Arbejdspresset bliver større

Illustration: Llustra.

Omdrejningerne i hamsterhjulet ser ud til at have fået et nøk op for mange medlemmer af HK Privat de seneste år.

I en ny undersøgelse, som analysefirmaet Epinion har lavet for HK Privat, svarer 51 % af HK Privats medlemmer, at de inden for de seneste 2 år har oplevet et stigende arbejdspres.

Samtidig indtager ønsket om flere fridage og mere fleksibilitet i arbejdstiden toppen af medlemmernes ønsker til overenskomstforhandlingerne sammen med lønstigninger.

Kim Jung Olsen, formand HK Privat

Samlet set er det et udtryk for, at mange medlemmer trænger til at komme mere i vater, lyder det fra formand for HK Privat, Kim Jung Olsen.

- Det går rigtig stærkt derude på arbejdspladserne. Nogle steder fordi ordrerne vælter ind, andre steder fordi man ikke er nok ansatte. Og på nogle arbejdspladser er det en kombination af de to ting. Men det er klart, at når man løber stærkere på løbebåndet, så stiger ønsket om at kunne hoppe af det også, siger han.

Derfor bliver ”arbejdstid og fleksibilitet” også en af overskrifterne på de kommende overenskomstforhandlinger.

- Der er ikke noget, der tyder på, at arbejdspresset vil falde lige foreløbig. Så ét af vores mål med overenskomstforhandlingerne er at sikre flere lønmodtagere bedre muligheder for et pusterum en gang i mellem, siger han.

Fredag er dø-dag

En af de HK’ere, der oplever arbejdspresset på egen krop, er HK-Privatmedlemmet Kim, sælger siden 1993. Han lider under et pres fra ledelsen, der efter hans opfattelse sætter budgetter og salgstal for ambitiøst.

- Der er ingen pauser. Jeg skal være på hele tiden, det er blevet for meget. Noget af det gode ved at have job plejede at være at have en lille snak med kolleger, men det har jeg bare ikke tid til længere, siger Kim.

Kim arbejder typisk 40 timer om ugen. Åndehullerne i jobbet er få og små, derfor har han givet arbejdsugens sidste dag et lidt specielt navn.

- Fredag er dø-dag. Der er det bare hjem og dø på sofaen kl. 17. Lørdag får jeg klaret alt det praktiske. Og så kan jeg lige nå lidt socialt om søndagen, inden vi kører igen mandag.

Den udmattelse, som Kim beskriver, bliver der mere og mere af i det ganske danske.

Arbejdstilsynet undersøger løbende danskernes arbejdstrivsel. Den går den gale vej.

I 2021 berettede 24 % af danskerne, at de er så trætte efter job, at de har svært ved at vise interesse for andre mennesker. I 2023 steg det tal til 28 %. Samme tendens ses med symptomer for angst og stress.

Også i 2023 gik store bededag fra at være en helligdag til en arbejdsdag. En regeringsbeslutning, som HK Privat sammen med fagbevægelsen kritiserede.

Som nævnt ønsker mange HK’ere sig flere fridage. For Kim er tanken om flere fridage også i høj kurs.

- Så ville jeg hente mit barnebarn i institution. Eller bare få slappet af. Hvis jeg blev ordentlig udhvilet, ville jeg måske også være frisk nok til at komme ud at cykle og dyrke motion, siger han.

HK’er: Der er ”stinke-travlt”

Der findes ikke nogen national måling af danskernes arbejdspres. Til gengæld er der tal på stress. Og her kan man aflæse, at flokken af stressede danskere er vokset.

Tilbage i 2021 sagde 38,4 % af danskerne, at de var stressede sommetider, ofte eller altid. I 2023 var det tal groet til 44,1 %. For knap 10 % af de stressede danskere er det privatlivet, der presser. For de resterende 90 % er det enten alene arbejdet, der stresser dem, eller kombinationen af privatliv og arbejde.

I HK Privats medlemsskare arbejder cirka hver 4. mellem 1 og 5 timer mere om ugen, end de er ansat til. Det viser undersøgelsen, lavet for HK Privat af Epinion i oktober 2024. I alt 914 medlemmer deltog.

En af de overarbejdende HK’ere er Camilla, der ligesom Kim kun udtaler sig ved fornavn - HK Privat kender begge medlemmers identitet.

Camillas arbejdsliv er ”ikke holdbart”, som hun siger.

- De sidste to år har der været stinke-travlt. Jeg har ikke kunnet følge med. Bunkerne på arbejde er så store. Så jeg står tidligere op og bliver længere på job. Men jeg vil hellere bruge flere timer med mine børn, så jeg længes hjem til min familie. Og når jeg så er hjemme, føler jeg, at jeg bruger tiden forkert, fordi bunkerne på jobbet hober sig op.

Camilla sidder i indkøbsafdelingen på en industrivirksomhed. Hendes arbejde afhænger derfor af kunderne, der sender ordrer ind.

- I foråret kunne jeg lige trække vejret, men så væltede det ind med opgaver igen. Jeg har fået udbetalt 50, 60, 70 timers overarbejde i år. Men for at være ærlig mærkede jeg altså ikke for alvor de ekstra penge, jeg fik. Jeg vil meget hellere afspadsere det, så kan jeg bruge tiden med min familie, siger Camilla, der skal være mormor i det nye år.

Hun vil gerne bruge mindre af sin energi på overarbejde og mere af sin energi på familien.

- Jeg er ved at være træt af at kæmpe mod bunkerne.

Vi skal indrette lokale pusterum

I næste måned begynder overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. Som nævnt står det højt på ønskelisten hos HK Privats medlemmer at få mere fleksibilitet og frihed. Men det er vigtigt at huske, at nødden ofte er nemmest at knække lokalt på den enkelte arbejdsplads, påpeger Kim Jung Olsen.

- Vi arbejder benhårdt på at indfri medlemmernes ønsker til OK25. Men når medlemmerne ønsker sig fleksibilitet, er det vigtigt at huske, hvor mange forskellige ting, det dækker over. Nogle vil hjemmearbejde, nogle vil gå ned i tid, nogle vil op. Derfor skal vi ikke altid lave landsdækkende løsninger på lokale udfordringer, siger Kim Jung Olsen.

Han ser en klar styrke i, at nogle rettigheder bliver aftalt i overenskomsterne. Men de mest vidtgående ting vil oftest blive aftalt lokalt, fordi man kan have bedre muligheder for det på den enkelte arbejdsplads.

For eksempel er der på nogle virksomheder aftalt kortere arbejdsuge, at medarbejderne har et ubegrænset antal barns sygedage, samt at man kan købe fridage med penge fra fritvalgskontoen.

- Arbejdspresset er jo forskelligt fra sted til sted. Derfor støtter vi enhver tillidsrepræsentant og ethvert medlem i lokalt at lave aftaler, som giver bedre balance. For det at have en god balance mellem arbejdsliv og privatliv gør os altså ikke til mindre produktive medarbejdere. Tværtimod. Det gør os til ansatte, som har det bedre, er mindre syge og som præsterer bedre, siger Kim Jung Olsen.