Mie Drejø begyndte i Slagelse i 2017 efter at have arbejdet i børne- og ungdomspsykiatrien i Glostrup. Birte Margit Danielsen har arbejdet i retspsykiatrien i over 25 år og var med fra det tidligere hospital i Nykøbing Sjælland. Foto: Niels Stoktoft Overgaard

Har du set Indefra med Anders Agger - Sikringen - på DR?

HK Bladet Sundhedsadministration har besøgt to lægesekretærer, som hver dag passer deres job på Sikringen sammen med de medarbejdere, som serien med Anders Agger følger.

Læs deres historie her.

Artiklen er første gang bragt i HK Bladet Sundhedsadministration i 2023. 

En klub med 30 lægesekretærer ville gerne se Sikringsafdelingen i Slagelse. Men de fik nej ligesom andre, der ønsker at komme på besøg. Her er ikke plads til gæster på rundvisning. Sikringsafdelingen huser 30 af Danmarks farligste patienter, og sikkerhedsforanstaltningerne er meget omfattende. Det er aldrig lykkedes nogen at flygte.

Men hver morgen spadserer Birte Margit Danielsen ind gennem portene til afdelingen. Som det første tager hun alarmen og sine nøgler. Derefter går hun i gang med at passe sit arbejde som lægesekretær.

Hun ved, hvem alle patienterne er og kender dem i en vis udstrækning. De er nemlig i gennemsnit indlagt i otte år. Tre af dem har været på afdelingen i over 30 år.

Birte Margit Danielsen er ikke bange eller utryg, når hun møder på arbejde, selv om nogle af patienterne har begået grove forbrydelser. Sikkerheden er højt prioriteret.

– Der findes andre arbejdspladser ude omkring i samfundet, hvor jeg ville være mere bekymret ved at arbejde, siger Birte Margit Danielsen.

Venteliste

Også kvinder indlagt

Sikringsafdelingen fylder 105 år i år.

Indtil 2015 lå den ved det gamle psykiatriske hospital i Nykøbing Sjælland, men så flyttede den til nye bygninger i Slagelse.

110 medarbejdere ansat.

Sikkerhedsvirksomheden G4S stiller med de nødvendige mænd til sikkerhedsdækningen.

Den første kvinde blev indlagt på Sikringsafdelingen i 1996, og i 2018 var 3 ud af 30 kvinder.

Størstedelen af patienterne er mellem 20 og 40 år.

Lidt over halvdelen af patienterne har en anden etnisk baggrund end dansk.

Justitsministeriet kan bevilge udgang til en patient – som så følges af mindst to ansatte.

I bygningerne findes der et retslokale, som benyttes af retten i Næstved, hvis det for eksempel skønnes for farligt at transportere en patient.

Der er foretaget én vielse på Sikringsafdelingen.

Kilde: Region Sjælland

Sikringsafdelingen er den eneste af sin art i landet. Den huser patienter fra hele landet, og de kan også komme fra Grønland og Færøerne.

Nogle er dømt til anbringelse på stedet, men de fleste er indlagt efter et farlighedsdekret udstedt af Justitsministeriet. Det bygger på, at den pågældende er sindssyg og til fare for andre.

Afdelingen er en del af Region Sjællands retspsykiatri i Slagelse. Her findes der 50 andre sengepladser og desuden ambulant behandling. Retspsykiatrien beskæftiger samlet otte lægesekretærer.

Som andre steder i sundhedsvæsnet er der venteliste til Sikringsafdelingen. Derfor er håndværkere nu i gang med at udvide med yderligere et afsnit, der kan huse op til ti patienter. Samtidig udbygger den øvrige del af retspsykiatrien også med et ekstra sengeafsnit.

Arbejdsopgaverne

Lægesekretærernes opgaver på Sikringsafdelingen og i resten af retspsykiatrien handler meget om registrering og om dokumentation. Der skal være styr på papirer og tidsfrister. Ikke bare i forhold til sundhedsvæsnet, men også i forhold til retsplejen.

De har også meget kontakt med myndigheder. Politi, anklagemyndighed, statsadvokater, Justitsministeriet og andre.

– Ofte er det hos politiet, vi bestiller ­transport, når en patient skal ud af huset, til retsmøder, ­somatisk sygehus m.m. Anklagere ringer for at høre, hvornår vi kan tage imod en arrestant til mentalundersøgelse. Forsvarere bestiller tid til ­besøg hos deres klienter. Justitsministeriet håndterer farlighedsdekreter, fortæller lægesekretær Mie Drejø.

Hun har base i den regionale afdeling for ­retspsykiatri. Mie Drejø og Birte Margit Danielsen er koordinerende lægesekretærer på hele ­afdelingen.

Verdens bedste job

I modsætning til mange andre lægesekretærer behøver de ansatte i Slagelse ikke tænke på udrednings- og behandlingsgaranti. De ordninger gælder ikke i retspsykiatrien. Der findes på samme måde intet frit sygehusvalg.

– Vi har heller ikke overbelægning. Én stue til hver patient, og ingen patienter på gange eller andre steder. Sikkerhedsnormeringen skal også altid være overholdt, fortæller Mie Drejø.

Hun synes, hun har verdens bedste arbejde. Hun er glad, når hun kommer, og når hun går. Ikke to dage er ens.

– Det er et godt sted for os, der elsker at nørde med jura og paragraffer.

Det uforudsigelige

Jobbet kræver, at de ansatte kan håndtere det uforudsigelige. Intet er endegyldigt fastlagt, når dagen begynder.

Lægesekretærerne skal være parate til at prioritere opgaver og stoppe en arbejdsgang midt i det hele, hvis det er nødvendigt. Der kan opstå akutte situationer, hvor de for eksempel skal hjælpe andet personale med noget praktisk.

– Derfor kan man sige, at vi laver alt muligt, også selv om det meste selvfølgelig er det administrative.

Kvalitetskontrol

Indlæggelse på Sikringsafdelingen eller i andre dele af retspsykiatrien er store indgreb i folks personlige frihed. Derfor holder flere instanser øje med, hvad der foregår.

Folketingets Ombudsmand kommer jævnligt på besøg. Desuden fører Folketingets paragraf-71 udvalg tilsyn med forholdene for administrativt frihedsberøvede.

– Vi sender mange udtalelser til forskellige myndigheder. Dem er lægesekretærerne tovholdere på. Det skal se ordentligt ud, det vi sender ud af huset. Vi fører meget kvalitetskontrol, fortæller Birte Margit Danielsen.

Kontakt med patienter

Ingen fanger, kun patienter

En stor del af patienterne på Sikringsafdelingen ville sidde i fængsel, hvis de ikke var syge. Det samme gælder ­adskillige indlagte i den øvrige del af retspsykiatrien. Men personalet omtaler dem aldrig som fanger eller indsatte.

– Vi er et sygehus og ikke et fængsel. Vi straffer ikke – vi behandler. Derfor kalder vi borgerne for patienter, understreger Mie Drejø.

Mange lægesekretærer sætter patientkontakten som noget af det mest værdifulde i deres arbejde. Sådan er det ikke på Sikringsafdelingen eller i resten af retspsykiatrien. Her er lægesekretærernes forbindelse til patienterne begrænset.

De spadserer ikke rundt på sengeafsnittene. Sikkerhedsreglerne er det væsentligste at overholde.

Mie Drejø sidder på et kontor sammen med andre, og hvor patienter godt kan komme ind, men det er ikke tilladt. Hvis det alligevel sker, er de ansatte hurtige til at reagere.

– Vi inviteres blandt andet til julefrokost sammen med de indlagte. Så sidder vi sammen med dem, og det er spændende for patienterne, kan vi mærke. Af sikkerhedsgrunde spiser vi med plasticbestik, fortæller Mie Drejø.

Robust?

Mange arbejdspladser efter­lyser robuste medarbejdere. Mie Drejø har en kollega, som siger, at retspsykiatrien kræver hård hud på skuldrene.

– Du skal gøre op med dig selv, at du kan komme til at se voldsomme situationer. Der kan også være pårørende med et særligt stort behov for at læsse af, siger Mie Drejø og gentager, at “det er verdens bedste.

Flere beskytter navn og adresse

Omkring 110.000 danskere har navne- og adressebeskyttelse (“hemmelig adresse”). Det kan også være ansatte i retspsykiatrien og andre dele af sundhedsvæsnet. Nogle vælger beskyttelsen på grund af deres arbejde.
I journaler og andre steder logges ansatte med deres fulde navn. Det er dokumenter, som kan gå til patienter og pårørende. Hvis de er sure over et eller andet, kan de måske google sig frem til en adresse.
Antallet af danskere med navne- og adresse­beskyttelse er næsten tredoblet siden 2011, men de seneste par år har tallet igen været faldende. Hemmelig adresse kan også somme tider give lidt bøvl. Det kan for eksempel være ved skift af telefonselskab, optagelse af lån mv. Men det besvær er til at løse.

Det er gratis og hurtigt at opnå adresse­beskyttelse. Du får det på borger.dk