Heidi Steffensen har et bud på, hvordan man kan nedbringe sygefraværet. Foto: Mogens Jepsen
Sygefravær er noget, der involverer mange, fx ledere, HR-konsulenter og MED-udvalg, og emnet er utroligt vanskeligt at blive klog på. Hvorfor falder sygefravær i perioder? Er det en konkret indsats i sig selv, der virker, eller er det bare det at have fokus på sygefravær? Handler sygefravær i virkeligheden om kultur, ledelse og andet svært håndgribeligt? Og både privatlivet og det arbejdsrelaterede kan have en indvirkning på sygefraværet.
Derfor skal man passe på med at sige, at man har fundet den hellige gral, men Heidi Steffensen, personalekonsulent i Silkeborg Kommune, har alligevel et meget godt bud på, hvad der kan medvirke til at nedbringe sygefraværet. I forbindelse med sin afsluttende opgave på Diplomuddannelsen i Offentlig forvaltning og administration undersøgte hun nemlig en konkret case og indsats i Silkeborg.
- Den viser ret tydeligt, at det faktisk har en massiv effekt, hvis man systematisk følger vores retningslinjer og bruger vores store palet af muligheder for indsatser, konkluderer hun.
Frigør mange resurser
Lad os starte med nøgletallene. Måltallet for sygefravær i dagplejen lød på 13 dage per medarbejder per år, men statistikkerne viste, at hver dagplejer i gennemsnit havde 23 sygedage årligt. En ny dagplejeleder kom til, og Heidi og den nye leder aftalte en særlig indsats for at nedbringe sygefraværet.
Efter to år var sygefraværet reduceret til godt 15 dage.
Nuvel, stadig lidt over måltallet, men omregnet til årsværk og resurser svarer det til knap fem årsværk. En så markant forbedring, at der skulle uddrages læring af indsatsen – og det har Heidi Steffensen så gjort i sin diplomopgave.
Råd til ladcykler og tid til afspadsering
Det, der står tydeligt for hende er, at den nye leder er gået systematisk til værks.
- Hun har virkelig været tro mod vores retningslinjer og brugt dem på alle mulige måder, fortæller Heidi Steffensen.
En af måderne var at skabe en motivation hos alle dagplejere på et stormøde. Det gjorde hun ved at fortælle om sygefraværspolitikken og understrege, at man selvfølgelig skal sygemelde sig, når man er syg. Samtidig blev hun mere konkret på dagplejens sygefravær, og hvad det høje sygefravær konkret betyder – både for økonomien og arbejdsmiljøet, fx at der er noget, man ikke kan, når der skal være budget til et så højt sygefravær.
Helt konkret var der kommet mange ønsker til indkøb, særligt ladcykler.
- Men når pengene går til gæstepleje og vikardækning, så rækker budgettet ikke også til store og dyre indkøb.
Inddragelse giver medansvar
Dagplejerne fik også talt om, at et lavere sygefravær ville betyde færre opkald fra morgenvagten om gæstebørn, og dermed ville dagplejerne ikke så ofte have fem børn ad gangen.
- Sidst men ikke mindst ville et mindre sygefravær og dermed mindre pres på gæstepladser give bedre mulighed for at afspadsere og tage en feriedag.
Arbejdsmiljøgruppen har desuden iværksat indsatser omkring nye dagplejere, onboarding og tidlig indsats, fx sådan at når en dagplejer kommer tilbage fra en sygemelding, så er der lavet en plan for tilbagevenden.
I undersøgelse interviewede Heidi Steffensen ti pædagogiske ledere i dagplejen. En vigtig pointe herfra er, at de pædagogiske ledere har en tydelig oplevelse af inddragelse.
- Det giver en forståelse og et medansvar for at det skal lykkes med at få reduceret sygefraværet, vurderer hun.
Dertil kom et meget skarpt fokus på at få holdt omsorgssamtaler – selv ved de første tegn på fravær – og så få sat gang i handleplaner, skånehensyn osv. Ligesom det også blev gjort klart for nye dagplejere, hvad de kunne forvente sig ved sygefravær.