Foto: Tom Ingvardsen
Mere frihed til medarbejderne og langt færre proceskrav. Foruden en massiv besparelse på 2,7 millioner kroner over tre år er det de vigtigste ingredienser i beskæftigelsesreformen.
De tilbageblevne medarbejdere skal med andre ord til at lære nye måder at arbejde på. For at understøtte udviklingen af de nye beskæftigelsesfagligheder, har partierne bag beskæftigelsesreformen besluttet at afsætte en pulje på i alt 120 millioner kroner over tre år til efter- og videreuddannelse.
30 millioner i 2026
108 millioner kroner – svarende til 90 procent – bliver målrettet medarbejdere og ledere i kommunerne. I 2026 bliver der i kommunerne afsat 30 millioner kroner til formålet. De sidste 10 procent går til opkvalificering i a-kasserne.
Puljen vil kunne benyttes til for eksempel kurser i beskæftigelsesfaglighed, forvaltningsret, samtaleteknik og virksomhedssamarbejde. Opkvalificeringen skal have fokus på de nye regler, viden om arbejdsmarkedet og branchekendskab.
De fokuspunkter svarer i det store hele til de nye kompetencefelter, HK Kommunal, KL og socialrådgiverne præsenterede i oktober måned.
Opkvalificering i storskala
De nye penge til opkvalificering kan ifølge Kasper Ejlertsen, næstformand i HK Kommunal, give god nytte, hvis man bruger dem fornuftigt.
- Det er oplagt, at de medarbejdere, der skal give fremtidens beskæftigelsesindsats ben at gå på, får styrket deres faglige fundament. Men beløbet er ikke prangende, når det skal spredes ud over 98 kommuner. Skal midlerne have mest mulig effekt, bør man sende mange medarbejderne samlet afsted i stor skala, siger Kasper Ejlertsen.
Udover puljen til opkvalificering er det planen, at Beskæftigelsesministeriet sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet skal gå i dialog med uddannelsesinstitutionerne om mulighederne for at styrke det beskæftigelsesfaglige element på relevante uddannelser.