Kommunerne ønsker mulighed for at søge frem, om personer, de ansætter, har været bortvist fra en anden arbejdsplads. Foto: Colourbox

Det skal være muligt for en kommune eller region at tjekke om mulig ny-ansat har været bortvist fra en arbejdsplads.

Problemet er, at flere kommuner oplever, at de ansætter personer, der tidligere er blevet fyret og bortvist på grund af strafferetlige overtrædelser, fx bedrageri, vold, overgreb, tyveri, forfalskninger e.l.

Fx kom det frem, at Københavns Kommune havde ansat en sosu-medhjælper på et plejehjem, efter han forinden var blevet fyret og politianmeldt for at filme og ydmyge en demensramt kvinde på et plejehjem i Helsingør.

Kommunen opdagede først miseren, da retssagen mod sosu-medhjælperen gik i gang.,

Århus har et kommunalt register

Og nu ønsker flere kommuner, at der oprettes en landsdækkende register, så sådanne personer ikke kan ”cykle rundt” mellem forskellige kommuner, skriver TV2.

Århus Kommune har siden april 2024 haft noget der ligner – nemlig et kommunalt register.

Kommunen forventer, at fem-ti personer om året vil havne i registeret, og efter et par måneders funktion, er der allerede fire personer registreret.

Kun HR har adgang

I praksis er det dog kun udvalgte medarbejdere i HR, der har adgang til registeret.

GDPR betyder dog, at kommunen kun må tjekke og registrere inden for kommunegrænsen – og systemet fanger ikke ansøgere, der er blevet bortvist fra andre kommuner.

Det vil et landsdækkende register være en løsning på, lyder det fra bla Århus og Københavns Kommuner.

Ansættelse skal være en konkret vurdering

Forslaget møder dog ikke opbakning hos Lina Gisselbæk Lauritsen, juridisk konsulent i HK Kommunal, fordi hun har nogle bekymringer ved at oprette et register.

-   Registeret kan fungere som en blacklist. Det skal jo være en konkret vurdering, om en medarbejder skal ansættes, og den vurdering kan afskæres, hvis man sorterer fra på baggrund af et register over bortviste. Så arbejdsgiver afskærer sig fra at vurdere den pågældende. Man kan også argumentere for at arbejdsgiver derved sætter sit skøn under regel – og det må de offentlige arbejdsgivere ikke gøre efter forvaltningsretten.

Lina Gisselbæk Lauritsen påpeger også, at en bortvisning ikke altid er saglig.

- Som organisation anfægter vi en del bortvisninger, og vi får også ret i vores indsigelse mod bortvisningen nogle gange. Særligt i de tilfælde, hvor bortvisningen er for hård en sanktion i forhold til medarbejderes brøde. Og bortvisningen er derfor uproportional.