En ny lejer afhenter nøgler til en af Bjarg Boligforenings lejligheder. Foto: Bjarg
Fagbevægelsen påtog sig i 2016 et ansvar på et usikkert marked for lejeboliger i Island. Det var en redningsaktion rettet mod den almindelige lønmodtager, som sjældent kunne finde en betalbar bolig.
Før den tid var lejere i Island nemlig hårdt ramt af høje huslejer og uberegnelige udlejningsfirmaer. Så livet som lejer var ofte en ustabil og bekostelig korttidsløsning.
Situationen i Danmark ligner på flere fronter den virkelighed, som islandske lejere var udsat for. Især de større danske byer oplever kraftigt stigende huslejer, kapitalfonde, der suger penge ud af lejere og en total mangel på de almene boliger, som politikerne ikke får bygget til de lav- og mellemindkomst-danskere, der gerne vil blive boende i byen.
Men redningsaktionen har fungeret i Island. I dag er mange flere lønmodtagere i øriget sikret trygge boliger til rimelige huslejer. Huslejen fastsættes ud fra byggeomkostningerne ved den enkelte ejendom og forbliver dermed stabil og overkommelig – uafhængigt af markedsudsving.
Socialt boliginitiativ uden krav om profit
Grundlæggelsen af boligforeningen Bjarg (islandsk for 'klippe') i 2016 på initiativ af det statslige fagforbund Sameyki i Island har været centralt for at stabilisere markedet for lejeboliger. Boligforeningen blev også fra begyndelsen støttet af stat og kommuner med 30 procent egenkapital i form af etableringstilskud, der betales tilbage efter 10 år.
De første nye boliger stod klar i 2019, og siden har Bjarg opført mere end 1.100 boliger i hele landet. Målgruppen for lejere har fra begyndelsen været medlemmer af fagforeninger, som ikke kan opnå kommunal boligstøtte, men heller ikke har økonomi til at købe egen bolig.
Huslejen afspejler hos non-profit-boligforeningen de faktiske udgifter ved drift af ejendommene. Og hvert boligprojekt er en selvstændig økonomisk enhed.
Tryghed for lejerne
I dag er Bjarg en af de største og mest solide lejeboligforeninger i landet. Og modsat de profitorienterede boligudlejere arbejder Bjarg efter principper om stabilitet og bæredygtighed. Det er målet, at sørge for boligsikkerhed, så lejerne kan blive boende, så længe de ønsker uden frygt for huslejestigninger eller opsigelse.
Når den gennemsnitlige husleje samtidig er faldet så meget, er det også en samfundsmæssig gevinst. En stor gruppe lønmodtagere får nu tryghed samt flere penge til eget forbrug og måske endda opsparing – penge, der ellers ville være gået til private boligudlejere.
Bjarg skal efter omkring 50 år, når bygningerne er gældfri, fortsætte udviklingen af boliger med egenkapital uden behov for offentlige tilskud. Behovet for flere udlejningsboliger er stadig stort, og der er 4.000 personer på venteliste hos Bjarg.
Jagten på profit kommer i vejen
I Danmark har utilfredsheden med et uigennemsigtigt boligmarked i mange år været markant hos unge mennesker. På grund af de opskruede priser i de større danske byer må de unge og folk med mellemindkomster uden fast ejendom opgive boligen i byen.
Nye boliger er klar i Island. Men Bjarg har mange på venteliste. Foto: Bjarg
Men det ulmer lidt i forbindelse med det forestående kommunal- og regionsvalg i Danmark om en uge. Flere kandidater i kommunerne går til valg på ønsker om at gøre noget drastisk ved boligsituationen i landet. Måske ved at bygge flere almene boliger. I øjeblikket udgør almene boliger kun knapt 20 procent af boligmassen.
- Vi kender alle nogen, som er på jagt efter en bolig – og der er da også lejeboliger på markedet. Men realiteten er, at huslejen er så høj, at du nærmest skal have to til tre indtægter for at bo i de fleste større danske byer. Kapitalfondes opkøb af lejemål har ikke gjort det billigere. Jagten på profit for disse firmaer har nærmest gjort det umuligt for en helt almindelig nyuddannet HK’er at komme i nærheden af fondenes lejligheder, siger næstformand i HK Stat Ulla Moth-Lund Christensen.
”Vi må gøre udleje billigere”
Regeringen er klar over udfordringen. Og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) var da også for få dage siden i medierne med en plan om at hjælpe førstegangskøbere ved at forlænge boliglån. Han og regeringen kommer også med opfordringer til långiverne om, at kreditvurderingen skal være mere lempelig, når borgernes økonomi vurderes.
Ulla Moth-Lund Christensen kunne dog godt tænke sig, at regeringen i stedet kigger nærmere på markedet for udlejning. Det skal ifølge hende ikke altid handle om at unge mennesker skal indlede livet i lejlighed med at gældsætte sig i årevis med et boligkøb. Hun kalder på en prioriteret satsning på at sikre flere almene boliger og sunde boligforeninger, der fungerer ’non-profit’ som i Island.
- Det handler om en fornuftig og sikker økonomisk begyndelse for de unge på et svært og uoverskueligt boligmarked. I stedet for at forlænge boliglån, som regeringen tænker på, så kunne løsningen fra Island måske være værd at kigge på. Vi må gøre udleje billigere og mere bæredygtigt. Og vi skal væk fra kapitalfondenes fokus på profit frem for på menneskelige hensyn, siger Ulla Moth-Lund Christensen.