
Foto: Mostphotos
Mens regeringen og dens ’Taskforce for kunstig intelligens’ er i færd med at finde ud af, hvordan der kan frigøres mere end 10.000 medarbejdere i det offentlige ved hjælp af kunstig intelligens, ser virkeligheden langt fra ud til at kunne opfylde den ambition.
Det bliver i hvert fald ikke de mest brugte kommunale AI-løsninger, Copilot og ChatGPT, der kommer til at erstatte den menneskelige arbejdskraft, skriver Version2 med reference til meldinger fra kommunerne. 80 ud af landets 98 kommuner bruger en af de to AI-løsninger.
På linje med flere andre kommunale it-chefer beskriver Dorthe Runge-Dalager fra Halsnæs Kommune, hvordan værktøjerne kan spare medarbejderne kostbare minutter i en travl hverdag. Men hun har ifølge Version2 endnu ikke oplevet, at de reelt kan frigøre arbejdskraft.
GDPR-lovgivning i fokus
I KL mener Pia Færch, kontorchef for Digitalisering og Teknologi, heller ikke, at det bliver løsninger som Copilot og ChatGPT, der kan spare kommunerne for reel arbejdskraft.
Hvis kunstig intelligens skal erstatte medarbejdere, kræver det ifølge kontorchefen, at der kommer fokus på AI på områder, hvor man endnu ikke har testet det.
Pia Færch nævner hjemmeplejen som eksempel på, at man her kan arbejde med løsninger til tidlig opsporing af udfordringer hos borgerne, så man måske kan undgå, at de bliver så plejekrævende.
Udfordringen er, at kommunerne kun har begrænset adgang til en række AI-løsninger som følge af GDPR-lovgivningen og den tilhørende jura. I KL venter man derfor på, at regeringens taskforce tager et opgør med de benspænd, GDPR-lovgivningen sætter.
Andre værdier i Aarhus
I Aarhus Kommune har man ifølge Lone Juric Sørensen, der er chef for Fælles IT og Digitalisering, udarbejdet en metode til at afgøre, hvilke AI-projekter kommunen vil satse på.
Og første skridt i processen er at anskue værdi som meget mere end blot kroner og øre.
- Vi misser en vigtig pointe, hvis vi knytter brugen af kunstig intelligens op på besparelser, for der findes bare andre former for værdi. Hvad nu hvis kunstig intelligens betyder, at du får en bedre trivsel og et bedre arbejdsmiljø, siger Lone Juric Sørensen til DK Nyt.
Det betyder også, at kommunen kun igangsætter projekter, som kan løse en konkret udfordring eller give reel værdi for borgere og medarbejdere.