Formanden for HK Kommunal, Lene Roed, i forbindelse med fremlæggelse af trepartsaftalen.

Gennem det meste af 2023 er der blevet talt om lønløft til udvalgte grupper i velfærden, og nu er der landet en aftale mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Aftalen giver et lønløft på samlet 6,8 milliarder kroner frem mod 2026. I kommuner og regioner omfatter det primært sygeplejersker, jordemødre, sosu-hjælpere og -assistenter samt pædagoger.

Blandt HK Kommunals grupper er lægesekretærer på sygehusene omfattet af en lille del af treparten, nemlig den del der handler om højere løn for vagter

Læs mere for dig der er lægesekretær

Formanden for HK kommunal Lene Roed er tilfreds med trepartsaftalen – og særlig tilfreds med at det lykkedes at holde lønløftet uden for reguleringsordningen, så trepartsaftalen ikke kommer til at betyde, at HK’ere og andre faggrupper skal ”betale” i form af lavere lønstigninger.

- Det har været helt afgørende for mig, at lønløftet til nogle grupper ikke kom til at betyde, at andre grupper kunne se frem til mindre i løn på den bekostning. Det har vi sikret ved, at vi er lykkedes med at holde lønløftet uden for reguleringsordningen. Og det er jeg selvfølgelig glad for, siger Lene Roed.

Trepartsaftale styrker velfærden

Formanden fremhæver, at det fra begyndelsen har været klart, at regeringen havde fokus på at sikre mere arbejdskraft inden for bestemte faggrupper.

- Det har været svære forhandlinger med mange modkrav om mere fleksibilitet. Fra fagbevægelsens side anerkender vi, at nogle faggrupper har større rekrutteringsudfordringer end andre. Og at de rekrutteringsudfordringer er en trussel mod sygehusvæsenet og andre dele af vores velfærdssamfund. Jeg håber, at aftalen bidrager til at tiltrække flere medarbejdere og styrke velfærden for borgerne fremover, siger Lene Roed.

Til de personalegrupper, der er omfattet af trepartsaftalen, er der afsat en række beløb, der skal gå til blandt andet grundlønforbedringer, højere løn for vagter på skæve tidspunkter, puljer til forskellige formål og lokalløn. Det meste skal udmøntes og konkretiseres ved overenskomstforhandlingerne i 2024. Modydelserne til de grupper, der er omfattet, er forskellige. Det handler blandt andet om mere fleksibilitet som eksempelvis, at flere skal arbejde på fuld tid, længere vagter, ændringer i seniorordninger og ændrede regler for frivilligt ekstra arbejde (FEA).

OK24 med krav om massive lønstigninger til alle

HK Kommunals formand ser nu frem til, at treparten skal følges op af OK24 for de offentligt ansatte, hvor HK Kommunal møder op med krav om markante lønstigninger for alle.

- Alle andre offentligt ansatte har oplevet en udhuling af reallønnen på grund af den massive inflation i perioden. Derfor møder vi op med krav om, at lønnen for HK’erne og andre offentligt ansatte stiger markant. Alle personalegrupper i den offentlige sektor er hinandens forudsætning, og alle fortjener anerkendelse, siger Lene Roed, der har deltaget i forhandlingerne som repræsentant for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

OK24 afsluttes i Forligsinstitutionen

I treparten er det også aftalt, at OK24 afsluttes under forligsmandsloven for alle faggrupper – altså også for HK Kommunals medlemmer. Det betyder, at vi forhandler overenskomst, som vi plejer for HK Kommunals grupper, men at de indgåede forlig samles i ét samlet mæglingsforslag, som alle i kommuner og regioner stemmer om. Er der et flertal af ja-stemmer, bliver det samlede mæglingsforslag vedtaget. Er der et flertal af nej-stemmer, forkastes mæglingsforslaget, og der varsles konflikt.

- Når vi i fagbevægelsen har accepteret, at vi bruger denne fremgangsmåde alene ved OK24, skyldes det, at vi står i en helt særlig situation, hvor det er vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at adskille treparten fra OK24. De to ting hænger så tæt sammen, at vi denne gang har brug for, at hele fagbevægelsen i den offentlige sektor står samlet om et OK24-resultat, siger Lene Roed.

På statens område er der også indgået en trepartsaftale, som omhandler fængselsbetjentene.