Illustratorer mærker presset fra kunstig intelligens-værktøjer

Illustrator og tegneserieskaber Christine Reinwald har mærket en nedgang i opgaverne, siden de billedskabende AI-værktøjer for alvor kom frem. Foto: Carsten Snejbjerg.

AI-værktøjer som ChatGPT og Midjourney gør det i dag muligt for enhver med adgang til internettet på få sekunder at få skabt en illustration, som i hvert fald ved første øjekast kan ligne noget, en professionel illustrator har frembragt.

Fascinerende for mange, men decideret skræmmende for professionelle illustratorer, som kan se internettet – og i stigende grad også fysiske produkter som bøger og foldere – blive plastret til med AI-genererede illustrationer.

Og for at gøre ondt værre: Det materiale, de billedskabende AI-tjenester er ”trænet på” og trækker på, når de genererer billeder og illustrationer, er selvsamme illustratorers egne værker, som AI-tjenesterne uden hverken at spørge om lov eller yde betaling for bare høster fra millioner af hjemmesider og opslag på sociale medier.

- Det er en grundbekymring for mig, at ophavsretten er i fare for at forsvinde, siger illustrator og tegneserieskaber Christine Reinwald til IMI-bladet.

- Hvis den bare kan blive brudt, uden det har nogen konsekvenser, findes den jo ikke.

Får færre opgaver

Indtil videre er det umuligt for den enkelte illustrator, kunstner eller for den sags skyld fotograf at få indsigt i, om techgiganterne har brugt netop deres materiale til at træne ai-modellerne. Men alene usikkerheden har fået Christine Reinwald til at lægge meget mindre ud på nettet, end hun tidligere har gjort.

- Hvis man ikke har nogen rettighed i forhold til de værker, man viser frem, hvordan skal man så kunne bruge internettet? Jeg er blevet enormt pas på det og hører også rigtig mange af mine kunstnervenner advare om at lægge ting op på nettet. Tidligere har jeg selv brugt Instagram meget, nu bruger jeg LinkedIn en smule. Men man mister lidt energien til at lægge ting op på sociale medier og være synlig, når ens materiale bliver misbrugt. Problemet for mig er bare, at det samtidig går ud over min forretning, hvis jeg ikke er synlig. Så det bider sig selv i halen, siger hun.

Christine Reinwald fortæller, at hun cirka siden januar sidste år, hvor billedgenererende AI virkelig kom i vælten, har oplevet at få færre opgaver. Hun kan ikke bevise, at det skyldes fremkomsten af AI, men hun finder sammenfaldet ret påfaldende.

- Jeg har spurgt flere andre illustratorer, jeg kender, og de fortæller også om et vildt dyk i opgaver, siden generative AI-billeder er blevet en ting, konstaterer hun.

Ligesom i 1800-tallet

Stefan Lægaard – håndtegner og en af kun to heraldiske tegnere (= våbenskjoldstegnere) i Danmark – har ikke selv oplevet nedgang i opgaverne, men han kender andre illustratorer, der har.

- Jeg kan høre fra flere af mine kolleger, at de har fået mindre at lave. Og jeg er da slet ikke i tvivl om, at i takt med at AI bliver mere og mere sofistikeret, så vil det også overtage flere opgaver. Jeg kan bestemt også selv blive ramt, for det er nogle af de opgaver, der i dag giver mig smør på brødet – som illustrationer til avisartikler eller opslag til sociale medier – der er i fare, siger han og drager en parallel til udbredelsen af fotografiet midt i 1800-tallet.

- Det var jo en kæmpe udfordring for kunst- og portrætmalerne. Pludselig kunne man langt hurtigere og billigere skabe portrætter. Det førte selvfølgelig til, at de fleste store portrætstudier forsvandt.

Når Stefan Lægaard taler om emnet, taler han udtrykkeligt om ”regenerativ” og ikke ”generativ” AI. I ordvalget ligger en pointe, det er magtpåliggende for ham at få med.

- Hvis jeg skal tegne en mælkebøtte, går jeg ud og kigger på en mælkebøtte, som den ser ud nu. Får du derimod en AI til at lave et billede af en mælkebøtte, bliver det et sammensurium af forskellige mælkebøttearter fra forskellige tidsperioder, taget med forskellige kameralinser eller tegnet på alle mulige måder. Det bliver mast sammen på en eller anden vis og ligner godt nok til, at vi kan bruge det. Men det er bare meget vigtigt for mig at sige, at det er regenerativt, fordi det kan kun eksistere ved at basere sig på noget andet. Der bliver ikke lavet noget nyt, det er et sammensurium af en masse eksisterende, siger han.

- En AI fortolker heller ikke virkeligheden, ligesom vi mennesker gør, for der er ikke nogen inde bagved. Der er ikke noget at forstå, der er ikke noget humør, der er bare en applikeret statistik. Det er AI’s problem, tror jeg: Selv om det bliver stadig mere sofistikeret, vil det altid være bagudskuende, fordi det kun kan forholde sig til noget, der allerede er lavet. Det er også derfor, portrætmaleriet stadig findes den dag i dag og ikke helt er blevet overtaget af fotografiet: Der er en ekstra dimension i at blive beskrevet frem for bare at få lavet et aftryk.

Tomt uden menneske bag

Derfor tror Stefan Lægaard heller ikke, AI helt vil overtage illustratorfaget. Om end det helt sikkert, siger han, vil gøre stort indhug i opgaverne og gøre det meget sværere at leve af.

- Lige nu synes vi bare, det er vildt, at AI kan få det til at ligne alt muligt. Men jeg tror, vi vil opleve, at det også er tomt. Der er ikke noget inde bagved. Jeg tror, vi helt intuitivt godt kan mærke forskel på, om der er en mening med noget eller ej. Ligesom vi godt kan mærke det, når politikerne siger undskyld uden at mene det. Derfor vil mit bud være, at færre illustratorer vil kunne leve af at illustrere. Men jeg tror ikke, faget forsvinder.

Signe Bøgedal, som oprindelig er uddannet arkæolog, men i dag ernærer sig som illustrator, er inde på meget af det samme, da IMI-bladet møder hende over en kop kaffe. Hun arbejder selv analogt – tegner med blyant og farvelægger med pensel – og samtidig med at hun sagtens kan se presset fra AI, kan hun også se, at hendes egen uperfekte streg kan noget særligt.

- Man kan se, jeg har lavet mine illustrationer på et stykke papir med en blyant og en pensel. Man kan se penselstrøgene, man kan se, hvor jeg har malet udenfor, man kan måske endda se noget af blyantstregen, der ikke er visket helt ud. For mig ligger der både en værdi og et stille oprør i det autentiske og uperfekte mod det pæne, polerede, ordentlige og digitale, siger hun.

- Det er også nemmere for et barn at kigge på en tegning i en flot kvalitetsbog og tænke: Det er et menneske, der sidder og tegner det der. Det vil sige, at det kunne jeg også gøre. Du kan bare se Jakob Martin Strids bøger, hvor alt er tegnet i hånden og detaljemættet. Det giver jo børn en utrolig lyst til at tegne.

"Fordi jeg lægger umage, dygtighed og fordybelse i mit arbejde, håber jeg, at det kan ses i værket og derigennem inspirere læserne til selv at gøre sig umage," siger illustrator Signe Bøgedal. Foto: Carsten Snejbjerg.

Hvad er det værd?

Ud over at illustrere er Signe Bøgedal selv i gang med at skrive børnebøger, og igen mener hun ikke, arbejdet på samme vis kan udføres af kunstig intelligens.

- Jeg mener jo, at det jeg laver er kultur. Jeg skriver bøger og tegner, og lige nu er det hovedsageligt henvendt til børn. Så jeg ønsker, at mit arbejde og det produkt, jeg leverer, har en opdragende funktion. Fordi jeg lægger umage, dygtighed og fordybelse i mit arbejde, håber jeg, at det kan ses i værket og derigennem inspirere læserne til selv at gøre sig umage. Jeg synes ikke, AI hører hjemme i kulturen. Især litteratur og kunst handler i bund og grund om kommunikation mellem mennesker. Som kunstner eller forfatter viser man sit publikum verden gennem sine egne øjne. Den form for subjektiv og humanistisk kommunikation forsvinder, når man kører sine tanker og forestillinger igennem AI. Så er det ikke længere en fortælling direkte fra ét menneske til et andet. Jeg har svært ved at se, hvad vi skal med kultur og kunst, som ikke er et direkte menneskeligt produkt med alle dets uperfektioner, "fejl", idiosynkrasier, særheder og forudindtagelser, som jo netop vidner om alt det menneskeligt sårbare, vi har til fælles, siger hun.

- Netop det er en kvalitet og en værdi, som AI muligvis kan imitere overfladisk, men det vil jo aldrig blive oprigtigt eller troværdigt, og så er det per definition umuligt at relatere til. Jeg væmmes ved tanken om en AI-skabt kultur. Bliver det så ikke bare reduceret til underholdning og forbrug? Og har vi virkelig brug for mere af det?

Kunde efterspørger AI

Grafisk designer og illustrator Morten Svendsen er den sidste, vi tager kontakt til. Vi fanger ham på telefonen en onsdag i april, men har forinden haft en kort mailveksling, hvor Morten Svendsen skriver, han hverken er for eller imod AI og selv bruger det som en del af sin forretning.

I røret forklarer han:

- Jeg laver en række illustrationer i Midjourney (en populær AI-billedgenereringstjeneste, red.) for en kunde. Illustrationerne, jeg leverer, skal have et udtryk og indhold, der svarer til, at jeg havde briefet en illustrator om opgaven. Jeg har mere end 25 års erfaring med at briefe illustratorer til diverse opgaver, nu kan jeg så selv skrive mit brief, prompte det og få en illustration ud af det. Kunden er glad for resultatet, jeg er glad for opgaven, og jeg lærer desuden meget af det, siger han.

Morten Svendsen forklarer, at for ham handler det om at tage ejerskab til den nye teknologi og blive god til at bruge den. Han tager blandt andet kurser gennem HK grafisk kommunikation for at blive klogere på, hvad han selv kan bruge AI-værktøjer til.

Om end det er hans oplevelse, at udviklingen på AI-fronten går så stærkt, at det er svært at følge med.

- Det jeg lærte i dag er nærmest old news i morgen.  Og jeg er da splittet i forhold til, hvad AI gør ved mit håndværk både nu og i fremtiden, siger han.

- AI er jo efterhånden også blevet en integreret del af mine designprogrammer, hvor jeg med et enkelt klik med musen kan få hjælp til nogle af de arbejdsgange, jeg før skulle bruge timer på. Og det er fedt. Så sparer jeg en masse tid og kan koncentrere mig om at udvikle og designe for mine kunder – i stedet for at bruge to timer på at fritlægge en svær figur i Photoshop, fortæller han.

Dilemmafyldt farvand

Ligesom mange andre kan Morten Svendsen ikke lade være med at tænke på, om AI på et tidspunkt bliver så god, at den kan overtage hans arbejde i stedet for at assistere ham.

- 90 % af mine opgaver laver jeg stadig helt uden brug af Ai. Dels fordi jeg elsker selv at få idéer og udvikle grafisk design og layouts, dels fordi AI ikke kan alt. Min opfattelse er heldigvis, at mine kunder er glade for, at der sidder en kompetent fagperson med en masse erfaring, som de kan sige hej og godmorgen til i den anden ende. Og ikke en robot, man bare prompter til, siger han.

- 10.000 kroners-spørgsmålet er selvfølgelig, om jeg gør mig selv en bjørnetjeneste ved at bruge AI i en mindre del af mit arbejde? Jeg synes, det er vanvittig svært at være helt sort/hvid på det spørgsmål. For jeg kan da godt være bekymret for, hvor det ender med AI. Den bliver jo stærkere og stærkere og ved mere og mere. Jeg kan godt sætte mig op på den høje moralske hest, men kommer jeg så ikke bare endnu længere bagud?

Morten Svendsens primære arbejdsområder er logoer, branddesign, visuel identitet, bøger og hjemmesider, og så har han en interesse for illustreret arkitektur, hvor han laver enkle, stringente illustrationer af eksisterende bygningsværker. For nylig prøvede han, om et populært AI-værktøj kunne generere nye illustrationer i en stil, der ligner hans egen.

- Jeg er nysgerrig på AI-teknologien og mit fag, så jeg prøvede for sportens skyld at prompte ved at bruge en af mine egne illustrationer som reference. Resultatet var ikke særlig overbevisende, og det giver da en vis ro i maven, at en robot ikke kan få det samme udtryk frem, som jeg kan, siger han og tilføjer et ”endnu i hvert fald”. 

- Men jeg kan da godt være bekymret for, hvordan det ender med AI. Jeg kan ikke sige, at det er det dårligste i verden, for jeg får selv arbejde ud af det. Omvendt er jeg med på, at der er nogle moralske og etiske dilemmaer. Men som det er lige nu, for mig personligt, ser jeg det mere som et redskab.

HK på banen

Christine Reinwald har ikke tænkt sig at sidde med hænderne i skødet og afvente, hvordan det ender med AI. Opgaverne forsvinder, ophavsretten bliver kørt over, og hun mener, vi skal gøre noget for at kæmpe mod udviklingen – og det skal være nu.

- Det haster da helt vildt, fordi teknologien udvikler sig så hurtigt, siger hun.

- Det haster at få taget stilling til alle de her etiske ting og at få lavet noget lovgivning og nogle forskellige barrierer, som gør, at de der techgiganter ikke bare kan gøre, som det passer dem. Det håber jeg, at der også er andre end mig, der tænker.

Christine Reinwald opfordrer HK til at komme på banen i den forbindelse.

- Jeg kunne godt tænke mig en tydelig stillingtagen til de her teknologier, så man kan se, hvor min fagforening står. Som illustrator vil jeg selvfølgelig gerne vide, om mine interesser bliver varetaget. Jeg synes også, man burde lægge noget pres på vores folkevalgte politikere for at få lovgivning på området. Jeg ved godt, Danmark er et lille land, og man selvfølgelig er nødt til at samarbejde med nogle andre lande, men der er jo også andre lande at samarbejde med. HK kunne for eksempel starte et samarbejde med fagforeninger i Norge og Sverige, siger hun.