Ulla Fabricius

- Som medarbejder er det ikke let at være skydeskive for omverdenens kritik, undren eller vrede. Til jer, der sidder i første linje på telefoner og mails. Husk at passe på jer selv, hvis I bliver overfuset, presset eller på anden måde påvirket, skrev Ulla Fabricius og daværende FTR Ulrik Pitzner-Christiansen ud til kollegerne i september 2023. Privatfoto.

- Jeg kan godt forstå, at man er vred og ked af det og rystet i sin grundvold. Men det er jo ikke den medarbejder i Vurderingsstyrelsen, der tager telefonen, som er skyld i det.

- De her medarbejdere er vant til at tage telefonerne. Så når de siger, at det her er groft, har tonen altså fået et nøk op.

Ordene kom fra Ulla Fabricius, FTR for HK’erne i Skat og formand for HK Skat, sidste efterår.

LÆS OGSÅ: HK-tillidsfolk med opråb til frustrerede boligejere: Tal pænt til vores kolleger

Budskabet gik klart igennem i de landsdækkende medier, herunder både hos TV2 og Jyllands-Posten. De vrede boligejere skulle finde kammertonen frem overfor Vurderingsstyrelsens HK’ere ved telefonerne. Siden opsangen er tonen blevet bedre. Det fortæller to af HK Stats tillidsfolk i Vurderingsstyrelsen, Suzi Elbrink og Ulrik Pitzner-Christiansen:

- Der er desværre stadig tilfælde, hvor det kammer over.  Efter at Ulla Fabricius var ude med en opsang er det blevet bedre, og der er kommet mere ro på, fortæller Suzi Elbrink, TR ved Vurderingsstyrelsen i Svendborg.

Det billede genkender Ulrik Pitzner-Christiansen, der indtil for nylig var FTR i styrelsen, og til daglig er overassistent og TR ved Vurderingsstyrelsen i Roskilde:

- Antallet af vrede opkald er blevet væsentligt lavere. Der er desværre stadigvæk nogle enlige svaler, der bare ikke kan opføre sig ordentligt. Men jeg ved da også, at vores direktion var rigtig glad for, at Ulla Fabricius skar igennem med en opsang til de vrede boligejere, fortæller han.

HK’erne tager kuglerne for omstridt system

Telefonstormen med de verbale vredesudbrud mod HK’erne tog fart i kølvandet på offentliggørelsen af de foreløbige ejendomsvurderinger. De indeholdt fejl og føjede endnu et kapitel til historien om skæve og forsinkede ejendomsvurderinger. En omstridt affære, som i mere end et årti har redet skattevæsnet som en mare. Mens adskillige skatteministre har taget tæskene i pressen, så er det 40-50 HK’ere i Vurderingsstyrelsen, der sidder forrest i skudlinjen.

- Det har været voldsomt stressende for medarbejderne ved telefonenheden, og det har ført til flere sygemeldinger i kortere perioder. De har været meget kede af at blive mødt af så grov en tone fra nogle boligejere, fortæller TR Suzi Elbrink, inden hun giver eksempler på den grove tone, som hendes HK-kolleger ved telefonerne i Svendborg har lagt øre til.

- Helt generelt var tonen bare grov og hård, uanset om der blev brugt ukvemsord eller ej. Nogle medarbejdere har lagt øre til trusler om aktindsigt. Derudover er der eksempler på mere perfide angreb, hvor borgere udtalte sig nedladende om medarbejderens uddannelsesniveau, fortæller hun.

- Jeg kan godt forstå, det er irriterende at blive ramt på pengepungen, når vurderingen er sat for højt. Det er de her kroner og øre, der gør, at nogen havner i deres følelsers vold, men det retfærdiggør på ingen måde den grove tone og slet ikke omfanget af den, som mine kolleger har været udsat for, pointerer hun.

- Ledelsen kunne ikke gemme sig

Efter Ulla Fabricius’ opråb i flere landsdækkende medier, blev der fra Skats side indtalt et budskab på Vurderingsstyrelsens telefonlinjer med en opfordring til borgerne om at holde en god tone overfor medarbejderne.

Daværende FTR, Ulrik Pitzner-Christiansen, beretter om et godt samarbejde med styrelsens ledelse i forløbet. Problemerne med den grove tone i telefonen blev af tillidsfolkene taget med i samarbejdsudvalgene, hvor direktionen var lydhør.

- Der blev fulgt godt op på de ting, vi påpegede. Vi løftede i flok og sparrede undervejs med hinanden. Et tiltag gik på, at funktionslederne skulle gå ind og tage mere ansvar i situationer, hvor en borger kammede over. Det blev eksempelvis muligt at stille ubehagelige opkald videre til funktionslederen, som så kunne tage affære og bede borgeren om at tale ordentligt, for ellers ville samtalen slutte.

- Både i kraft af Ullas opråb, omfanget af den grove tone og konsekvenserne for medarbejderne, så tror jeg ret hurtigt, at ledelsen blev klar over, at de ikke kunne gemme sig, fortæller han.

TR: De er lavet af et specielt stof

Medieomtalen af ejendomsvurderingerne er siden offentliggørelsen af vurderingerne sidste efterår gradvist stilnet af. Det har ifølge Ulrik Pitzner-Christiansen også har været med til at lægge en dæmper på de vrede opkald. I Svendborg, hvor størstedelen af de berørte HK’ere sidder, beretter TR Suzi Elbrink om en professionel gruppe, der tager hånd om hinanden:

- De har først og fremmest været gode til at tale med hinanden om de dårlige oplevelser og få renset hovedet. Det er i det hele taget nogle dygtige medarbejdere, der har håndteret det professionelt, selvom de har været under et stort pres. De er lavet af et specielt stof, siger hun.

Udover at bruge hinanden fik de berørte medarbejdere også adgang til personalerådgivning, hvor de kunne ringe hen og få hjælp. En gang om måneden er der stadig en ekstern konsulent til rådighed, der giver værktøjer til at være i de pressede situationer.

Kort fortalt

Skats ejendomsvurderinger

Det er den offentlige vurdering af ejendomsværdien, der er genstand for kritikken. Den må ikke forveksles med den værdi, som ejendommen er handlet til. Det er nemlig Skats offentlige vurdering, der fastsætter, hvor meget du betaler i ejendomsskat. Af selve grundens værdi, uden bebyggelse, betaler man grundskyld til kommunen, mens skat af selve ejendommens værdi til staten kaldes ejendomsværdiskatten.
Ejendomsvurderingerne blev i 2013 suspenderet af daværende skatteminister, Holger K. Nielsen (SF), da de indeholdt for mange fejl. I stedet skulle vurderingerne frem til 2017 bero på 2011-vurderingen. Senere blev perioden udvidet til 2020. I denne periode vurderes tusindvis af boligejere at have betalt for meget i boligskat på grund af skæve vurderinger. I takt med at der kommer nye vurderinger, bliver den overskydende boligskat betalt tilbage.
I efteråret 2016 præsenteres et nyt system til at lave ejendomsvurderinger, og kort efter vedtager et flertal i Folketinget det nye system med lovning på, at der ligger nye ejendomsvurderinger klar i 2018, som senere udskydes til første kvartal af 2019.
It-systemet er dog ikke klar, hvorfor man i stedet udskyder til anden halvdel af 2020. Og netop forsinkelser er en anden del af problemet med ejendomsvurderingerne. Ejendomsvurderinger fra 2020, som skal danne grundlag for ejendomsskatten fra 2021-23, er forsinket og bliver først sendt ud fra 2021, da it-systemet ikke er klar endnu.
En boligskattereform med et nyt boligskattesystem, hvor der er udsigt til skattelettelser, skal efter planen træde i kraft 1. januar 2021, men bliver senere udskudt til først at gælde fra 2024, ligeledes på grund af it-problemer. Det er bestemt, at det er 2022-vurderingerne, der skal danne grundlag for ejendomsskatten i 2024.
I september 2023 offentliggør Vurderingsstyrelsen foreløbige vurderinger for 1,7 millioner boliger og dermed, hvad boligskatten i 2024 lyder på. Flere medier rapporterer om borgere, hvis vurdering er sat for højt, hvor eksempelvis grundværdien er langt højere end ejendomsværdien. Ifølge Vurderingsstyrelsen var der 70.000 vurderinger, hvor grunden var vurderet højere end ejendomsværdien. Det er ikke nødvendigvis forkert i sig selv, siger Vurderingsstyrelsen, men i gennemsnit er de vurderet 1,3 millioner kroner højere end hele ejendommen, viser en analyse fra DR.
Den endelige vurdering ser først dagens lys i 2025, og er den blevet ændret, så får man enten en rudekuvert med en restskat eller penge tilbage i skat. Indtil da bliver man beskattet af den foreløbige vurdering.
Kilder: Skatteministeriet, boligsiden.dk, TV2 og DR.
Vis mere