Louise Theil Boch: Det giver faglig stolthed at mestre noget, man ikke kunne før.
Lysten til at udvikle sig er der hos mange HK Kommunal-medlemmer. Alligevel bliver ønsket om uddannelse ofte udskudt – nogle gange i årevis. Ikke fordi motivationen mangler, men fordi barriererne fylder. Det oplever Louise Theil Bock, tidligere leder af HK’s karrieretelefon, hver eneste dag.
– Alder er en af de største barrierer, vi møder. Helt ned i slutningen af 40’erne – og langt op i 50’erne – hører vi medlemmer sige: Det er nok for sent nu.
Den oplevelse står ikke alene. En medlemsundersøgelse viser, at alder er den hyppigste begrundelse for ikke at forvente at gå i gang med kompetencegivende uddannelse.
Men for Louise Theil Bock er alder sjældent det egentlige problem.
– Når jeg er ude og holde oplæg, laver jeg ofte en alderstidslinje. Jeg spørger: Hvor mange laver det samme som for fem år siden? For tre år siden? Eller bare for et år siden? Ofte bliver der stille. For sandheden er, at opgaverne hele tiden ændrer sig – også sidst i arbejdslivet.
Forestillingen om et nej
En anden barriere, Louise Theil Bock ofte møder, er forventningen om, at lederen vil sige nej. Mange medlemmer har på forhånd afgjort sagen for sig selv – uden nogensinde at tage den med chefen.
– Nogle gange hører vi: Min chef siger nok nej. Og så bliver det aldrig prøvet. Her hjælper vi medlemmerne med at øve samtalen og finde de ord, der gør det tydeligt, hvorfor uddannelsen giver mening. Både for den enkelte, men i høj grad også for arbejdspladsen, kollegerne og den måde opgaverne bliver løst på.
Samtidig møder hun mange medlemmer, der er præget af en stærk pligtfølelse over for kollegerne.
– HK’ere er ekstremt pligtopfyldende. De tænker: Så skal de andre løbe hurtigere, hvis jeg er væk. Men de bekymringer må ikke blive noget, den enkelte går alene med. Det er et ledelsesansvar at være med til at finde løsninger og lægge en plan for, hvordan opgaverne håndteres i en periode.
For nogle er det ikke rammerne, men nervøsiteten, der spænder ben – især frygten for eksamen. Louise Theil Bock møder mange medlemmer, som stadig bærer rundt på gamle skoleerfaringer, hvor prøver og karakterer fyldte mere end læring.
– Det er virkelig vigtigt for mig at sige helt klart: Arbejdsgiveren er fuldstændig ligeglad med karakteren. Det, der betyder noget, er, hvad du har lært, og hvordan du kan bruge den viden i dit arbejde bagefter. Karakteren bliver sjældent nævnt igen, men det gør dine nye kompetencer.
Frygten for at dumpe
Ifølge hende overvurderer mange eksamenens betydning, samtidig med at de undervurderer deres egne evner og erfaringer.
– Mange glemmer, at de kommer med masser af praksiserfaring, som de kan trække på. Og uddannelsesstederne er i dag rigtig dygtige til at støtte og bære folk igennem, også dem der er nervøse.
De forløb, hvor HK-medlemmerne lykkes med at overvinde barriererne, har ifølge Louise Theil Bock flere fællestræk.
Det handler især om støtte, struktur og realistiske valg.
Små skridt og en hånd i ryggen
– Det er en stor beslutning, som involverer mange dele af livet: arbejde, privatliv, leder, tillidsrepræsentant og uddannelsessted. Derfor betyder det rigtig meget at have nogen, der holder hånden i ryggen og hjælper med at bevare overblikket, når tvivlen melder sig.
Hun taler ofte med medlemmerne om, hvordan hverdagen konkret kan justeres i en periode, så uddannelse bliver muligt i praksis.
– Vi prøver at gøre det meget konkret: Hvad skal du gøre mindre af? Hvilke opgaver kan du slippe midlertidigt? Og hvad kan vente? Det kan være noget så lavpraktisk som at sætte badminton hver onsdag på pause eller at give slip på bestemte opgaver på jobbet.
Når det bliver konkret, bliver det også realistisk, og så er det langt nemmere at lykkes.
Mere end kompetencer
Når medlemmer først kommer i gang, ser hun tydeligt, hvad det giver.
– Det giver faglig stolthed at mestre noget, man ikke kunne før. Man får nye blikke på sit arbejde og øje på muligheder, man ikke så tidligere. Og det giver indflydelse.
Netop indflydelse er, ifølge Louise Theil Bock, en af de vigtigste gevinster ved uddannelse.
– Når man forstår mere af det, der sker omkring én, får man også mere at skulle have sagt i sit arbejdsliv. Og det er helt centralt for både trivsel og arbejdsglæde.
Hendes råd til dem, der tøver, er derfor klart:
– Tag dine barrierer alvorligt, men ikke for gode varer. Og husk, at du ikke behøver gå vejen alene.
Sådan kan du tackle dine bekymringer om efteruddannelse
“Det er nok for sent nu”
Det er sjældent alderen, der er problemet – men forestillingen om den. Opgaverne ændrer sig hele arbejdslivet, og efteruddannelse kan tages i små bidder, der passer til dér, hvor du er nu.
“Chefen siger nok nej”
Tag samtalen – og oversæt dit ønske til noget, arbejdspladsen får værdi af. Når du viser, hvordan nye kompetencer styrker opgaveløsningen, ændrer et nej sig ofte til en dialog.
“Mine kolleger kommer til at hænge på mine opgaver”
Bekymringen om, at kollegerne får ekstra travlt, fordi du tager efteruddannelse, skal du ikke bære alene. Det er et ledelsesansvar at planlægge, mens du er væk – og kompetenceudvikling er noget, man skiftes til over tid.
“Jeg er bange for at dumpe”
Opgaver og eksamen bliver hurtigt afdramatiseret, når man først er i gang. Det, der tæller, er, hvad du lærer – og langt, langt de fleste kommer igennem med støtte fra uddannelsesstedet og deres egen erfaring.
“Det bliver for uoverskueligt i hverdagen”
Gør det konkret. Se på, hvad der midlertidigt kan skrues ned for – både på jobbet og privat. Små justeringer kan gøre en stor beslutning realistisk.
“Jeg er usikker på, om jeg kan klare det”
Start i det små. Ét modul kan være nok til at mærke, at du godt kan – og selvtilliden vokser ofte, når først du er i gang.
Kommunalbladet:
At stå stærkere fagligt i en verden, der hele tiden ændrer sig. Sådan lyder HR-konsulent Dennis Rasmus Bendixens vigtigste motiv for at tage mere uddannelse. Han er i gang med en kommunom og har fået aflivet flere negative fordomme om at videreuddanne sig midt i livet.
Mange HK'ere har lyst til at få ny og opdateret viden, men alder, frygt og forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre, holder mange tilbage fra at gå i gang med uddannelse, viser en undersøgelse.