Kollegerne Stine Søndergaard Petersen (t.v.) og Signe Boisen er sammen taget til generalforsamling i HK Stat Østjylland for første gang. Og måske ikke den sidste. Foto: Pelle Håland Lindegaard.
"Who runs the world? Girls".
Det synger den amerikanske popprinsesse Beyoncé Knowles i sit hit fra 2010.
Sangen kunne såmænd godt have fungeret som baggrundsmusik, hvis ikke traditionen havde tilsagt, at Oskar Hansens ’Når jeg ser et rødt flag smælde’ fra 1923 gjaldede ved generalforsamlingens start.
I aften er ingen undtagelse, for det røde flag smældede skam i sangstemmerne hos de 90 fremmødte østjyske stats-HK’ere. Flertallet er kvinder, ligesom det også er tilfældet for hele HK Stats medlemsskare.
Det er med andre ord kvinderne, der får hjulene i statsadministration til at køre rundt, hvis man skulle være i tvivl.
At trodse kampsangen til fordel for Beyoncés strofer for at lokke flere unge med i det faglige fællesskab kunne en frisk tanke være.
Men hos førstegangsgængerne Signe og Stine, på henholdsvis 29 og 30 år, er den faglige fællessang en tradition, der værd at holde fast i:
- Det er hyggeligt at starte generalforsamlingen med fællessang. Det er en hyggelig tradition, der er med til at sætte stemningen for aftenen, fortæller Signe Boisen og Stine Søndergaard Petersen, der begge er studieadministrative partnere på VIA i Silkeborg.
Solidaritet med amerikanerne
’Når jeg ser et rødt flag smælde’ markerer formelt overgangen fra de mere løsslupne snakke ved langbordene til den egentlige generalforsamling. Sangen fik i hvert fald formand Bent Klim Johansen i stødet, da han indledte sin beretning. Han delte tørre tæsk ud til Donald Trump og Elon Musk og udtrykte solidaritet med de amerikanske fagfæller, der ligesom Grønland og Danmark har fået de nye vinde at føle.
For mens vi herhjemme i andedammen har været opslugte af Trumps ’kærlighed’ til Grønland, så er Trump og Musks nedslagtning af statslige arbejdspladser i USA gået under radaren. Det er ikke blot sparekniven fra øverste skuffe, men nedlukninger og massefyringer, der bliver taget i brug overfor den statslige administration, beretter HK Stat Østjyllands formand med alvorstung mine.
- Det gjorde stort indtryk på mig at høre om, hvad der sker i USA. Det er skræmmende, at der pludselig kan ske så store ændring på de statslige arbejdspladser. Så kommer man da til at tænke over fagforeningens rolle, og at det er godt, at vi har et bagland her at støtte os til, fortæller Stine, mens Signe nikker anerkendende.
"Det er os, der sidder i maskinrummet"
Selvom nedskæringer og afskedigelsesrunder også er et fænomen i den danske statsadministration fra tid til anden, så er Elon Musks barbariske effektiviseringskommission i en liga for sig. Herhjemme hedder det nu opgavebortfald, og den efterhånden tyndslidte frase om, at der altid kan spares på administration, har de to kolleger også bemærket:
Formand for HK Stat Østjylland Bent Klim Johansen kom i sin beretning omkring de aktuelle forhold for amerikanske lønmodtagere. Foto: Pelle Håland Lindegaard.
- Det er svært at relatere til det, der sker i USA. Men jo, vi bemærker da også, når snakken går på, at man vil skære på administration. Det er svært at forestille sig, at administrative medarbejdere kan undværes helt. Det er de administrative medarbejdere, der sidder i maskinrummet og sikre at tingene kører på skinner, siger Stine.
- Derfor bemærker de fleste borgere først vores arbejde, når det ikke kører glat, så derfor forstår jeg også godt, at der, desværre, kan opstå en lidt negativ holdning til administrative medarbejdere.
Et bedre indtryk af fagforeningen
4 ud 8 medlemmer af HK Stat Østjyllands bestyrelse er på valg. Selv om der ikke er modkandidater får den ikke for lidt, når de hver især motiverer deres genvalg over for forsamlingen. Den stigende akademisering af HK-stillinger og opgaver samt lige løn for lige arbejde ligger dem alle på sinde.
En af dem, Berit Prindahlsen, pointerer dog i samme ombæring vigtigheden af at bygge ovenpå HK’ernes varemærke:
- HK’erne er kendt som de pæne piger i klassen, der ikke går, før skrivebordet er ryddet for opgaver. Men vi skal også være dem, der byder ind på nye opgaver, siger hun, mens forsamlingen kvitterer med klapsalver.
Inden forsamlingen skal prøve et nyt debattiltag af som sidste punkt på dagsordenen, er den mest formelle del af generalforsamlingen så småt ved at gå på hæld. Hos Stine og Signe er indtrykkene fra deres første generalforsamling ved at bundfælde sig, efter at de har fulgt nysgerrigt med sammen med et par af kollegerne fra VIA:
- Jeg er blevet meget mere bevidst om flere ting, jeg ikke kendte til i forvejen. Eksempelvis det her rådighedstillæg, som akademikerne får. Så jeg går herfra med et bedre indtryk af fagforeningen, end jeg havde før, fortæller Signe.
TR-netværk inspirerer
Både Signe og Stine medgiver, at fagforening ikke står højest på listen over emner, de snakker med deres jævnaldrende om:
- Det taler vi ikke så meget om, erkender de.
- Min kæreste er faktisk TR på sin arbejdsplads, og efter det har jeg fået forståelse for, hvad det indebærer. Men tidligere var det ikke noget, jeg tænkte så meget over. Efter i aften er jeg blevet bekræftet i, at vores TR i HK Stat spiller en væsentlig rolle, fortæller Signe.
For Stine var det også inspirerende at høre om det lokale TR-netværk, og det er noget, der har vækket hendes interesse for måske at blive TR i fremtiden:
- Vi har ikke en lokal TR på vores arbejdsplads, men nu er jeg blevet åben for at undersøge muligheden for at blive det, efter at have hørt, at TR’erne har et godt netværk i HK Stat, som støtter op dem og klæder dem godt på til rollen, fortæller hun.
- Ellers vil jeg nok mest af alt fremhæve det sociale aspekt. Vi havde en hyggelig aften med kollegerne.
- Det var et godt samlingspunkt for ligesindede. Vi sad ved siden af én, der havde været medlem af HK i 60 år, så det er fedt at se, at der er et stort spænd med plads til alle, siger de, inden snakken falder på, om de kommer igen næste år:
Vi kunne sagtens finde på at komme igen næste år, men vi aflyser nok ikke alle vores planer for det, lyder de afsluttende bemærkninger, inden turen går vestpå til Silkeborg.