Linda Rabenholt (t.h.) har arbejdet med vejteknik hos politiet siden 2017. Først ved Østjyllands Politi og siden 2022 hos Nordjyllands Politi. Tidligere har hun også været sagsbehandler på politiets automatiske trafikkontrol, ATK. Foto: Claus Bjørn
En grå og lettere tåget mandag morgen med støvregn hænger over morgentrafikken på den nordjyske E45. Nogle stræk er præget af skilte, der påbyder en maksimal hastighed på 80 kilometer i timen. I det yderste spor på den tosporede motorvej vil flere gerne køre lidt hurtigere, på trods af vejarbejdet der afspærrer nødsporet og indsnævrer kørebanens to spor, som på de smalleste steder er optegnet med gule streger.
Streger, linjer og skilte, der på fagsprog hedder afmærkninger og trafiktavler, er i praksis det, der viser, at trafikken er reguleret ved lov. Både HK’ere og politibetjente udgør til daglig de vejtekniske afsnit i politikredsene, hvor de arbejder på lige fod og er fagspecialister på området. De sørger for, at der er lovgrundlag bag beslutninger om alt fra fartgrænser, skilte om kørselsforbud, ensretninger samt mange andre nødvendige og adfærdsregulerende påbud i trafikken.
Sidste år mistede 162 mennesker livet i en trafikulykke, mens 2.438 kom til skade i trafikken ifølge Danmarks Statistik.
Loven består, siger transportministeren, men politiets faglige viden og indflydelse på trafikken forgår. For i regeringens finanslovsforslag skal de vejtekniske afsnit begraves i vejkanten. Det er en del af planen om opgavebortfald og at nedlægge 1.000 statslige årsværk. Her ligner det, at regeringen har leget ’Den som flaskehalsen peger på’ taget i betragtning af, at det kan få store konsekvenser for færdselssikkerheden. Idéen vækker undren hos HK’eren Linda Rabenholt, der er kontorfuldmægtig og sagsbehandler i trafiksektionen ved Nordjyllands Politi:
- Det er jeg ærgerlig over. Jeg tror ikke, politikerne kender vores rolle. Det virker til, at de har en fornemmelse af, at vi kontrollerer noget, som andre har kontrolleret. Så har de i hvert fald fået et forkert indtryk af vores arbejde, fastslår hun.
Både HK Stat og Politiforbundet opfordrer partierne til at finde en bedre løsning.
De værner om vores trafiksikkerhed
22 årsværk i politikredsene, heraf en håndfuld HK’ere, står for skud i de vejtekniske afsnit. Da politibetjentene er tjenestemænd, er der en reel risiko for, at de tilbageværende betjente flyttes til administrative opgaver, og det kan koste HK-stillinger:
- Det kan man bestemt ikke afvise, siger Lindas politikollega Ulrik Madsen, ligesom en anden politikollega udtrykker bekymring over spareøvelsen:
- I forvejen virker det til, at der er skåret ind til benet i politiet. Også set i forhold til en samfundsudvikling er det bekymrende, at man vil fjerne vores viden fra trafikområdet, supplerer Lindas politikollega Peter Jensen.
Udformning og planlægning af vejprojekter i Danmark hviler på et samarbejde mellem vejmyndigheder og politikredsenes vejtekniske afsnit. Kommunerne står for de kommunale veje, mens Vejdirektoratet står for statsvejene. Fælles for begge er, at de har de tekniske og infrastrukturelle kompetencer, mens det i sidste ende er politiet, der godkender eller samtykker til, at vejene stemmer overens med love og bekendtgørelser på færdselsområdet. Det er komplekst, for der er regler om alt fra kantstenens højde til skiltning og afmærkning af parkeringsarealer. Alt sammen afhænger det af området og trafikkens karakter.
- Det er ikke mange af de sager, som vi får ind, som ikke bliver sendt tilbage med indspark fra os. Det siger noget om, hvad der er på spil, siger Lindas politikollega Helene Hedegaard (t.v.). Foto: Claus Bjørn.
Hos Nordjyllands Politi behandler Linda og hendes 4 politikolleger i afdelingen hvert år mellem 2.500 og 3.000 sager om både små og store vejprojekter. Udover at have øje for færdselslov og bekendtgørelser tager de i praksis afsæt i 4 hovedområder: Færdselssikkerhed, udrykningsfaretøjernes fremkommelighed, trafikafvikling og retshåndhævelse.
- Vi supplerer med lovgrundlaget, for det kan virke fremmed for vejmyndighederne og deres entreprenører, oplever vi. De er teknisk dygtige, men de har ikke nødvendigvis den politifaglige baggrund til at vurdere lovhjemmelen eller færdselssikkerheden i forhold til den ønskede vejafmærkning. Fra mange år på vejene har vi ligeledes et stort, praktisk erfaringsgrundlag at trække på, fortæller Peter Jensen, og Linda supplerer:
- Nogle gange ser vi, at de går efter den billige løsning med lidt asfalt og en streg på vejene til at adskille forskellige trafikanter. Der kan vi gå ind og sige, at der skal være en kantsten af en vis højde, som kan adskille cykelsti og kørebane, men som også tager hensyn til, at kantstenen ikke må være så skarp, at man slår sig på den, hvis man vælter på cyklen, fortæller Linda.
Uafhængig af politiske og økonomiske interesser
Når det kommer til vejprojekter og fastsættelsen af hastigheden på en strækning, har politiet det sidste ord og skal godkende den maksimalt tilladte hastighed. På alle andre områder har vejmyndigheden afgørelseskompetencen, men politiet skal høres og give samtykke. I praksis betyder det, at politiet forhandler med vejmyndigheden, og undlader politiet at samtykke, kan vejmyndigheden indbringe sagen for Transportministeriet, der tager endelig stilling. I langt størstedelen af de sager får politiet medhold.
Et godt bud på det kunne være, at det er, fordi de er godt nede i lovstoffet, mens en anden forklaring også kan være, at politiets vejtekniske afsnit er den eneste instans i processen, der er fri af økonomiske og politiske interesser.
Ifølge Rigspolitiets egne tal har politiet over de sidste 10 år i snit haft lidt mere end 630.000 sager om året, der har ført til sigtelser om overtrædelser af færdselsloven.
- Vi har et godt samarbejde med både kommuner og Vejdirektoratet. Nogle gange er de trætte af os, men jeg oplever, at der er respekt om vores faglighed. Der er økonomiske og politiske interesser hos en kommune, når de som eksempel ikke har medtaget et lyskryds i et vejprojekt, som gør det dyrere, end hvad byrådet synes om, siger Linda og uddyber:
- Her oplever vi også at blive brugt til at sige nej, fordi forvaltningen ude hos kommunen er under et politisk pres fra byrådet.
Fripas til fartsyndere
Mens politikerne har travlt med at slibe sparekniven, står det hen i det uvisse, hvem der skal sørge for, at trafikafviklingen sker forsvarligt og på et oplyst lovgrundlag, såfremt der ikke bliver hevet i håndbremsen på forslaget. Linda Rabenholt og hendes kolleger påpeger, at loven i så fald skal laves om, men i første omgang frygter hun for trafiksikkerheden:
- Hvor skal de uafhængige og faglige vurderinger til trafiksikkerheden så komme fra? Jeg forudser, at man som bilist vil blive mødt af en anderledes og dårligere skiltning på vejene med trafiktavler, der ikke er hjemmel for i loven, for det er vores kompetence, betoner hun.
Er skiltning og afmærkning mangelfuld, kan det blive svært for politiet at håndhæve færdselsloven ude på vejene og få slået ned på fartsyndere:
- Tager nogle af mine kollegaer dem i at køre for stærkt, så bliver det svært for domstolene at håndhæve loven, hvis bilisten kan godtgøre, at der er mangelfuld eller fejlagtigt skiltning. Det er min oplevelse, at bilisterne ikke finder sig i noget, så derfor skal vores sager holde i retten. Også i sager, hvor der ikke er tale om store overtrædelser eller vanvidsbilisme, kan politiet risikere at skulle udstede bøder eller klippe i kørekortet på et forkert grundlag, frygter Linda.
Siden 2022 har flere af de store byer søgt om at sænke hastigheden i byzoner fra de normale 50 til 40 kilometer i timen. I flere tilfælde har politiets afvist anmodningen:
- Det handler om trafikafvikling. Hvis du har en vejstrækning, hvor omgivelserne egner sig til at køre 50, og som ønskes ned på 30, og det ser vi ansøgninger om, så kan det føre til uhensigtsmæssig kørsel. Mere ophobning samt overhalinger og preskørsel, fordi vejens omgivelser indbyder til en højere hastighed. Og at køre for stærkt i en byzone kan hurtigt koste et klip i kørekortet, forklarer Linda Rabenholt, HK’er og kontorfuldmægtig i trafiksektionen ved Nordjyllands Politi.