Siden CFU-forliget blev indgået i Finansministeriet den 11. februar, har en række arbejdsmarkedseksperter givet deres udlægninger af aftalen i forskellige medier. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.
Søndag den 11. februar landede den overordnede aftale for OK24 i staten. De statsansattes løn stiger med 7,4 procent over 2 år med første stigning på næsten 6 procent fra april. Øget fleksibilitet og penge til forbedringer i HK Stats overenskomst er andre af elementerne i CFU-forliget.
LÆS OGSÅ: OK24: Forlig på plads om løn i staten
I de kommende uger fortsætter forhandlingerne om HK Stat-medlemmernes særlige krav ved de såkaldte organisationsforhandlinger. Derefter kommer det samlede resultat af OK24 til urafstemning blandt medlemmerne af HK Stat.
Imens kan du her læse et uddrag af reaktioner og analyser af CFU-forliget fra arbejdsmarkedsforskere og eksperter fra forskellige medier.
Lektor Nana Wesley Hansen fra forskningsinstituttet FAOS på Københavns Universitet hæfter sig ved, at størstedelen af den aftalte lønstigning gælder allerede fra april 2024.
- Det giver god mening at fremrykke lønstigningerne, så der kan blive kompenseret for den høje inflation hurtigst muligt, siger Nana Wesley Hansen til Politiken.
Finansministeren stod stærkt på afmatning
En anden FAOS-forsker, Mikkel Mailand, hæfter sig ved, at der skal være en drøftelse om, hvorvidt lønnen for statens ansatte skal efterreguleres, hvis lønudviklingen i det private ændrer sig under den kommende overenskomstperiode.
- Finansministeren har stået meget stærkt på, at der er tegn på, at den private lønudvikling vil afmattes. Det har modparten nødtvunget måtte acceptere, men de har så fået det her ind, hvis nu finansministeren ikke har ret. Det betyder, at de i slutningen af 2025 øjeblikkeligt vil få justeret lønnen, hvis den private lønudvikling løber foran – eller bagefter – den offentlige, siger Mikkel Mailand til A4 Overenskomst.
Nyt lønindeks: kan være milliarder værd
Med CFU-forliget fik de statsligt ansatte også, hvad der kunne ligne en lille, men nok er en stor sejr: et nyt lønindeks.
Det kan lyde som en teknisk detalje i overenskomstforliget mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) på den ene side og finansminister Nicolai Wammen (S) på den anden: At man fra april 2025 overgår fra et lønindeks til et andet. Men faktisk er ændringen med stor sandsynlighed flere milliarder kroner værd.
- Det er et meget vigtigt resultat for fagbevægelsen, potentielt det største resultat, siger Niels Storm Knigge til dagbladet Information. Som er ledende økonom hos tænketanken Kraka, har han lavet en analyse af de to lønindeks.
LÆS på information.dk: En teknisk detalje kan give lønstigninger til statsansatte for milliarder af kroner
Og overenskomstaftalen mellem CFU og Nicolai Wammen får ikke kun betydning for de omkring 190.000 statsansatte, der er direkte omfattet af aftalen. I kommuner og regioner er der også god grund til at bide mærke i aftalens tal og ordlyd, påpeger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl overfor nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
- Staten er storebroren, der sætter rammen for kommuner og regioner. Det betyder, at de elementer, som den statslige aftale indeholder, også sætter rammen for, hvad man har at forholde sig til i forhandlingerne på det kommunale og regionale område.
Ny fleksibilitet er et gennembrud
Men det er ikke kun lønspørgsmålet, der er grund til at lægge mærke til, mener Laust Høgedahl. I forliget er parterne nemlig også blevet enige om at give mulighed for eksempelvis opsparing af frihed og mere løn under barsel.
- På det private område har man en rasende populær fritvalgsordning, som giver mulighed for selv at vælge, hvor meget af ens forbedringer man vil bruge på løn, pension og betalt frihed – hvis man kan blive enig med sin arbejdsgiver. Det vil de offentligt ansatte også gerne have. Derfor forsøger man i min optik at lave nogle elementer, der minder om det, siger forskeren, der dog ser et stort advarselsskilt blinke foran arbejdsgiverne.
- Det er et område, hvor arbejdsgiverne nødigt vil give sig, fordi det kan gå ud over arbejdsudbuddet, påpeger Laust Høgedahl overfor Danske Kommuner.
Også Nana Wesley Hansen fra FAOS har hæftet sig ved fleksibiliteten i den nye CFU-aftale.
- Den fleksibilitet har vi ikke set i de offentlige overenskomster tidligere. (...) Det er ret unikt, at man har opnået det i en tid, hvor arbejdsgiverne har haft meget fokus på ikke at forringe arbejdsudbuddet. Så det er virkelig et gennembrud, siger hun til DR.
I de kommende uger fortsætter OK24-forhandlingerne med de såkaldte organisationsforhandlinger. Der er afsat 4 uger (det såkaldte 4-ugers vindue, red.), som åbner mandag den 19. februar. Derefter kommer det samlede resultat af OK24 til urafstemning blandt medlemmerne. HK Stat forventer at kunne åbne for afstemningen sidst i marts eller i starten af april.