Midlerne til at realisere sundhedsreformen skal tages af demografireguleringen. Foto: Tom Ingvardsen
Der er store ambitioner bag den nye sundhedsreform, som skal styrke det nære sundhedsvæsen og bringe sundhedstilbud tættere på borgerne. Men en stor del af midlerne til at realisere reformen bliver taget fra demografireguleringen. Det er de penge, der ellers er afsat til at dække udgifterne til et stigende antal ældre borgere med komplekse sundhedsbehov – og som forhandles i de årlige økonomiaftaler med kommuner og regioner.
I et fælles debatindlæg i Altinget udtrykker HK Kommunals formand, Lene Roed, sammen med en række faglige organisationer i Sygesamarbejdet bekymring for, om økonomien hænger sammen.
Det rammer velfærden
- Reformen er vigtig, men at finansiere den ved at tage fra de demografiske midler er at tage forskud på de langsigtede gevinster. Det kan ramme velfærden og de specialiserede behandlingstilbud på sygehusene, siger Lene Roed.Læg hertil at etableringen af en ny storregion vil kræve større tilpasninger i personaleforhold og arbejdsgange og samtidig forventes at give administrative besparelser på op mod 150 millioner kroner – eller i runde tal godt 300 stillinger.
Ifølge reformen skal regionerne allerede fra 2028 anvende 75 pct. af deres demografimidler på at styrke det nære sundhedsvæsen, og kommunerne bidrager med yderligere 600 millioner kroner årligt, når reformen er fuldt indfaset i 2030.
Debatindlægget peger på, at reformen har gode intentioner, men at der behov for økonomisk stabilitet og ro til at sikre en succesfuld omstilling i sundhedsvæsenet.