Reglerne for aktindsigt i offentligt ansattes navne er ændret pr. 1. juli. Foto: Mostphotos

Den 1. juli trådte nye regler i kraft for borgeres ret til aktindsigt i offentligt ansattes navne.

Baggrunden er, at offentligt ansatte i stigende grad oplever chikane, vold og trusler, bl.a. fordi reglerne om aktindsigt i visse tilfælde misbruges til at chikanere de offentligt ansatte.

Advokatfirmaet Horten har udlagt ændringerne i denne artikel og pointerer, at ændringerne først og fremmest er rettet mod offentligt ansatte med borgernære funktioner (frontpersonale), hvis arbejdsopgaver indebærer en høj risiko for konflikter med borgere. 

Chikanøs mistanke giver et nej

For det første tilføjer man ”chikanøst” til lovteksten, så det ikke kun er, hvis aktindsigten har et retsstridigt formål, at anmodningen kan afvises – hvis det vurderes, at formålet er ”chikanøst”, så kan en anmodning også afvises.

En mulighed, der ikke har været tidligere.

Der står direkte i forslagsteksten, at der ikke skal gives indsigt, hvis væsentlige hensyn til den ansattes tryghed taler imod.

Myndigheden vil fx kunne inddrage tidligere eksempler hos borgeren, hvis oplysninger er brugt chikanøst.

Medarbejder bliver inddraget

For det andet bliver den enkelte medarbejder inddraget i større grad.

Det handler om, at medarbejderen ikke bare skal underrettes om anmodningen, hvis den ansatte indgår med identitet, men får også mulighed for at bede om anonymitet, sådan at identitet, navn e.l. ikke fremgår, forudsat dette ønske er nærmere begrundet.

Vurderingen af, om den ansattes navn skal undtages, skal blandt andet ske på baggrund af en høring af medarbejderen. Hvis vedkommende udtaler sig imod udlevering, og det i øvrigt er nærmere begrundet, vil myndigheden som udgangspunkt skulle give afslag på aktindsigt i den ansattes navn.

Pressen er sværere at undslå

Justitsministeriet fremhæver dog, at ændringerne ikke må afskære anmodninger om aktindsigt, der søger at afdække ulovligheder eller uregelmæssigheder i den offentlige forvaltning mv.

På samme måde er det ikke formålet at begrænse pressens adgang til aktindsigt, hvorfor det er skrevet ind som en forudsætning, at anmodninger fra massemedier (og forskere) kun helt undtagelsesvist vil kunne afslås med henvisning til bestemmelsen.

HK har tidligere i et høringssvar skrevet, at ændringerne har en fin balance mellem hensynet til en åben og gennemsigtig forvaltning og hensynet til medarbejdernes tryghed.