Lene Roed, formand for HK Kommunal, mener ikke, at den offentlige økonomi kan genoprettes med tilfældige hovsaløsninger. Foto: Tom Ingvardsen
- Det største løft af kommunernes økonomi i mere end 15 år. Sådan lød det fra regeringen tilbage i slutningen af maj, hvor man i økonomiaftalen løftede den kommunale serviceramme for 2025 med hele 3,4 milliarder kroner.
I september fik kommunerne så i forbindelse med finansloven et yderligere finansieringstilskud på 2,5 milliarder kroner, fordi mange kommuner alligevel planlagde markante besparelser.
Til trods for de ekstra milliarder er det langtfra alle kommuner, der med de nu vedtagne budgetaftaler for 2025 har kunnet love borgerne bedre service. I nogle kommuner har man måtte ty til skattestigninger og serviceforringelser, mens man i andre kommuner mere eller mindre har holdt skindet på næsen.
Uindfriede løfter
Og mere end halvdelen af de borgmestre, der har deltaget i NB-Kommunes rundspørge om det kommende års budget, svarer, at løfterne fra regeringens præsentation af økonomiaftalen er indfriet i lav eller meget lav grad i årets budgetaftaler.
Omvendt er det kun et lille mindretal, der svarer, at det har været muligt at indgå budgetaftaler i tråd med ministrenes udmeldinger.
I HK Kommunal er formand, Lene Roed, ikke specielt overrasket over, at så mange kommuner trods milliardindsprøjtningerne ikke kan levere mere eller bedre velfærd til borgerne.
- Vi taler jo om, at den kommunale velfærd har været underfinansieret gennem efterhånden nu mange år. Den kan ikke genoprettes med mere eller mindre tilfældige hovsaløsninger, siger Lene Roed.
Offentlig velfærd halter bagefter
Der er ifølge formanden brug for, at man finder en mere langsigtet finansieringsmodel.
- Vi skal have fundet en formel for, hvordan vi ud over for eksempel demografien med flere ældre kan mindske det spænd, der er mellem borgernes almindelige velstandsstigning og så den offentlige velfærd, der reelt er råd til, lyder det fra Lene Roed, der fortsætter:
- Vi har jo også i løbet af bare det sidste år set, hvordan flere borgmestre har valgt at trække stikket, fordi de ikke kan stå på mål for den velfærd, kommunen kan tilbyde borgerne, lyder det fra Lene Roed.
Hun understreger, at situationen ikke bliver lettere af, at regeringen med den anden hånd har krævet nedskæringer på de administrative funktioner, der ifølge formanden i høj grad udgør en helt afgørende del af den nære velfærd.
Flere velfærdsopgaver
Kommunalforsker, Roger Buch, er heller ikke overrasket over, at kommunerne har haft svært ved at få pengene til at række.
- Vores velfærdsmodel er simpelthen kommet under pres, fastslår kommunalforskeren overfor DK Nyt.
Vi har ifølge kommunalforskeren i 35 år fundamentalt haft den samme mængde penge at løse de offentlige opgaver for, fordi skattetrykket har været på samme niveau, mens opgaverne kun er blevet større.