Danskerne er langt fra overbeviste om, at der kan leveres mindre administration i det offentlige. Foto: Mostphotos.com.
I efteråret 2022 lancerede regeringen sin plan om at omprioritere milliarder fra det, den betegner som ’administration og bureaukrati’, til ’borgernær velfærd’.
Siden har regeringen via økonomiaftaler med både kommuner og regioner skåret hundredvis af millioner kroner med sigte på at få barberet de administrative funktioner.
Senest har regeringen bebudet, at der i 2025 skal skæres 1.000 administrative stillinger i den statslige administration.
Ikke desto mindre tror 57 procent af danskerne ikke på, at det politiske system kan levere mindre ’bureaukrati’ i det offentlige frem mod 2030. Kun ni procent finder det sandsynligt, at der kan leveres resultater på det område. Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Vilde Problemer (INVI).
Dermed topper spørgsmålet om afbureaukratisering listen over de politiske dagsordener, der ifølge danskerne har mindst sandsynlighed for at blive til virkelighed.
Næstmindst tillid er der ifølge undersøgelsen til, at regeringen kan levere en mere værdig ældrepleje. Der er heller ikke mange, der tror på, at man kan få reduceret drivhusgasserne med 70 procent.
Omvendt finder de fleste danskere det sandsynligt, at det politiske system kan levere mere arbejdskraft, et bedre forsvar og en stabil økonomi.
Komplekse problemer
Blandt undersøgelsens andre resultater er, at hele 82 procent af danskerne ikke tror på, at samfundet er bedre om 10 år.
Det er ifølge Nina Smith, økonomiprofessor og formand for Reformkommissionen, svært for både embedsmænd og politikere at finde løsningerne på tidens komplekse problemer.
- Det bliver et demokratisk problem, at danskerne ikke har tillid til vores samfunds evne til at håndtere vilde problemer, og derfor er der behov for at gå nye veje, så danskerne kan få tilliden tilbage, siger professoren i en pressemeddelelse fra INVI.