50-årige har et ukendt antal år til folkepensionen

Foto: Colourbox.dk

Hvis du har det med dit arbejdsliv som en langdistanceløber, der undervejs i løbet jævnligt får flyttet målstregen længere væk, så er der faktisk en god grund til det. Det er nemlig hele ideen i det såkaldte Velfærdsforlig, i hvilket et flertal i Folketinget i 2006 besluttede, at pensionsalderen skal stige i takt med stigningen i levealderen.

Dengang skulle man være 65 år for at blive folkepensionist. I dag er der vedtaget pensionsaldre på 67, 68 og 69 år. Runder man de 50 i år, ved man faktisk ikke, hvornår man kan begynde at få folkepensionen udbetalt. Det vedtager Folketinget først i 2025. Det er sandsynligt, at en 50-årig har 20 år tilbage på arbejdsmarkedet. Den periode kan der være gode grunde til at forlænge yderligere.

Gulerod skal lokke

For at blive i analogien med langdistanceløberen, så bliver der ikke bare længere til målstregen. Når du endelig kommer frem til den, er der nemlig en, der løber foran dig med en gulerod for at lokke dig til at løbe endnu længere. 

Den gulerod blev sidste år nærmest forgyldt af politikerne. Når folkepensionister arbejder, vil deres arbejdsindtægt ikke længere blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Dertil kommer en forbedring af en ordning, der har eksisteret i nogen tid: Hvis man arbejder de første to år, efter at man har nået alderen for folkepension, får man en kontant, skattefri belønning, nemlig en årlig såkaldt seniorpræmie.

Seniorpræmie forhøjes

Her i 2024 er seniorpræmien på 46.868 kr. for det første år. Efter det andet år som arbejdende folkepensionist får man 27.898 kr. i skattefri i belønning. I et forlig om en skatteaftale indgik et flertal i Folketinget i december en aftale om at forhøje seniorpræmierne ad to omgange: I 2026 stiger de to belønninger til hhv. 50.400 kr. og 30.000 kr., mens de i 2029 forhøjes til 59.000 kr. det første år og 35.000 kr. i året efter.

Her til sidst bør det lige nævnes, at en nyligt vedtagen lov betyder, at ægtefælles/samlevers arbejdsindtægt ikke længere bliver modregnet i folkepensionen, som det ellers hidtil har været tilfældet.

Hvis du er i alderen omkring de 50 år eller yngre, kan der altså være flere gode grunde til at indstille dig på et liv med en del flere år på arbejdsmarkedet, end du måske hidtil har tænkt dig. Dermed bliver der også mere tid til at tage efter- eller videreuddannelser, der klæder dig bedre på til arbejdsopgaver de næste 20 år eller mere.