”Nu ved jeg, hvem jeg skal spørge” – læringsfællesskab udvikler fagligheden

Maja Gregers Holst (t.v.) Sabine Debruyne og Sussi Mie Betak Hansen er alle begejstrede for læringsfællesskabet, hvor de sammen med andre kontoransatte kolleger deler viden og lærer nyt i fællesskab. Foto: Tomas Bertelsen.

’Hvad er vi gode til, hvad kunne vi være bedre til, hvad er svært, og hvor ligger mulighederne?’ Sådan lød det spørgsmål, der tilbage i 2020 lå til grund for udviklingen af læringsfællesskabet for HK’ere og kontoransatte farmakonomer i Lægemiddelstyrelsen.

I dag, 5 år efter, er både medarbejdere og ledere langt klogere på svaret. For gennem læringsfællesskabet har medarbejderne fra de to faggrupper lige siden delt viden og sparret om arbejdsopgaver og suget ny læring til sig i grupper, såkaldte spor, på tværs af enheder.

Læringsfællesskabet udsprang af et projekt, som en daværende medarbejder og HK-tillidsrepræsentant Karin Larsen skrev om i den afsluttende opgave på sin akademiuddannelse, fortæller elevansvarlig og TR-suppleant Sussi Mie Betak Hansen.

Medarbejderen stoppede, men projektet lever videre og udvikles løbende. Fra år til år ideudvikler og beslutter medarbejdere og ledere, hvilke ’kompetencespor’ der skal være – blandt andet med udgangspunkt i de ønsker og behov, der er blevet fremsat ved MUS.

Fra AI til kompetencekortlægning

I år er der 6 spor, som spænder fra AI over Office-programmer til kortlægning af ens kompetencer. Deltagerantallet i hvert spor er 6-8 personer, og mødefrekvensen er 5-8 gange på et år. Hvert år får læringsfællesskaberne tildelt en pose penge fra direktionen, og sporene kan derefter søge om penge, hvis de har besluttet sig for at købe undervisning udefra. De kan også vælge at tage onlinekurser i fællesskab, fx dem som tilbydes i statens interne kursuskatalog Campus, eller at bruge hinandens kompetencer til sidemandsoplæring.

Vil I i gang med et læringsfællesskab på din arbejdsplads?
Rådet fra Maja Gregers Holst lyder:
- Tag springet og vov jer ud i det, men lad være med at slå det for stort op fra starten. Gør det i første omgang som et pilotprojekt, og lav så en evaluering. Så bliver det nemmere at overskue. I er velkomne til at aftale et møde med os og høre nærmere.

Maja Gregers Holst har som de fleste af styrelsens HK’ere lang anciennitet og har derfor været med i læringsfællesskabet fra begyndelsen. Hun og læringsfællesskabets tovholder Sabine Debruyne bestyrer den samlede økonomi for læringsfællesskabet. Alle spor har mulighed for at indhente tilbud fra undervisere og anmode om penge via Maja og Sabine, der efterfølgende sørger for at se tilbuddene igennem og drøfte ønskerne med direktionen.

- Vi er meget bevidste om, hvordan vi bruger vores muligheder. Når vi køber et kursus udefra, foreslår vi nogle gange underviseren at komme til os, da vi selv kan stille lokale og forplejning til rådighed. Og hvis der er ledige pladser, spørger vi i en fællesmail hele gruppen, om nogen har lyst til at være med, fortæller Sabine Debruyne.

Projektet blev en øjenåbner

Sabine Debruyne kom fra en stor privat virksomhed til Lægemiddelstyrelsen for 3 år siden og har derfor ikke været med i opstarten af læringsfællesskabet. At det fandtes, blev en øjenåbner for hende:

- Den ånd og den selvfølgelighed, jeg oplever her, i forhold til at lære nyt og bruge tid på sin egen udvikling, den overraskede mig meget. Det var ikke noget, jeg oplevede i mit tidligere job, selv om jeg kunne søge alle de kurser, jeg ville, fortæller hun.

Som HK’er har hun ligesom de andre administrative medarbejdere i styrelsen meget specialiserede opgaver.

- Mange af os sidder alene med vores opgaver i vores sektion eller enhed. Derfor er den kollegasparring og vidensdeling, vi får i læringsfællesskabet og sporene, rigtig vigtig. Hvis jeg tidligere sad med fx en rejseafregning, og et eller andet gik galt, så vidste jeg ikke, hvem jeg skulle spørge. Det ved jeg nu, fortæller hun.

Kollegasparring fører til specifikke ønsker

Sparring mellem kollegerne fører ifølge teamleder Martin Clement Kristensen også til, at hans medarbejdere bliver mere målrettede i deres uddannelsesønsker.

- Tidligere oplevede jeg, at det kunne være et svært valg for den enkelte: Hvad skal jeg vælge? Måske et Excel-kursus? Og hvad skal jeg bruge det til? Nu gør dét, at man har talt med en kollega og fået inspiration til, hvad der er anvendeligt i arbejdet, at man går efter specifik kompetenceudvikling, siger han.

Teamleder Martin Clement Kristensen (t.h.) oplever, at det inspirerer og har en afsmittende virkning, når medarbejderne via læringsfællesskabet lærer nye, smarte måder at gøre tingene på. Foto: Tomas Bertelsen.

Den sidemandsoplæring, som læringsfællesskabet også indeholder, har givet Martin Clement Kristensen flere muligheder, han kan pege på ved MUS, hvis medarbejdere fx efterspørger kompetenceudvikling inden for områder i tilknytning til lægemiddelfremstilling. Typisk områder, som der ikke findes kurser i andre steder.

- Nu kan jeg som leder gøre opmærksom på, at der findes det her projekt, hvor gode kolleger kan lære én noget, som man kan bruge konkret i sit arbejde. På den måde er det kommet næsten som sendt fra himlen.

Man melder sig af lyst

Som elevansvarlig og TR-suppleant er Sussi Mie Betak Hansen glad for at se, at læringsfællesskabet tilsyneladende styrker kollegernes lyst til både at lære og at lære fra sig.

- Når man melder sig, gør man det af lyst, og det er jo en rigtig god forudsætning for at lære nyt. Det kan også være, at en kollega af egen drift kommer og siger: Ved I hvad, jeg har lige lært noget fedt! Det synes jeg også, at I skal lære, fortæller hun.

Enkelte kolleger har også fået mod på at gå den individuelle vej og er gået i gang med både akademi- og diplomuddannelser, supplerer hun.