- Indimellem minder jeg om, at vores vilkår ikke er kommet af sig selv. Ikke én eneste af os blev fyret under coronapandemien, hvorimod medarbejderne i sikkerhedskontrollen ret hurtigt fik opsagt lokalaftaler og forringet deres vilkår, siger TR Martin Egestrand Rasmussen. Foto: Pelle Håland Lindegaard.

Det er en grå og tåget formiddag i Københavns Lufthavn. I en grad, så terminalbygninger og parkeringshuse nærmest går i et med himlen. I politiekspeditionens bygning et par hundrede meter væk er lyseblå det gennemgående tema. Ikke på væggene, men på tøjet.

Det gælder også for Martin Egestrand Rasmussen, der er HK’er ved grænsekontrollen i Københavns Lufthavn og TR for 115 kolleger på HK-overenskomst samme sted. 90 af dem er paskontrollører eller 'first linere', som de kalder sig, mens resten er supervisere, koordinatorer samt administrative HK’ere ved politiet i lufthavnen.

Til forskel for politiuniformerne står der i stedet ’border control’ på Martins skulderflapper. Det har der gjort lige siden 2015, hvor paskontrollen blev et HK-fag som et led i at frigøre politibetjente til mere politi på gader og stræder.

Med et i forvejen stærkt HK-fællesskab i politiets rækker syntes det oplagt, at HK Stat organiserede den nye faggruppe. Den opfattelse delte et flertal af medarbejderne, men alligevel er det ikke alle på overenskomsten, der tager del i fællesskabet. Det vil Martin og HK-klubben lave om på:

- Det går ud over alle og os som faggruppe, når nogen vælger ikke at være med i den fagforening, der forhandler overenskomsten. Det er ikke bare mig, men også klubbestyrelsen og menige medlemmer, der er med i organiseringsarbejdet, betoner Martin.

Hvad fællesskabet kan gøre for mig

Mens et medlemskab i en overenskomstbærende fagforening var mere reglen end undtagelser før i tiden, har stigende velstand og individualisering bevæget indstillingen mere i retning af, hvad fællesskabet kan gøre for den enkelte og ikke omvendt. Det er også en fortælling, Martin støder på i sit organiseringsarbejde. At være en del af det faglige fællesskab og stå stærkere er ikke altid nok. Man skal kunne se et konkret udbytte:

- Jeg oplever, at det ikke altid er nok med de gode og klassiske argumenter om, at fællesskabet står stærkere, jo flere vi er. Den bliver der ikke købt ind på alene. Jeg kan se, at i takt med de historisk store lønstigninger, vi fik ved OK24, og løbende forbedringer i tillæg og arbejdstidsregler, at det er noget, der får folk til at melde sig ind, fortæller han.

Vanens magt og dyr kaffe

Nedenunder den mere overordnede indstilling oplever Martin også, at det enkelte medlems fravalg stikker i flere retninger:

- Der er nogen, der hænger i fast i deres tidligere OK-fagforening, selvom den ikke er til nytte. Det prøver vi at forklare dem. Derudover er der de mere ideologiske modstandere, der gerne tager del i goderne, men som vi ikke bruger krudt på at få med. Flere nævner også prisen som årsagen, og her kan jeg da godt med et glimt i øjet stikke lidt til dem, når de går over i Lagkagehuset og betaler 60 kroner for en kop kaffe, påpeger han med et skævt smil.

- Så det er en prioritering, hvor jeg går ind og siger, at du kan trække det fra i skat, og at det ligesom så meget andet ikke er gratis at få stillet gode forhandlere og konsulenter til rådighed, der forbedrer vores vilkår og hjælper os, når vi kommer i problemer.

Arrangementer og personligt salg i ’boksen’

Selvom det for Martin og rigtig mange af hans kolleger er naturligt at være med i det faglige fællesskab, så accepterer han de forskellige opfattelser og tager dem med sig i organiseringsarbejdet:

- Det er en balance på flere planer, og vi prøver på at gå til det på forskellig vis. Vi laver arrangementer både for medlemmer og ikke-medlemmer. Det sidste kan lyde oplagt, men jeg har også måttet høre for, at vi til et julearrangement gav gløgg, æbleskiver og slik til ikke-medlemmer, for det er jo så medlemmerne, der har punget ud for det, og det kan jeg egentlig godt forstå, fortæller han.

Han har erfaret, at arrangementer kun for medlemmer også kan være ret effektive, fordi rygtet om et godt tiltag kan sprede sig som en kraftig vind på landingsbanen:

- Vi havde stor succes med et arrangement om pensionsrådgivning, hvor vi fik to eksterne rådgivere ud til os, som gav en 1 times gratis pensionsrådgivning i arbejdstiden. Det var et tilløbsstykke uden lige, og pludselig ville alle gerne have en tid, fortæller han.

Organiseringen foregår også i det uformelle i dagligdagen, for det fylder for Martin og HK-klubben, at alle ikke er med:

- Vi prøver bevidst at spørge: ”Skal vi ikke snart have dig med?,” når vi er på tomandshånd i paskontrolboksen eller i opholdsrummet. Det er en god måde at høre, hvor folk står henne, uden at det bliver et pres eller lyder for belærende, siger han.

- Derudover gør vi også meget ud af, der ligger pjecer og foldere om HK Stat, samt at der hænger referater fra møder i HK-klubben. På den måde viser vi, at vi er et aktivt og åbent fællesskab.

Statsligt TR-netværk skal få flere med

Organiseringsarbejdet i lufthavnen foregår ikke kun på gulvet eller i ’boksen’, men også i kulisserne. Sammen med TR-kolleger fra forsvaret og DSB er Martin medinitiativtager på et TR-netværk for døgnansatte HK’ere i staten. Døgnansat betyder, at man har vagter på alle tider af døgnet, og at man kan blive kaldt på arbejde med kort varsel ved behov.

Netværkets formålet er klart: Bedre vilkår for døgnansatte HK’ere skal give flere medlemmer:

- Vi kan se, at vi halter efter andre døgnansatte faggrupper på vores vilkår, som eksempelvis politibetjente og personalet i lufthavnens sikkerhedskontrol. I forhold til tillæg og arbejdstid starter vores weekend først lørdag klokken 14. Optimalt så jeg gerne, at den startede fredag klokken 17, for det er vel der, weekenden starter for de fleste, siger han og fortsætter:

- Tillæggene på de skæve tidspunkter kunne også godt være højere, og det er vores håb, at de her forhold kan komme med ved bordet til OK26. Ellers har vi gode vilkår, også på lønnen taget i betragtning af, at det er ufaglært arbejde. Men det at være døgnansat er bagsiden af medaljen, og derfor fornemmer jeg også, at bedre vilkår i døgntjenesten kan få flere med i folden.

Ydere og nydere påvirker arbejdsmiljøet

At nogen vælger at stå udenfor det faglige fællesskab koster på arbejdsmiljøet, og det er ifølge Martin også én af årsagerne til, at han mærker stor opbakning fra ledelsen til organiseringsarbejdet og til sit TR-virke generelt:

- Jeg har aldrig haft problemer med at komme på kurser, uddannelse eller at stable arrangementer på benene. Jeg bliver også involveret af ledelsen om forhold og ændringer på arbejdspladsen. Det er ikke alle TR’ere forundt, hører jeg. Ledelsen har på grund af GDPR ikke krav på at vide, hvem der medlem, men det er mit indtryk, at de ser det som en fordel, at der er samling på tropperne, siger han og fortsætter:

- Det giver kurrer på tråden af og til, at alle ikke er med. Selv oplever jeg også at lægge ører til brok fra ikke-medlemmer over vores vilkår. Fra den anden kant møder jeg også argumentet, om hvorfor ikke-medlemmer får del i fordelene, når de ikke bidrager. Det er forskelsbehandling, og det må man ikke. Så konflikterne kan godt sidde løsere, ligesom at der opstår grupperinger, fortæller han.

I stedet skal medlemmerne bruge det konstruktivt i organiseringsarbejdet, lyder Martins opfordring:

- Det gør de ved at spørge kollegaen: ”Er du medlem af HK?” eller at sætte ”er du nyder eller nyder”-klistermærker op i garderoben. Det er mere direkte, og vi kan også godt tage fløjlshandskerne mere af, siger Martin Egestrand Rasmussen, HK’er og TR er i Københavns Lufthavn.

For med forbedringerne fra OK24 er stemningen ifølge Martin ved at ændre sig til det bedre, og de grå skyer på himlen er derfor kun noget, piloterne må tage bestik af denne formiddag.