Når du træder ind i lederrollen, skal du forberede sig på, at kollegerne vil se anderledes på dig, forklarer lektor Rikke Lawsen og lektor Henrik Stockfleth Olsen fra Københavns Professionshøjskole. Foto: Linda Hansen
Faktisk udfører du ledelse dagligt, når du koordinerer møder, superviserer kolleger, deltager i styregrupper og leder selvstyrende team. Mange medarbejdere er kollegaledere. Og de kollegaledere, der bliver mere og mere optaget af at involvere sig og tage beslutninger på organisationens vegne, bliver måske spurgt, om de kunne tænke sig at blive koordinator, mødeleder, projektansvarlig eller ligefrem leder.
LÆS OGSÅ: "Ledelsesrollen har altid interesseret mig"
Hvis man er nysgerrig på, om ledelse kunne være noget, skal man starte med at spørge sig selv, hvorfor man gerne vil være leder. Sådan lyder rådet fra Rikke Lawsen, der er lektor på Københavns Professionshøjskole, hvor hun underviser i diplomuddannelsen i ledelse.
- Man skal undersøge, hvad man gerne vil med det her lederjob. Det skal ikke bare være for at blive leder, for det holder ikke på den lange bane. Man skal være drevet af opgaven og en etik og nogle værdier, der rækker ud over en selv. Det skal være fordi, man gerne vil have adgang til at træffe nogle beslutninger og skabe en retning for organisationen. Og nærmest ikke kan lade være, siger hun.
Rikke Lawsen er sammen med sin lektorkollega Henrik Stockfleth Olsen aktuel med bogen ’Parat til ledelse’.
Ledelse er et fag
Ledelse er ikke nødvendigvis noget, man kan på forhånd. De fleste skal kvalificere sig til at blive leder, for ledelse er et fag som alle andre fag. De to forfattere anbefaler, at man sætter sig ind i, hvad det vil sige at være leder, aftaler med sin leder at afprøve rollen eller begynder at tage en uddannelse, som kan give adgang til lederjob.
Man kan godt blive en god leder, selv om man ikke tror, man har det i sig. Dem, der ikke ved, at de har det i sig, bliver nogle gange bedre ledere, fordi de går lidt mere ydmygt ind i det.
- Hvis man skal lykkes med det, skal man som minimum have en smule faglig viden om den opgave, man skal lede. Det kan være, at man selv er rundet af den samme profession. Andre skal have respekt for, at man faktisk ved noget om det, som man skal lede, fremhæver Henrik Stockfleth Olsen.
Det er svært at sige præcist, hvornår man er klar til et lederjob, fastslår de to forfattere. Som udgangspunkt skal man ikke gå og vente på, at man får fornemmelsen af at være klar. Det bliver man typisk først, når man er i gang.
Tvivl og dilemmaer
Men har man de rigtige kompetencer, og hænger det sammen med familielivet? Tvivlen står ofte lidt i vejen for at blive leder. Det er helt naturligt. Her er rådet fra de to forfattere, at man skal forholde sig til de spørgsmål, der følger med, og tale med sin leder og familie om dem.
- Når man stiller sig i den position, som det er at være leder, skal man tage lederrollen på sig. Alle andre kigger på en som leder, så det handler om at indtage rollen. Man skal have autorisation nedefra og oppefra i organisationens hierarki, der nu skal acceptere, at man har fået denne position, forklarer Rikke Lawsen.
I dag har de fleste medarbejdere nogle områder, som de har ansvaret for. Man har utrolig meget ledelseserfaring med sig, uden at man tænker over det som ledelseserfaring.
Men nok så vigtigt er det ifølge de to forfattere, at man har autorisation indefra - at man selv køber præmissen. Der kan gå noget tid, før det egentlig går op for en, at man er blevet leder og skal forholde sig til den magt, der følger med jobbet. For nogle føles det som et reelt identitetsskifte.
- Mange kan blive udfordret på forskellige dilemmaer, når de avancerer fra medarbejder til leder på samme arbejdsplads. Det skal man lære at tackle. Man kan fx ikke længere være venner med sine kolleger som tidligere, siger Henrik Stockfleth Olsen.