Arbejdstid

Det er slut med, at tiden flyver. For nu skal vi registrere vores arbejdstid.

Den nye lov forpligter arbejdsgivere til at indføre et system, hvori vi som medarbejdere registrerer vores daglige arbejdstid.

1. juli 2024 træder loven i kraft, som skal sikre lønmodtagernes aftaler og rettigheder, og at virksomheder overholder reglerne.

- Det må ikke bruges til overvågning fra ledelsens side, som kan komme og sige 'hov, hvorfor arbejdede du ikke 7,4 timer i går'?
- siger Henrik Baagøe Fredeløkke, TR på Lego

Og det er godt nyt, mener HK Privats formand Kim Jung Olsen.

Kim Jung Olsen
Kim Jung Olsen: Det gavner lønmodtagerne, at vi nu skal registrere vores arbejdstid. Det gør det nemmere at tage en snak med chefen, hvis du har arbejdet meget i en periode, siger formanden for HK Privat.

- At vi nu skal registrere vores daglige arbejdstid, er en god ting for lønmodtagerne. Det sikrer, at man ikke arbejder mere, end hvad sundt er - og hvad man er ansat til.

Loven, som udspringer fra en EU-dom, skal hjælpe lønmodtagernes sag på flere måder, mener Kim Jung Olsen.

- Der er flere fordele ved at have synlighed om arbejdstiden. Hvis du kan vise, at du har arbejdet meget i en periode, kan du nemmere gå til chefen og bede om fri, eller tage en snak om opgaver og arbejdspres, og ikke mindst om lønnen står mål med arbejdstiden.

HK Privat modtog 110 sager i 2022-2023, hvor tvisten var om arbejdstid.

Kritikerne tager fejl: Det tager kun et minuts tid

Lovgivningen har afstedkommet kritik i bl.a. Jyllands-Postens og Børsens spalter. Det er bøvlet og bureaukratisk, lyder det bl.a. fra arbejdsgivere. Men det er Kim Jung Olsen ikke enig med.

- Der er altid nogle, der finder det bøvlet, når vi skal ændre vores vaner. Men når formålet er at sikre lønmodtagernes rettigheder og helbred, så er fordelene altså større end bøvlet, som måske heller ikke er så stort, som det bliver gjort til. Ikke mindst pga. den IT-teknologi vi har i dag.

1-3 minutter anslår Erhvervsstyrelsen, at arbejdstidsregistrering dagligt vil tage. Det fremgår af lovens bemærkninger. Det indrømmes dog, at minutanslaget i højere grad beror på et sjus end på videnskab.

Erhvervsstyrelsen anslår med samme betydelige usikkerhed, at 80% af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked allerede registrerer sin tid. Cirka 2/3 af HK Privats medlemmer registrerer i dag sin arbejdstid, ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra november 2023 besvaret af 1.400 medlemmer.

Lego-TR: Det kan blive en øjenåbner

Hos Lego forbereder en arbejdsgruppe, hvordan et godt system til at registrere arbejdstid kan sættes op. I den sidder bl.a. tillidsrepræsentant Henrik Baagøe Fredelykke. Han ser lyst på den nye lovgivning, som kan ”bliver en øjenåbner, hvis vi får det sat ordentligt op”.

Men djævlen ligger i detaljen: Det afgørende bliver, hvordan tiden skal registreres, og hvad det skal bruges til.

Henrik Braae
Henrik Baagøe Fredelykke: Tillidsrepræsentanten hilser arbejdstidsregistrering velkommen. Men djævlen ligger i detaljen. Det skal implementeres med omhu.

- Det må ikke bruges til overvågning fra ledelsens side, som kan komme og sige ’hov, hvorfor arbejdede du ikke 7,4 timer i går?’. Der bør ligge en lokalaftale, hvor det er klargjort, præcist hvad man bruger data til, og at man kun registrerer selve arbejdstiden og ikke kategoriserer, hvordan hvert enkelt lille minut nu er brugt, siger Henrik Baagøe Fredeløkke.

Desuden kræver det, at Henrik Baagøe Fredeløkke og hans kolleger registrerer tiden ærligt og præcist. Ellers bliver det noget ”pseudogøjl,” påpeger han.

Et åbent spørgsmål for Henrik Baagøe Fredeløkke er, om arbejdstidsregistrering kan bruges til at nedbringe stresssygemeldingerne.

- Er der en sammenhæng mellem timer og stress? Måske kan vi se, om det er de samme, der knokler solen sort, som bliver syge.

I Lego registrerer de timelønnede allerede nu deres arbejdstid, mens de resterende 86% ansatte funktionærer fra og med 1. juli ligeledes skal registrere deres arbejdstid.

Hvad sker der, hvis en virksomhed bryder loven?

Lovgivningen giver arbejdsgiveren metodefrihed til at arbejdstidsregistrere. Det betyder, at man nogenlunde selv kan bestemme, hvordan det skal gøres, så længe systemet er ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt”.

Juridisk set skal loven om arbejdstidsregistrering sikre arbejdstidsbestemmelserne om, at ansatte skal garanteres mindst 11 sammenhængende timer uden arbejde, minimum et fridøgn om ugen og en arbejdsuge på max 48 timer.

Overholder en arbejdsgiver ikke registreringspligten, er der ikke i selve loven anført nogle sanktionsmuligheder.

Dog vil arbejdsgivere være dårlig stillet, hvis HK rejser en sag på vegne af en medarbejder, som har arbejdet for meget.

Uden registrering af arbejdstid kan arbejdsgiveren ikke dokumentere, at arbejdstidsloven og arbejdsmiljøloven er overholdt, og dermed risikerer arbejdsgiveren bøde og godtgørelse til den krænkede medarbejder.

Derfor spår Lego-TR Henrik Baagøe Fredeløkke også, at arbejdstidsregistrering vil gavne ham i sit TR-arbejde, når der opstår personalesager, hvor kolleger har arbejdet for meget.

En god arbejdstidskultur

Én ting er at overholde loven. Men hvordan sikrer man så, at registreringen gøres ordentligt? Det har Kim Jung Olsen et svar på.

- For os er det vigtigt, at arbejdstiden bliver registreret, og der skal være en god kultur omkring at registrere arbejdstiden løbende, så det ikke bliver upræcist, siger Kim Jung Olsen og fortsætter:

- Alle skal føle sig trygge ved at registrere den faktiske arbejdstid. Hvis arbejdspresset bliver for stort, skal man trygt kunne rejse problemet, siger Kim Jung Olsen.

Stort arbejdspres er ikke en ubekendt for HK’ere. Således svarede 3 ud af 4 i 2022, at de har følt sig stresset inden for det seneste år ifølge en Epinion-undersøgelse foretaget af HK Danmark på tværs af offentlige og private arbejdspladser.

 

 

Har du spørgsmål eller brug for vejledning, så kontakt din lokale HK-afdeling.