Samarbejde på distancen: Hvordan skaber vi godt kollegaskab?

Af Anne Pedersen, Christine Ipsen, Kasper Edwards, Mejse Hasle og Kathrin Kirchner, SPACE-teamet, DTU

Hybridarbejde som arbejdsform giver os en øget fleksibilitet, når vi kan løse opgaverne både på arbejdspladsen og fra distancen, – typisk hjemmefra. Hybridarbejde har fået en opblomstring i takt med den teknologiske udvikling og særligt efter pandemiens nedlukninger og hjemsendelser, hvor mange arbejdede virtuelt.
Efter COVID-19 er hybridarbejde ofte blevet betegnet som det ”nye normal”. Tal fra Danmarks Statistik viser, at i august 2024 arbejdede 43% af de offentligt ansatte mellem 15-64 år hjemmefra, dog typisk mindre end to dage om ugen.

Muligheden for at arbejde hybridt er i højere grad blevet en forventning fra ansatte indenfor kontorarbejde, men det har også vakt arbejdsgivernes opmærksomhed, hvor der stilles spørgsmål om, hvorvidt hybridarbejdet påvirker fx de sociale relationer og sammenhængskraften på arbejdspladsen, fordi samarbejdet mellem kollegaer og mellem kollega og nærmeste leder ændrer form.

SPACE: En undersøgelse af det hybride samarbejde

Hvordan hybridarbejdet påvirker den sociale kapital og samarbejdet på arbejdspladsen har SPACE-projektet undersøgt. Projektet er et samarbejde mellem HK Kommunal og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

I en hybrid kontekst er samarbejde meget anderledes end i f.eks. fysiske eller virtuelle teams, som arbejder enten udelukkende på arbejdspladsen eller udelukkende online. Når vi arbejder hybridt, er der potentielt nye sammensætninger af medarbejdere hver dag. Det øger kompleksiteten og dynamikken i en helt anden grad, end vi kender det fra de andre arbejdsformer.
Når vi taler om ’samarbejde’, kan vi skelne mellem det at løse en bestemt arbejdsopgave sammen, og det, som i højere grad ligger udenfor opgaveløsningen, fx ”godt kollegaskab”.

Et perspektiv på samarbejde: Godt kollegaskab

I forlængelse af arbejdsgivernes opmærksomhed på samarbejdet, har vi – en gruppe forskere – i samarbejde med BFA og Arbejdsmiljørådet undersøgt, hvorvidt godt kollegaskab (organisatorisk medborgerskab) er påvirket af antallet af hjemmearbejdsdage.

Godt kollegaskab er et begreb, som ofte ikke indgår i jobbeskrivelsen og ikke formelt bliver belønnet, men som styrker virksomhedernes effektivitet. I dagligdagssprog omtales godt kollegaskab som medarbejdere der ”går den ekstra mil” for hinanden og for organisationen, når der er brug for det.

Ser vi hinandens behov fra distancen?

Spørgsmålet er, hvordan det gode kollegaskab påvirkes af hybridarbejde? Bliver vi fx dårligere til at se, hvis en kollega har brug for hjælp, i takt med, at vi arbejder mere fra distancen?
Det blev vi klogere på i ovennævnte undersøgelse af godt kollegaskab, hvor medarbejdere i forskellige organisationer blev bedt om at vurdere, hvor ofte de udviser godt kollegaskab, f.eks. hvor ofte de hjælper syge kollegaer, er med til at udvikle organisationen på forskellig vis osv.

Resultatet var overraskende for os, at der ikke er en sammenhæng mellem antallet af dage, der arbejdes væk fra arbejdspladsen og godt kollegaskab. Det tyder derfor på, at godt kollegaskab ikke nødvendigvis handler om, hvor du arbejder, men at andre forhold er gældende i at understøtte godt kollegaskab i hybridarbejde.

Tre gode råd: Understøt samarbejdet i hybridarbejde
Arbejdsgivere og ledere bør fokusere på at give samarbejdet, herunder godt kollegaskab, gode betingelser i en hybrid virkelighed:

1. Understøt medarbejdernes muligheder for at holde kontakt med hinanden - både online og fysisk
   Kollegaer, som arbejder hhv. online og fysisk på arbejdspladsen, kan godt føle sig tæt på hinanden alligevel. Derfor kan ledelsen med fordel understøtte medarbejderes muligheder for at have kontakt med hinanden. Der forudsætter bl.a., at medarbejdere har de nødvendige teknologiske kompetencer til at gøre det. Dem skal arbejdspladsen stille til rådighed og sikre, at alle trænes i at bruge dem.
   
   
2. Lyt til medarbejderes oplevelser af hybridarbejde og skab tydelige hybride spilleregler
   At etablere en fælles forståelse og afstemme forventningerne til de hybride ’spilleregler’ er vigtigt. Som leder kan du understøtte det med en åben dialog med medarbejderne, om hvordan de oplever at arbejde hybridt. Fx spørge dem: Hvornår er det vigtigt, at vi alle er til stede, og hvornår kan vi arbejde fra distancen? Hvordan kan vi bedst onboarde nye medarbejdere, når en del af kollegaerne ikke er fysisk til stede hver dag?På HK Kommunals hjemmeside ligger øvelser, som kan guide og kickstarte dialogerne om hybridarbejde (se faktaboks).
   
   
3. Eksperimentér og find vejen sammen
   For mange ledere er hybridarbejde en nyere måde at arbejde og lede på. Der er stadig meget at lære – både som individ og arbejdsfællesskab. En måde at skabe gode betingelser for det hybride samarbejde er ved at eksperimentere – afprøve mindre forandringer i praksis i en aftalt periode.Præmissen for eksperimenter er, at de kan justeres undervejs, så de udvikler sig i den ønskede retning. I vores forskning har vi bl.a. hørt om check-in møder om morgenen, fremmødedage (ankerdage), hvor alle medarbejdere møder ind med fokus på videndeling. Det kan være som eksperimenter i en periode, inden de evt. bliver til fast praksis. Eksperimenterne og den løbende tilpasning bør være et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, så evt. ny praksis bliver gavnlig for medarbejdernes løsning af kerneopgaven, samarbejdet kollegerne imellem og den sociale sammenhængskraft.