Palle Overgaard Hansen har i næsten 44 år været ansat ved politiet, hvor han har oplevet, at HK'erne har stor værdi for alle afdelinger. Privatfoto
Det rumler på de statslige arbejdspladser. Og det er den særlige nervøse uro, som rumsterer blandt medarbejdere og chefer, når der er en fyringsrunde på vej. Sådan en er nemlig på trapperne, efter finansminister Nicolai Wammen (S) i forbindelse med finanslovsforslaget lagde op til at svinge sparekniven og fjerne 1.000 statslige årsværk.
Siden har der været både undren fra politikere samt modstand fra eksperter. Og HK Stat har sammen med flere andre fagforbund krævet, at en fyringsrunde også tager hensyn til, at opgaver skal bortfalde, så de tilbageværende ansatte ikke skal løbe hurtigere.
LÆS OGSÅ: 1.000 stillinger fjernes i staten
Det store overblik mangler fortsat, og kun meget få af de statslige styrelser og ministerier har meldt ud om konkrete fyringer endnu. Derfor er det uvist, om der bliver fjernet nyere medarbejdere eller de mere videnstunge, som har været kulturbærere over flere år i staten.
Også i politiet og anklagemyndigheden mangler der penge i budgetterne. Ifølge redaktionens oplysninger ser ordensmagten allerede nu ind i et merforbrug for i år, hvor både kredsene og Rigspolitiet står over for en opbremsning i økonomien. Hvad det betyder for borgere og medarbejdere er dog endnu ikke meldt ud.
Rundet af det samme fællesskab
Sondringen omkring, hvilke typer af medarbejdere der bliver peget på i fyringsrunden, har Palle Overgaard Hansen også overvejet flere gange den seneste tid. Han er HK Stat-medlem og arbejder i kommunikationsafdelingen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi,
- Vi har flere kulturbærere hos os. Mange har været her i en årrække, og de fleste har den samme baggrund. Vi er nok rundet af det samme fællesskab, hvor det handler om ordentlighed og om, at vi skal sætte de samme pejlemærker, siger Palle Overgaard Hansen.
Kommunikationsmedarbejderen har været adskillige år ved politiet, hvor han har haft mange forskellige jobs. Han har kun arbejdet en kort periode uden for, siden han ”på en solbeskinnet dag i 1980 gik gennem de tunge døre på politigården i Næstved”.
”Sjældent muligt at samle op på tabt viden”
- Når jeg ser mig rundt i kontorlandskaberne hos os, er der større udskiftning nogle steder end andre. De yngre er ofte hurtigt videre. Især når ledelsen gerne vil have jobs besat med folk, der har akademiske kompetencer. For den nye mener tit, at der er lige rigeligt med rugbrødsarbejde og for meget rutine i stillingen. Så er der stor risiko for et hurtigt jobskifte, siger Palle Overgaard Hansen.
LÆS OGSÅ: Råd og støtte: Hvis der er fyringsrunde på din arbejdsplads
HK’eren vil helst undgå, at de akademiske kolleger hænges ud. Palle sidder nu i kommunikationsafdelingen, fordi han har suget til sig fra sidemandsoplæring. ”Men vi skal have de rette kompetencer til det rette job,” som han siger.
- Det er altid lidt værre med de tab af erfaring, vi oplever, når nogle af de ’gamle’ forlader vores virksomhed ved fx en organisationsændring. Når en rutineret går ud ad døren, går erfaringen ofte helt tabt. Det er sjældent muligt at samle op på den tabte viden. Og hvis ikke opgaven flytter ud, når man skal ’skille sig af med 10 årsværk’, så skaber det øget arbejdspres hos de medarbejdere, der skal løse ekstra opgaver, som de ikke er uddannet til.
”Vi har som HK’ere uomgængeligt stor værdi”
Palle Overgaard Hansen vurderer, at der er flest HK’ere i staben ved politiet. Men HK’erne sidder også i sekretariater ude i efterforskningsafdelinger, hvor de sørger for, at sager kommer til videre efterforskning. Og Palle oplever, at han og de andre HK’ere arbejder på lige fod med betjente og fx juristerne i anklagemyndigheden. De forskellige faggrupper har bare forskellige kompetencer.
- Vi har som HK’ere ved politiet lært at være fagspecialister. Mest via den samlede sum af opgaver og måder at løse dem på. Så vores HK’ere kan forvalte, styre og gøre opgaver klar, mens vi har øje for de finurlige delelementer og hele straffesagskæden. Vi har som HK’ere uomgængeligt stor værdi for alle afdelinger, siger Palle Overgaard Hansen.
LÆS OGSÅ: Finansministeren: I har styr på tingene i HK Stat
For Palle har det også betydet, at han har et stærkt generelt kendskab til politiet i Danmark. Hvis der er behov for at spørge til lokale sager eller rutiner, kan han fx ringe til en ansat, han kender i Holstebro eller i Middelfart for at komme videre med en sag.
- Vi har en uformel rolle, hvor det handler om opgaveløsning og samarbejde på tværs. Vi skal sikre, at der er styr på detaljerne. For mig har min lange tilknytning givet mig et bredt kendskab til arbejdet. Jeg har opbygget en institutionel hukommelse, hvor jeg har fået et grundigt kendskab til hvert et rum, opbygningen af arbejdspladsen, de enkelte opgaver eller til den person, der ved noget om opgaven, siger Palle Overgaard Hansen.
”Spild af penge og kompetencer”
Formand for HK Stat Heidi Juhl Pedersen frygter, at de markante nedskæringer kommer til at ramme borgerne i Danmark. De statslige ansatte vil med fyringerne have sværere ved at understøtte den danske velfærd på samme måde, som danskerne er vant til. Konsekvenserne kan blive, at vigtige opgaver ikke længere kan blive løst.
LÆS OGSÅ: Anja: I er en uundværlig del af løsningen
- Det er deprimerende og til stor faglig irritation, når man skal til at fyre dygtige kontoransatte. Arbejdet forsvinder jo ikke, og de grundlæggende opgaver vil fortsat være der på de statslige arbejdspladser, hvis ikke der også sker et bortfald af opgaver. Fjernelsen af de 1.000 arbejdspladser virker som spild af penge og kompetencer, siger Heidi Juhl Pedersen.
Dårligere trivsel og lavere produktivitet
Tidligere udenrigs-, finans- og skatteminister for Socialdemokratiet Mogens Lykketoft er på linje med HK Stat-formanden. S-politikeren mener i en kommentar i Berlingske, at 1.000 tabte statslige arbejdsplads kan blive til en merudgift i stedet for en besparelse.
- De seneste år har jeg fulgt tæt med i omstillingen til grønnere energiforsyning. Dér har jeg haft indtryk af usikker og langsom sagsbehandling, som sandsynligvis er en følge af stress og erfaringstab på grund af alt for hurtig personaleudskiftning. Det forsinker, at vindmøller og sol-farme kan kobles til nettet – og bevirker private tab, når investeringer i grøn energi ikke kan nyttiggøres til tiden. Derfor bekymrer det mig, at der på ny foreslås personalenedskæring på miljø- og energiområdet, skriver Mogens Lykketoft i Berlingske.
Den tidligere toppolitiker mener, at de senere års hastige politiske beslutninger har medført dårligere trivsel, mere stress og alt for hurtig personaleudskiftning i ministerier og styrelser. Mogens Lykketoft konkluderer, at produktiviteten af den grund er gået ned, fordi alt for mange nye hele tiden skal oplæres på grund af erfarne medarbejderes afgang, mens flere søger mod den private sektor.