Kasper Ejlertsen, næstformand i HK Kommunal, advarer imod forkerte besparelser. Foto: Tom Ingvardsen

Et 115 sider langt, fortroligt regeringsnotat løfter nu en stor del af sløret for, hvordan regeringen har tænkt sig at spare tre milliarder kroner som et led i en reform af beskæftigelsesindsatsen.

Afskaffelse af ressource- og jobafklaringsforløb; afskaffelse af sanktioner for visse grupper af ledige; færre samtaler og afskaffelse af uddannelsespålæg til unge, er nogle af de tiltag, regeringen ifølge notatet agter at gennemføre.

De initiativer flugter i det store hele med de anbefalinger, ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats fremlagde i juni sidste år.

Alternative besparelser

Regeringen mangler imidlertid at finde væsentlige besparelser for at kunne opfylde sit selverklærede mål om at rundbarbere beskæftigelsesindsatsen med tre milliarder kroner.

Det skyldes først og fremmest, at regeringen ifølge det interne notat ikke agter at følge ekspertgruppens anbefaling om at spare på de lediges muligheder for at tage en jobrettet uddannelse.

Den besparelse, man mangler her, skal i stedet findes ved, at man forpligter kommunerne til at finde besparelser for 800 millioner kroner på blandt andet vejledningstilbud og mentorordninger for ledige.

Tom skal

I HK Kommunal anerkender næstformand, Kasper Ejlertsen, behovet for at få frisat beskæftigelsesindsatsen, men han advarer kraftigt imod, at man i blind spareiver skrotter de indsatser, der rent faktisk virker.

- Det er fint, at vores medarbejdere bliver fri for alskens snærende regler, men når man samtidig fjerner mange af de værktøjer, medarbejderne har til rådighed, bliver frisættelsen bare en tom skal uden væsentligt indhold, siger Kasper Ejlertsen.

Store menneskelige omkostninger

Næstformanden appellerer til folketingspolitikerne om at gentænke størrelsen på den planlagte gigantbesparelse, der ikke kan undgå at efterlade en masse ledige og sygemeldte borgere tilbage på perronen.

- Det gælder især tankerne om at spare 800 millioner på vejledere, mentorer og virksomhedskonsulenter. Al erfaring viser, at netop denne form for håndholdt indsats virker. De medarbejdere, der med stor dygtighed varetager disse områder, giver sammen med virksomhederne nyt håb til en masse borgere, der ellers ville leve på passiv forsørgelse, lyder det fra Kasper Ejlertsen, der fortsætter:

- Hvis regeringen får magt, som den har agt, vil vi se, at besparelsen på beskæftigelsesindsatsen bliver mere end udhulet af langt større udgifter på det sociale område. Og så er der naturligvis de menneskelige omkostninger, der følger af at lade en stor gruppe borgere i stikken uden udsigt til at blive en del af fællesskabet.

I HK Kommunal arbejdes der hver dag benhårdt på at fremme disse synspunkter gennem dialoger med folketingspolitikere, jobcentre, KL, FH og andre relevante aktører. På de indre linjer afholdes der løbende møder med blandt andre HK Kommunals ressourcegruppe på beskæftigelsesområdet,

Besparelserne i overskrifter

Færre målgrupper, afskaffelse af ressource- og jobafklaringsforløb m.v.: 1.150 mio.kr.
  • Individuelt tilrettelagt indsats herunder færre samtaler og færre tilbud om aktivering: 410 mio.kr.
  • Færre sanktioner; ’værdigt sanktionssystem i balance’: 10 mio.kr.
  • Fra proceskrav til resultatstyring herunder afskaffelse af en række puljer og besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering, mentorordninger m.v.: 1.051 mio.kr.
  • Yderligere forslag: 310 mio.kr.

    Kilde: Regeringsnotat og Altinget

 

Artiklen er opdateret 19. februar 2025