Martin er til julefrokost med gode, glade kolleger og fuld fart på festen. Alligevel bliver Martin ubehageligt overrumplet, da en kvinde i en dans smyger sig tæt op ad ham, for alle kollegerne ved jo, at han er homoseksuel. Dansen ender med, at kvinden tager ham i skridtet, mens hun smilende siger, ”jeg får dig måske gjort straight her til aften”.
Det kommer, som professor i diversitet og ledelse på CBS, Sara Louise Muhr, formulerer det ”bag på mange kvinder, at de selv og andre kvinder også er sexistiske”, for sexisme forbindes som regel - og ikke uden grund - med mænds grænseoverskridende adfærd. I en ny undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, angiver 7 ud af 10 kvinder, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed inden for det seneste år, mens 47 % af mændene har oplevet det samme.
Og i bogen "Sexisme på arbejde", som julefrokosthistorien stammer fra, har Sara Louise Muhr og en række andre forskere undersøgt og dokumenteret sexisme. Fra den grove, chikanerende ende til hverdagssexismen, der er baseret på fordomme om køn, og er så normaliseret og integreret i vores normer og omgangsformer, at den ofte tåles, tolereres og ignoreres. Fordi ingen gider at være ”hende den sarte” eller ”den, der ikke kan tage en joke”.
Selv om der er sket noget efter #MeToo.
- Det er blevet OK at tale om, at omgangstonen kan være problematisk, og at man faktisk ikke må klappe nogen i røven, hvis de har den korte nederdel på. Især en masse mænd har opdaget, at de har overskredet andres grænser, men vi har alle sammen, ofte ubevidst, taget del i sexisme, fx ved at grine med. Omkostningerne ved at sige fra kan være høje, og det er også svært at blive bevidst om noget, vi har været del af så længe, der er foregået så længe, siger Sara Louise Muhr.
Dryp-dryp-effekten
Hverdagssexismen kan være udvisket, utydelig og svær at få øje på. Den trækker på normer og fordomme, vi historisk har accepteret og integreret, fx at mænds kompetencer vurderes højere end kvinders. At mænd, der er direkte, opfattes som konsekvente og beslutningsdygtige, mens kvinder, der er det samme, opfattes som hårde og kølige. At mænd, der ikke lever op til maskuline idealer, opfattes som svage, eller måske endda gøres til grin, hvis de tager barsel - ”har du ikke en kone derhjemme?”. At kvinder får bemærkninger om deres udseende - ”du pynter da også på ethvert møde” - og bare skal være glade. At mænd ikke må dyrke feminine sysler eller slække på karrieren.
Et arbejdsmiljø, hvor de ”sjove” bemærkninger kører på repeat - tænk blondinevitser, uopfordrede kommentarer om udseende, og lummer humor - om både den muskuløse vinduespudser, der ”ikke skulle løbe ret mange gange rundt om min seng” og ”det sagde hun også i går” - er anstrengende og ofte sårende og ekskluderende. Men selv om smilebåndet ofte hænger slapt, kan det, Sara Louise Muhr kalder dryp-dryp-effekten, gøre det vanskeligt at sige fra.
- Dryp-dryp-effekten betyder, at den enkelte episode ikke tillægges så stor betydning. Og derfor får lov at gentage sig. Det betyder, at det er vildt svært at finde det rigtige tidspunkt at sige stop på, for hvorfor nu? Gør man det, får man at vide, at ”det skulle du have sagt noget tidligere”, eller at ”man nok er blevet sart”, siger hun og uddyber:
- Man kan ikke være for sart, hvis vi mener noget med diversitet og mangfoldighed, for vi vil få individer ind på vores arbejdspladser, som ikke tolererer den kultur, vi andre har vænnet os til. Unge i dag er generelt meget mere åbne over for mangfoldighed, end vi var.
Læs også: Hvor ser du sexet ud i dag!
Ingen gider blive kaldt ”en lille pige”
At flere siger fra, især de unge, genkender Heidi Bille, der er arbejdsmiljøkonsulent i HK Privat.
- Der er ingen i dag, der gider blive kaldt ”en lille pige”, men de yngre generationer er bedre til at sige fra. Ikke fordi de nødvendigvis er sarte, som de ellers bliver beskyldt for, men fordi de er mere bevidste. De udfordrer vores måde at bruge sproget på, de kommer udefra, og de ser det, vi andre er blevet blinde for. Derfor er det en rigtig god idé at spørge nyansatte kolleger, hvad de oplever, siger Heidi Bille.
Alle arbejdspladser har deres egen omgangsform, men som arbejdsmiljøkonsulenten peger på, så har alle et ansvar for kulturen på arbejdspladsen. Og for at skabe en bevidsthed om, hvordan vi omgås hinanden, hvordan vi taler sammen, og om det, der er sjovt - og knapt så sjovt.
- Tal om det! Det dummeste, man kan gøre, er at vente med at handle og forebygge, til det udvikler sig til en afskedigelsessag, eller kollegerne siger fra ved at sige op. Arbejdsgiveren har pligt til at forebygge krænkende handlinger på lige fod med andre arbejdsmiljøproblemer, og ledelsen har et stort ansvar for i ord og handlinger at signalere, hvad der er OK eller ikke OK adfærd. Men alle på arbejdspladsen er jo kulturbærere, og det er altid bedre at træne og forebygge i fredstid, siger Heidi Bille.
5 råd til et respektfuldt arbejdsmiljø
- Sig det højt! Sig fra! Også når sexismen er rettet mod andre. Og hvis du ikke fik gjort det i situationen, så tag det op senere.
- Sæt sexisme og seksuel chikane på dagsordenen, fx via arbejdsmiljøarbejdet. Øg bevidstheden om, hvordan hverdagssexisme påvirker trivslen, og udarbejd klare retningslinjer og en politik.
- Sørg for, at rapporter om sexisme eller chikane håndteres hurtigt og med nødvendig diskretion.
- Brug APV’en (arbejdspladsvurderingen) til at få øje på det, der måske ikke kommer frem i det daglige.
- Sørg for, at ledelsen tager initiativer, der fremmer ligestilling og bekæmper sexisme - men vid, at alle har del i ansvaret.
Kilde: Arbejdsmiljøkonsulent Heidi Bille
Blondinevitser for retten?
Juridisk chef i HK Anders Dupont Dall mener også, at alle arbejdspladser bør have tydelige interne retningslinjer og personalepolitikker for både ytringer og handlinger. Dels for at sikre en ordentlig tone og opførsel, dels af hensyn til retssikkerheden.
Generelt er det hans og HK-afdelingernes fornemmelse, at bevidstheden om at holde igen med sjofle vittigheder, krænkende sprog, kommentarer om påklædning og udseende samt ”frække” tilbud er øget efter #MeeToo. Men alt tyder på, at fænomenet hverdagssexisme er ret udbredt på arbejdspladserne, hvor der stadig navigeres noget rundtosset i rammer og retningslinjer.
Som regel hører HK’s medarbejdere først om episoderne som del af et større problemkompleks, fx i forbindelse med decideret mobning, afskedigelse og krænkelser.
- Vi har jo heldigvis fået lovgivningen om krænkelser, som domstolene stille og roligt udmønter og dermed ad åre angiver, hvad man juridisk skal finde sig i, konstaterer Anders Dupont Dall.
Men HK er også klar til at udfordre retstilstanden, når det gælder hverdagssexisme, bebuder HK’s juridiske chef. Forbundets jurister er nemlig, sammen med HK Privat og en af HK’s afdelinger, i gang med at vurdere, hvordan man kan gå ind i en sag, hvor et af HK’s kvindelige medlemmer blandt andet er blevet kaldt ”en klam luder” og ”en blondine”.
- Der er ingen tvivl om, at ”klam luder” klart skal forfølges. Men vi overvejer også, om vi ikke bør få en vurdering af, hvorvidt ”blondine” er en passende tiltaleform. Det er naturligvis en henvisning til en hårfarve. Men der ligger også fordomsfulde og måske endda sexistiske signaler i en sådan udtalelse, vurderer Anders Dupont Dall.