Direktøren taler ud

- Vi er optaget af, at vi ikke aftaler noget, som reducerer enten arbejdstiden eller arbejdsudbuddet. For der er mange, store og vanskelige opgaver, der skal løses i staten. De går ikke væk af, at arbejdstiden bliver mindre, siger direktøren for Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Christian Liebing om de kommende OK24-forhandlinger. Foto: Sif Meincke. 

Frem til slutspurten i februar kommer offentligheden næppe til at høre meget om, hvad der foregår i forhandlingslokalerne. I dette interview kan du få indtryk af, hvor den statslige arbejdsgiver lagde trykket, et par dage før dørene til forhandlingslokalet i Finansministeriet blev lukket indefra.

- Nej, jeg ville nok slet ikke have sagt noget, hvis du havde interviewet mig, efter vi havde udvekslet krav.

Ordene kommer fra Christian Liebing. Han har indvilget i at give sit første interview i rollen som den statslige arbejdsgivers øverste embedsmand, direktør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Som citatet antyder, er det langtfra sikkert, at han siger mere om statens krav til og forhandlingsposition under OK 24 foreløbig.

Hvad er det for en mand, forhandlerne fra Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, nu skal lægge arm med – når han selv skal sige det?

- Jeg kommer med 25 års erfaring som embedsmand i forskellige ministerier. Jeg har beskæftiget mig meget med arbejdsmarkedspolitik og vores overførselssystem. Og meget med uddannelser og voksen- og efteruddannelse, fortæller den 51-årige cand. polit., der kom fra en stilling som departementsråd i Statsministeriet.

Foto: Sif Meincke.

- Og jeg har beskæftiget mig en del med statens finanser, tilføjer han med et muntert ansigtsudtryk.

- På den måde har jeg erfaring med en hel del trepartsforhandlinger igennem tiderne. Senest også treparten om det ekstraordinære lønløft. Men jeg har ikke tidligere været involveret i forhandlinger om løn- og ansættelsesvilkår, fortæller direktøren.

Er det anderledes end de forhandlinger, du tidligere har deltaget i?

Ja, det er jo hjertekulen af den danske model, jeg nu er blevet lukket ind i, konstaterer Liebing.

Og forklarer, hvordan han ser sin ny rolle ved OK24:

- Nu udveksler vi krav. Og så er opgaven for mig og mine embedsmandsmodparter at få sat os ordentlig ind i tingene: Hvad er det for krav, vi har stillet? Hvorfor har vi stillet dem?

- Hvis det bare er en diskussion om det enkelte, umiddelbare krav, så kan det godt blive sådan en lidt firkantet diskussion. Ofte er der meget at hente ved at komme omkring, hvad der ligger bag ønskerne.

- Og så skal vi selvfølgelig udrede og beskrive de forskellige krav og finde ud af, hvad hver af dem koster, siger han og hæver stemmeføringen lidt.

- Derefter handler det om at få filet nogle knaster af og få forhandlingerne lagt til rette sådan, at politikerne har nogle få, store politiske knaster tilbage, som de kan forhandle om, siger Christian Liebing.

Du ved vel godt, hvad der ligger bag jeres krav allerede?

- Ja. Og nogle af pejlemærkerne for staten er velkendte. Det første er, at vi kommer til at gå ind i forhandlingerne med ønsket om en økonomisk ansvarlig ramme. Med respekt for, at det er de private, konkurrenceudsatte erhverv, som sætter rammen for lønudviklingen i samfundet.

Lige nu lyder der igen meldinger fra diverse økonomiske autoriteter, at det går helt forrygende i Danmark. Hvad er en ansvarlig OK-fornyelse i den situation efter jeres opfattelse?

- Det økonomiske bagtæppe har ændret sig en del det seneste år. Op til de private overenskomster for et års tid siden var inflationen meget høj. Heldigvis er den nu aftaget og forventningerne er, at inflationen bliver lavere fremover.

- Samtidig forventer vi, at væksten aftager. Her er det vigtigt at tage bestik af, hvordan forventningerne er for de kommende år. Den aftalte økonomiske ramme skal afspejle de forventninger, siger Christian Liebing.

Så du ser frem i stedet for tilbage?

- Ja, jeg ser frem!

Og dine modparter siger, at der et stort reallønstab at indhente. Hvad siger du så?

- Jeg ser frem, og at vi skal aftale en ramme i staten som tager bestik af forventningerne til den private lønudvikling.

Arbejdskraft frem for alt

Statens næste pejlemærke handler om at have mest mulig arbejdskraft.

- Vi er optaget af, at vi ikke aftaler noget, som reducerer enten arbejdstiden eller arbejdsudbuddet. For der er mange, store og vanskelige opgaver, der skal løses i staten. De går ikke væk af, at arbejdstiden bliver mindre, mener Christian Liebing.

Hvor firkantede er I på det her. Der foregår jo en debat i samfundet og i lønmodtagerkredse om, at folk gerne vil arbejde mindre. Mange synes, at de arbejder mere end nok. Kan I forestille jer forsøg – med fx 4-dagesuge?

- Det pejlemærke udspringer igen af opgaverne. De statslige arbejdspladser spænder bredt. Alle steder løses store og vigtige opgaver. Alt fra politi og forsvar, til retsvæsen, centraladministration og uddannelsesinstitutioner.

Foto: Sif Meincke.

- Opgaverne forsvinder ikke – heller ikke, hvis der aftales noget i ok-forhandlingerne, som reducerer arbejdstiden. Vi skal stadig have løst vores klimakrise, vi skal stadig have undervist, stadig have forskning, argumenterer direktøren.

- Og i de kommende år ser vi jo ikke ind i, at der er masser af ledig arbejdskraft. Der er en balance, der skal findes, mener han.

Nogle områder har større bud efter arbejdskraft end andre. Der er vel steder, hvor man ikke behøver knokle så hårdt?

- Den problemstilling, der blandt andet blev adresseret med trepartsaftalen om lønløft var, at nogle af de personalegrupper, der var i fokus, var dem, hvor mange er på deltid. Det er ikke en problemstilling, vi ser i samme omfang i staten. Heldigvis – set med vores øjne. Og vi vil gerne undgå, at vi kommer derhen, understreger Christian Liebing.

Så de statsansatte skal altså ikke arbejde mere, men de skal heller ikke begynde at gå på deltid?

- Vi vil meget nødig aftale initiativer, som på den ene eller den anden måde reducerer arbejdsudbuddet.

Ledelser skal have råderum

Statens tredje pejlemærke handler om opgaveløsningen på de enkelte arbejdspladser. Ledelserne skal have mest mulig plads til at tilrettelægge løsningen af opgaverne. Der må ikke være for mange benspænd, som Christian Liebing formulerer det.

- Det kan dreje sig om forskellige krav eller bestemmelser ... ja, det kunne fx være arbejdstid, siger han uden at ville være mere konkret.

- Det er jo nogle balancer, der skal findes. På den ene side skal der være gode og fleksible muligheder for at tilrettelægge opgaveløsningen. Men der er jo også et hensyn at tage til, at den enkelte kan tilrettelægge arbejdet fleksibelt.

Endelig er den statslige arbejdsgiver opsat på at få det lokale samarbejde på arbejdspladserne til at fungere endnu bedre, forklarer Liebing. Og det skal ikke ske med centrale retningslinjer. Liebing er ikke tilhænger af one size fits all-løsninger, understreger han.

- Der er meget stor forskel på de statslige arbejdspladser. De løser mange forskellige opgaver og har forskellig medarbejdersammensætning. Derfor er den bedste vej, at opgaveløsningen tager udgangspunkt i de konkrete lokale forhold.

I skal jo lige som andre arbejdsgivere prøve at fastholde medarbejderne. Mange, der overvejer at skifte job, går op i, hvor stor fleksibilitet de har eller kan få i et job. Er det noget, I tænker på og vil imødekomme?

- Ingen tvivl om, at det betyder noget. Der er en balance … Der skal være fleksibilitet i forhold til at kunne få løst opgaverne bedst muligt. Men der skal selvfølgelig også være fleksibilitet for den enkelte medarbejder.

- Diskussionen er, om det er noget, vi skal gøre i de centrale overenskomster eller på den enkelte arbejdsplads. Her kan man bedre indgå aftaler i forhold til de rammevilkår, der er på den enkelte arbejdsplads.

- Der er jo stor forskel på opgaverne i politiet og i en styrelse fx Jeg er nok lidt skeptisk over for, om man kan aftale sådan nogle fleksibilitetsregler, som på en god måde omfavner alle de arbejdspladser. Eller om man i højere grad skal finde løsninger på de enkelte arbejdspladser og på den måde give den enkelte medarbejde fleksible vilkår – under hensyntagen til opgavernes løsning.

Er seniorer for jer gråt guld – eller bare grå? Og overvejer I centrale aftaler på det område ved OK24?

- Rekruttering og fastholdelse af seniorer ser jeg som et grundvilkår for de statslige arbejdspladser. Heldigvis er antallet af seniorer (+55-årige) stigende i staten, siger Liebing.

Han er med egne ord meget optaget af, hvordan man får seniorpolitikken til at leve på arbejdspladserne. Her er et potentiale i en tid, hvor det er vanskeligt at få hænder nok, mener han. Men Christian Liebing lægger ikke op til at komme med forslag om nye regler eller ordninger for statens seniorer.

Statens arbejdspladser skal være attraktive, siger I altid. Hvad betyder det – og hvordan vil I som arbejdsgivere gøre staten lækker?

- Noget af det mest attraktive ved staten som arbejdsplads er, at opgaverne ofte giver mening for den enkelte. Og at medarbejderne kan se, at de spiller ind i det store samfundshjul. Samtidig er der ofte rigtig god mulighed for en faglig udvikling. Man kan komme til at kaste sig over mange forskellige former for opgaver.

Foto: Sif Meincke.

- Selvfølgelig betyder løn- og ansættelsesvilkår også noget. Men staten kommer jo ikke til at være lønførende, understreger han.

Kompetenceudvikling – hvor stort behov er der for det, særligt for HK’erne? Og vil I gerne have flere til at bliver dygtigere?

- Kompetenceudvikling er supervigtigt. En meget stor del sker igennem opgaverne. Man løser nogle nye opgaver og lærer dermed nyt. Der er risiko for, at det bliver for snævert, hvis man alene ser det som et spørgsmål om kurser eller uddannelse, siger direktøren.

- Vi er glade for de kompetenceudviklingsaktiviterer, vi har aftalt. Og vi vil egentlig gerne se, om man kan få et lidt mere strategisk fokus på. Så det i lidt højere grad hænger sammen med de identificerede behov og den strategiske retning på arbejdspladsen.

Christian Liebing tilføjer, at den mere strategiske kompetenceudvikling ikke handler om, hvordan man skal løse de enkelte opgaver. For det er noget, man skal klare på den enkelte virksomhed, siger han.

Skal der skrues op for kompetenceudviklingen eller skal det køre på samme niveau som nu?

- Det er et forhandlingsemne.

Kompetencefonden løber ofte tør for penge, før fx HK’erne folk har nået at søge. Skal der flere penge i fonden ved OK24?

- Det er en prioriteringssag ved forhandlingsbordet, fastslår Christian Liebing.