænder på arbejdsmarkedet, så vil HK’erne og de øvrige lønmodtagere typisk have ønsker om mere fritid. De forskellige udgangspunkter gør det naturligvis svært at nå til en fælles forståelse.
Netop løn og fleksibilitet forventes at blive de store omdrejningspunkter for HK Kommunals forhandlere ved OK24. De mange tusinde input til overenskomstforhandlingerne, HK Kommunal har modtaget fra medlemmerne, viser i hvert fald, at de to temaer står højt på medlemmernes ønskeliste.
Del af en demokratisk proces
At HK Kommunal på den måde har valgt at involvere sine medlemmer i, hvad deres forhandlere skal vægte, når der for alvor lægges arm med arbejdsgiverne, er ifølge Nana Wesley Hansen udtryk for en topmoderne tilgang til fagforeningsarbejdet.
- HK Kommunal giver her sine medlemmer mulighed for at være en del af en demokratisk proces, der er ganske unik set i international sammenhæng. Ved at åbne op for en bredere diskussion af, hvad medlemmerne er optaget af, åbner man også op for mere konstruktive diskussioner med arbejdsgiverne om, hvordan man kan få enderne til at mødes, siger hun.
Overenskomsterne leverer varen
Arbejdsmarkedsforskeren konstaterer i øvrigt, at den danske model med frivillige aftaler mellem overenskomstbærende fagforeninger og arbejdsgivere gang på gang viser sin store værdi.
- Vi har at gøre med et overenskomstsystem, der ifølge alle internationale undersøgelser er smidigt, effektivt og leveringsdygtigt på mange parametre. Fordi den danske model bygger på frivillige aftaler, ser vi bedre løsninger, der passer til arbejdspladserne, og langt færre konflikter, end vi ville have set, hvis løn og arbejdsvilkår blev dikteret fra Christiansborg, vurderer Nana Wesley Hansen.
Ud over på den måde at være besparende for samfundsøkonomien giver systemet også helt konkrete resultater for lønmodtagerne, mener hun:
- Det er overenskomsterne, der har givet lønmodtagerne goder som for eksempel løn under barsel, arbejdsmarkedspension og puljer til kompetenceudvikling. Og i modsætning til i mange andre lande har vi ikke en stor gruppe af ’fattige’ i arbejde. Derudover forplanter det demokrati, modellen er udtryk for, sig helt ud på de enkelte arbejdspladser, når der skal forhandles om løn- og arbejdsforhold lokalt. I den sammenhæng har tillidsrepræsentanterne en rigtig vigtig rolle.