Mange borgere bruger deres ret til aktindsigt til at få oplysninger om offentligt ansatte og chikanere dem. Genrefoto: Tom Ingvardsen

Der er efterhånden mange eksempler på, at borgere har søgt aktindsigt med det formål at bruge oplysningerne til chikane over for ansatte i den offentlige forvaltning.

Det sker ved aktindsigt i personalesager, sagskomplekser, aktindsigt efter forvaltningsloven e.l.

Under alle omstændigheder bruges oplysningerne til at få bestemte medarbejderes identitet.

Den del forsøger et nyt lovforslag nu at minimere risikoen for ved at indføre to elementer til ekstra beskyttelse.

Chikanøs mistanke giver et nej

For det første tilføjer man ”chikanøst” til lovteksten, så det ikke kun er, hvis aktindsigten har et retsstridigt formål, at anmodningen kan afvises – hvis det vurderes, at formålet er ”chikanøst”, så kan en anmodning også afvises.

Der står direkte i forslagsteksten, at der ikke skal gives indsigt, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler imod.

Myndigheden vil fx kunne inddrage tidligere eksempler hos borgeren, hvis oplysninger er brugt chikanøst.

Medarbejder kan sige nej

For det andet bliver den enkelte medarbejder inddraget i større grad.

Det handler om, at medarbejderen ikke bare skal underrettes om anmodningen, hvis den ansatte indgår med identitet, men får også mulighed for at bede om anonymitet, sådan at identitet, navn e.l. ikke fremgår, forudsat dette ønske er nærmere begrundet.

HK har afgivet høringssvar og skriver, at lovforslaget har en fin balance mellem hensynet til en åben og gennemsigtig forvaltning og hensynet til medarbejdernes tryghed.