"De andre forbund har en interesse i at være solidariske med os"

IMI-formand Pelle Sommerlund er i fuld gang med at forberede overenskomstforhandlingerne i 2025. Fotos: Carsten Snejbjerg.

Stort tillykke med formandsposten. Du blev valgt i april, så du har jo siddet i stolen lidt tid efterhånden. Hvad optager dig lige nu?

De kommende overenskomstforhandlinger i 2025 fylder rigtig meget. Da jeg stillede op som formand for afdelingen var det med tre overordnede punkter om løn, om organisering – altså flere medlemmer i vores fagforening – og om kunstig intelligens. Og som jeg ser det, spiller flere af de ting naturligt ind i OK25.

Hvordan spiller organisering ind?

På den måde at vi er nødt til at få den såkaldte 50 %-regel med ind i forhandlingerne. 50 %-reglen går ud på, at vi ikke kan stille krav om en overenskomst, hvis ikke mindst 50 % af virksomhedens ansatte på området er medlem af HK. Reglen gælder kun for HK Privat og HK Handel og har længe været et vilkår, men det gode ved den har været, at når vi så endelig indgik overenskomsten, så fik de ansatte også straks goder som fritvalgskonto og pension oven i deres løn. På det seneste har vi imidlertid tabt nogle sager, hvor arbejdsgiver har fået lov til at modregne overenskomstgoderne i folks løn. Det er vi nødt til at tage med ind i de næste overenskomstforhandlinger, selv om det er teknisk og kan virke fagforeningsinternt.

Det lyder måske ikke som den mest oplagte vindersag, i og med at reglen kun gælder i HK. Så hvorfor bruge kræfter på den?

Fordi sagen er ekstremt vigtig. Den handler om den helt grundlæggende mulighed for at overenskomstdække vores arbejdsmarked, så flest medlemmer og potentielle medlemmer af HK kan få en overenskomst og en tillidsrepræsentant. Jeg synes, jeg har en særlig rolle som formand i forhold til at pege på, at vi har et stort problem her, for det er fuldstændig afgørende for, at vi kan fortsætte den gode organisering, vi har her i afdelingen.

Den såkaldte 50 %-regel er blevet topaktuel og et af de vigtigste emner at få ind i de kommende overenskomstforhandlinger, forklarer IMI-formand Pelle Sværke Sommerlund.

Et spørgsmål om styrke

Hvordan har det noget at gøre med organisering – det ændrer jo ikke på selve retten til at indgå en overenskomst?

Det er rigtigt. Men når vi går ud og organiserer på arbejdspladser, er det bare nemmere, når vi kan have en gulerod med i form af en overenskomst, der sikrer bedre forhold, som kan mærkes med det samme. Hvorimod at hvis vi indgår en overenskomst lige nu, så risikerer vores medlemmer at få mindre udbetalt om måneden, fordi noget af deres løn for eksempel kan blive omlagt til pensionsindbetaling eller overført til en fritvalgskonto. Og dét er et problem.

Hvad er dit ønskescenarie i forhold til en løsning?

At 50%-reglen bliver fjernet helt. Det har vi stillet krav om flere gange tidligere i forbindelse med overenskomstforhandlinger, uden at det er lykkedes, men set i lyset af de eksempler på modregning, vi nu ser, er det bydende nødvendigt at tage det op. Og at vi i hvert fald ser forbedringer i en eller anden form.

Ved OK25 indgår vi jo i et forhandlingsfællesskab med ikke mindst 3F og Dansk Metal. Hvordan kan vi få dem med på at stille det krav, når de ikke selv er underlagt 50 %-reglen? Som du siger, har HK jo netop forsøgt det før, men uden held?

Der ligger helt sikkert en kæmpe opgave i at overbevise dem. Både for mig som formand og generelt i alt vores forberedende arbejde med vores tillidsrepræsentanter og vores afdelingsbestyrelse. Men HK Privat er så stor en fagforening på landsplan, at det kan få kæmpe betydning for arbejdsmarkedets organisering helt generelt. Derfor har de andre forbund en interesse i at være solidariske med os.

50 %-reglen gælder kun i HK, men den kan gøre skade på hele fagbevægelsen, pointerer Pelle Sværke Sommerlund.

Kan du uddybe det?

Jeg tror, vi nogle gange skal huske på, hvad det med at have fagforeninger overhovedet handler om. Når vi kan forhandle overenskomster og få penge ud af arbejdsgiverne, er det jo, fordi der et magtforhold mellem os. De ved godt, at hvis de behandler os helt vildt dårligt, så kan vi konflikte os ud af det, ligesom man gjorde i 1998 (”gærkrisen”, red.). Men det kan man kun, hvis styrkeforholdet fungerer. Hvis store dele af HK Privats arbejdspladser ikke har overenskomst, så kan medarbejderne her i princippet ikke blive udtaget til en konflikt. Derfor er det så afgørende, at vi organiserer. På de store linjer i forhold til den strukturelle måde, vi forhandler overenskomster på, og i det daglige fordi det at have en tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads giver et meget mere problemfrit arbejdsliv og gør, at man kan lave flere gode og fornuftige aftaler med sin arbejdsgiver.

Ønske om mindre arbejde

Som du påpeger, er det her et relativt teknisk krav. Hvad springer i øjnene i de ønsker og krav, vores medlemmer selv har udtrykt i forbindelse med, at vi indsamlede krav i forsommeren?

Vi kan se, at mange ønsker forbedringer i forhold til arbejdstid. Det emne er ofte blevet gjort til et spørgsmål om fleksibilitet, men vi kan faktisk se, at i IMI vil vores medlemmer først og fremmest gerne arbejde mindre. Have mindre overarbejde eller kortere arbejdstid. Vi har vendt det i afdelingsbestyrelsen og er blevet enige om, at vi er nødt til at kigge mere ind i det og blive endnu klogere på, hvad vores medlemmer efterspørger.

Hvordan kunne du helt konkret forestille dig, vi kan arbejde for mindre arbejdstid?

Flere politiske partier har tidligere stillet krav om en 30-timers arbejdsuge, men reelt var det nok urealistisk og for stor en omstilling både for arbejdsgiverne og for lønmodtagerne. Tanken om at skulle passe sit arbejde på 20% mindre arbejdstid har været fuldstændig uoverskuelig for mange. Så vi skal have en dialog med vores medlemmer om, hvordan mindre arbejdstid kan se ud. Kunne det være betalt frokostpause, så man arbejder 2,5 timer mindre om ugen? Kunne det være flere fridage? Omvendt kan vi også se, at mange ikke får afholdt deres ferie, så løser den slags tiltag overhovedet problemet, eller skal vi tænke i helt nye baner?

Hvordan oversætter man til overenskomstkrav, at IMI's medlemmer ønsker at arbejde mindre? Det vil afdelingens bestyrelse nu undersøge grundigt. 

Det lyder som en længere proces?

Jeg tror ikke, vi kommer til at stille et konkret krav nu og her om for eksempel en 35-timers arbejdsuge. Men vi pålægger nu os selv et ansvar for at undersøge, hvad vores medlemmer reelt vil. Og for at prøve at komme med en konstruktiv, men måske også progressiv udmelding i forhold til arbejdstiden. Det er et arbejde, jeg glæder mig rigtig meget til.

Ser du her en forbindelse til de muligheder og udfordringer, der ligger i fremmarchen fra kunstig intelligens?

Det er der ingen tvivl om. Vi har effektiviseret så mange opgaver, at vi kan arbejde mere og mere koncentreret. Og hvis der er så store effektivitetsgevinster ved kunstig intelligens, som arbejdsgiverne og eksperterne anslår, er det så ikke oplagt at tale arbejdstiden ind i det? Mange af de opgaver der forsvinder er måske netop dem, hvor vi kunne slå hjernen lidt fra, mens vi lavede dem.

Afgørende løntal på vej

Lad os slutte af med at tale om det, der på en måde altid ligger først for i en overenskomstforhandling, nemlig løn. Ved OK23 stod vi midt i en kæmpe inflationskrise, hvor det handlede om at indhente en masse realløn og genoprette købekraften. Hvad for en situation står vi i nu?

Vores overenskomster fungerer på den måde, at vi forhandler nogle ting centralt – i 2023 blev det 2 % på pension og 2 % på fritvalg – mens det meste faktisk skal komme ved lokale forhandlinger ude på arbejdspladserne. Derfor er det fuldstændig afgørende for de kommende forhandlinger, at vi kan se, hvordan det er gået med 2023-intentionerne. Vi er lige nu i gang med at indsamle lønstatistik fra alle vores medlemmer, og resultatet bliver utrolig interessant.

Hvad fornemmer du?

Min oplevelse er, at situationen selvfølgelig er forbedret, men det er jo ikke sådan, at folk synes, de har mange penge mellem hænderne. Derfor har vi her i afdelingen også stadig fokus på at gøre vores medlemmer så skarpe som muligt på at forhandle sig til de lønstigninger, de fortjener. Omvendt – og det er jo også noget af det, vi ville kunne se i lønstatistikken – skal arbejdsgiverne også være villige til at give lønstigningerne. Vi hev 4 % hjem i overenskomsterne, men derudover skal der i snit måske findes 6 % ude på virksomhederne. Hvis en virksomhed ikke kører så godt, kan man måske ikke forvente så stor en stigning. Men går det omvendt rigtig godt, skal man måske have mere end 10 %. Derfor er lønstatistikken helt afgørende, for den er vores eneste mulighed for at måle, om vi kommer i mål med de her ting. Når vi kender resultatet, har vi et godt grundlag for at formulere vores krav til OK25.