Et offentligt folkeregister-kontor fra omkring 1924. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1933, Den Gamle By
Det var med kage og tale fra rådmanden, at Aarhus Kommune åbnede udstillingen, der skal hylde folkeregistrets arbejde gennem præcis 100 år.
Lov om folkeregistre blev nemlig vedtaget marts 1924 og 5. november samme år åbnede kommune sit første kontor for folkeregistrering.
Og det fejrer Århus altså med en udstilling, der sætter fokus på dens opgaver og rolle gennem 100 år.
De sirligt håndskrevne navnekort, som de ansatte slog op i, når de skulle finde en borger. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1933, Den Gamle By
Fra navnekort til CPR
Man kan fx bladre i en hel skuffe med de gamle sirligt håndskrevne navnekort, som angiver navn, beskæftigelse, adresse-historik og ofte andre supplerende noter om en person.
Ligesom udstillingen også beskriver udviklingen fra brugen af de nævnte navnekort over hulkort til CPR og digitalisering.
I forbindelse med udstillingen er der desuden lavet en planche med ”fun facts” fra folkeregistret i Aarhus Kommune.
Grauballemanden, som fik sit cpr-nummer, da han skulle til undersøgelse på Århus Kommunehospital. Foto: Moesgård Museum
CPR-krav til Grauballemanden
En af de gode historier er, at da Grauballemanden med folkeregisteradresse på Moesgaard Museum i 2001 skulle til undersøgelse på Århus Kommunehospital, for at vi skulle blive klogere på hans indre liv, krævede indlæggelsen, at han blev udstyret med et CPR-nummer.
Grauballemanden fik tildelt CPR-nummeret 000000-0000 – burde være let at huske i øvrigt.
Kommunalbladet lavede et stort tema om Folkeregistrets historie og 100 års jubilæum i januar-nummeret. Læs blad og temaet her.