Hænder på pc

HK Stat har sammen med Samdata \HK foreslået forsvarsminister Troels Lund Poulsen at oprette en ny, kort videregående uddannelse af 2 års varighed under navnet Cyberspecialistuddannelsen. Foto: Mostphotos.

Skattestyrelsen, Statsministeriet, Forsvarsministeriet og Nationalbanken er alle eksempler på kritisk infrastruktur, der i løbet af 2023 har været udsat for cyberangreb, hvor hjemmesider og it-systemer er blevet lagt ned.

Også private virksomheder og hospitaler er blevet hacket, alt imens krigen i Ukraine har fået Forsvarets Efterretningstjeneste til at højne trusselniveauet for cyberaktivisme fra ’lav’ til ’høj’.

I forsvarsforliget, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget kort før sommerferien og sendte 143 milliarder mod forsvaret, er både en styrkelse af cyberforsvaret samt rekruttering og fastholdelse af medarbejdere udpeget som strategiske pejlemærker.

Allerede i april på et møde med forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) gav HK Stat sine bud på, hvordan forsvaret skal skaffe fremtidens arbejdskraft, både generelt og til det vigtige cyberområde.

Sammen med Samdata\HK foreslog HK Stat at oprette en ny, kort videregående uddannelse af 2 års varighed under navnet cyberspecialistuddannelsen. Samtidig foreslog fagforeningen at undersøge, om soldater kan frigøres for administrative og sagsbehandlende HK-opgaver og i stedet lade HK’ere varetage sådanne opgaver i en tid med voldsom mangel på soldater.

- Nogle militærfolk vil gerne udføre HK-arbejde, som vi er uddannet til og på de fleste områder meget bedre til. Jeg oplevede, at ministeren var meget lyttende overfor vores tanker og idéen om en cyberuddannelse, der kan hjælpe forsvaret med at rekruttere de rette kompetencer, siger Tina Pihl Tingberg, formand for HK Forsvarets Landsklub.

Tænk civil værnepligt ind i ny uddannelse

Cyberspecialistuddannelsen skal kunne tages på ét eller flere erhvervsakademier og rummer 1 års lønnet praktik. Den nuværende cyberværnepligt er også en del af forslaget. Det er en halvårlig og frivillig værnepligt, der kan tilgås af værnepligtige med sans for it. Dog først efter, at man har været 4 måneder i trøjen som soldat i enten Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet.

- Vi foreslår, at cyberværnepligten tænkes ind i den nye cyberspecialistuddannelse, så dele af praktikken vil kunne tages som en del af cyberværnepligten. Samtidig skal uddannelsen kunne færdiggøres efter endt cyberværnepligt som led i en civil ansættelse i forsvaret, fortæller HK Stats analysechef, Thomas Lynge Madsen.

- Derfor bør cyberværnepligten i endnu højere grad fokusere specifikt på cybersikkerhed, i stedet for at cyberværnepligtige bruger en relativt stor del af deres tid på militærfaglig uddannelse. Dermed bliver cyberværnepligten mere målrettet, siger han.

Cyberspecialistuddannelsen og en målrettet cyberværnepligt kan være til gavn for andre end forsvaret, da der ifølge Jens Myrup, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet, generelt mangler cyberkyndige hoveder i Danmark. Det fortalte han til radar.dk tidligere i år.

Cyber-HK’er: Vi mangler arbejdskraft

Ét af de steder i forsvaret, der vil nyde godt af cyberspecialistuddannelsen er Cyberdivisionen. Ifølge HK Forsvarets Landsklub er planen, at Cyberdivisionen skal gå fra de nuværende 500 medarbejdere til 7-900 i fremtiden. Det skyldes forsvarets generelle oprustning i kølvandet på krigen i Ukraine og den stigende cybertrussel.

- Der mangler flest it-faglige HK’ere, men også administrative. Der er stadig mange huller, og det bliver sværere at løfte opgaverne på sigt, for vi løber allerede stærkt, fortæller Henrik Grubak, it-afdelingsleder i Cyberdivisionen og næstformand i HK Forsvarets Landsklub.

Opgaverne bliver for det meste løst, men det er et problem, at der er dyre akademikere og militærfolk, der laver administrativt arbejde. Det er tåbeligt, mener Henrik Grubak.

Papirpenge sætter prop i rekrutteringen

Det kan lyde ulogisk, at flere milliarder til forsvaret kan bremse nye ansættelser. Ikke desto mindre er det tilfældet i Cyberdivisionen, oplever Henrik Grubak.

- Vi har ikke flere midler at gøre med, før pengene fra forsvarsforliget er blevet fordelt. Det er svært at sætte tal på, hvor mange vi mangler, fordi vi ikke præcist ved, hvilke opgaver, vi skal løse. Det er ved at blive undersøgt, forklarer han.

Det er ikke kun den strandede fordelingsnøgle til milliarderne, der er problemet. Mange års nedskæringer har sat sine spor:

- Når der bliver oprustet på det militære, giver det automatisk flere administrative opgaver til indkøb, HR og administration. Her halter Forsvarsministeriets Personalestyrelse(FPS) efter, fordi der er blevet skåret ned på forsvaret i små bidder år efter år, fortæller Henrik Grubak.

Forsvarsforliget løber til og med 2033. Pengene bliver fordelt i flere, mindre delaftaler undervejs i perioden. Den første delaftale omhandler blandt andet fastholdelse og rekruttering. De forhandlinger begynder i disse uger.

Cyberområdet i forsvaret

Cyberdivisionen så dagens lys 1. marts i år, efter at Forsvarsministeriets hidtidige it-enheder, KAKI og PIT, blev lagt sammen. Baggrunden var dels at udvikle koncernens it-drift samt at styrke det danske cyberforsvar. Siden er der løbende blevet rekrutteret, herunder også HK’ere.

Cyberværnepligten
har kun 32 pladser på årlig basis. Af i alt 80 dimittender siden starten i 2017, er der ifølge Føringsstøtteregimentet kun 8, der har fået job i forsvaret. Dermed falder forslaget om en cyberspecialistuddannelse på et tørt sted. Forslaget er udarbejdet i et samarbejde mellem HK Stat, HK Forsvarets Landsklub og HK/Samdata.

Forsvarsforliget blev til kort før sommerferien, da samtlige af Folketingets partier, undtagen Enhedslisten, satte blæk på det 143 milliarder store aftale. I aftaleteksten har partierne bag fremhævet rekruttering og fastholdelse som 1 af 3 strategiske pejlemærker, som aftalen skal råde bod på. I SVM-regeringens finanslovsforslag for 2024 er ambitionen, at man vil afsætte 27,8 milliarder til at styrke forsvarets fundament indenfor rekruttering og fastholdelse, bygninger, it-systemer og materiel i løbet af de kommende 10 år. I samme periode foreslår regeringen at investere yderligere 11,4 milliarder til den fremtidige udvikling af disse områder.

Kilder: Forsvaret, radar.dk og Finansministeriet

 

Cyberspecialistuddannelsen

  • Uddannelsen skal være kompetencegivende uddannelse og opbygget som en kort videregående uddannelse af 2 års varighed i tråd med andre erhvervsakademiuddannelser
  • Den skal målrettes medarbejdere, der ønsker at beskæftige sig med cybersikkerhed i Forsvaret eller andre steder i samfundet, hvor kompetencer indenfor cyberområdet er efterspurgt
  • Ud af de 2 år, uddannelsen varer, skal det ene år være et lønnet praktikophold med henblik på at sikre en god balance mellem teori og praksis, men også for at den studerende kan få værdifuld tilknytning til en mulig, fremtidig arbejdsplads
  • Cyberspecialistuddannelsen skal også kunne give adgang til eksempelvis en professionsbachelor i it-sikkerhed

Kilder: HK Stat, HK Forsvarets Landsklub og HK/Samdata Magasinet