alt om den nye uddannelse til Sundhedsadministrativ koordinator

Lægesekretærernes roller har udviklet sig meget. I dag arbejder lægesekretærer med et stort selvstændigt ansvar. Det gælder blandt andet koordinering af patientforløb og håndtering af data og den administration, der er forudsætningen for, at sygehusvæsenet hænger sammen. Vi er langt fra den tid, hvor lægesekretærens rolle var at være ”lægens sekretær”. På baggrund af udviklingen har mange lægesekretærer gennem flere år gjort opmærksom på, at lægesekretæruddannelsen har trængt til et markant løft.

Og både DL, HK Kommunal og Danske Regioner har presset på for at opgradere uddannelsen, så den tilgodeser lægesekretærernes nye roller og nye vigtige funktioner.

Kort sagt en ny uddannelse på et højere niveau, der matcher den virkelighed, som lægesekretærerne oplever i dag. Derfor var vi også meget glade og tilfredse, da professionshøjskolerne i efteråret 2020 fik grønt lys til at udbyde den spritny uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator. Der er ingen tvivl om, at den nye uddannelse vil sikre fagets fremtid i sundhedsvæsenet mange år frem.

De første studerende kan søge ind på den nye uddannelse i foråret 2021 med studiestart efter sommerferien.

Ansøgningsfrister:

• Kvote 2: 15. marts 2021 kl. 12.00

• Kvote 1: 5. juli 2021 kl. 12.00

Studiestart: 1. september 2021

Se hvordan du søger på Professionshøjskolernes hjemmeside herunder:

• UCN (Aalborg, Region Nordjylland)  
• VIA (Aarhus, Region Midtjylland)
• UC SYD (Esbjerg, Region Syddanmark)
• UCL (Odense, Region Syddanmark)
• Campus Næstved (Næstved, Region Sjælland)
• KP(København, Region Hovedstaden).

Det er muligt, at der oprettes yderligere uddannelsessteder, hvis uddannelsesinstitutionerne mener, der er basis for det. Danske Regioner er i dialog med ministeriet og skolerne om flere udbudssteder.

Den nuværende lægesekretæruddannelse fortsætter nogle år endnu – med sidste optag af elever i august 2022. Lægesekretærerne er en vigtig faggruppe for regionerne, og det har været afgørende at sikre, at der ikke opstår et hul, hvor der vil mangle lægesekretærer. Derfor er det aftalt, at den nuværende uddannelse fortsætter frem til, at de nye sundhedsadministrative koordinatorer begynder at blive færdige.

Den nye uddannelse varer 2 ½ år på fuldtid. Den er på akademiniveau og mere teoretisk forankret end den eksisterende lægesekretæruddannelse. Der bliver to praktikperioder af samlet 30 ugers varighed. Uddannelsen er på SU til forskel fra lægesekretæruddannelsen, og den udbydes på professionshøjskolerne, som også huser andre sundhedsuddannelser. Den eksisterende lægesekretæruddannelse er en erhvervsuddannelse på 2 år.

Der er tale om en længere uddannelse end den nuværende lægesekretæruddannelse, så HK Kommunal forventer, at grundlønsindplaceringer bliver højere end for lægesekretærer. Aflønning for sundhedsadministrative koordinatorer er dog ikke afklaret endnu. Det sker i forbindelse med overenskomstfornyelsen 2021.

Uddannelsen bliver bygget op om fem kerneområder:

1. Administration og koordinering
2. Jura
3. Sundhed og sygdom
4. Kommunikation
5. Teknologi og data

Skolerne arbejder på en studieordning, hvor læringsmål og fagelementerne står beskrevet. Studieordningen sætter rammerne for, hvordan uddannelsen tilrettelægges samt beskrivelser af, hvordan uddannelsen gennemføres. Studieordningen forventes at ligge klar i løbet af foråret 2021.

Der er adgangsveje via gymnasial uddannelse (kvote 1), hvor der er specifikke adgangskrav tilknyttet, nemlig: Engelsk C og enten erhvervsøkonomi C eller matematik C eller virksomhedsøkonomi C. Derudover er der adgangsveje via erhvervsuddannelse (kvote 2), såsom kontoruddannelse med specialer, kontoruddannelse generel, social- og sundhedsassistent, men uden specifikke adgangskrav.

Kontakt studievejledningen på Professionshøjskolerne som udbyder uddannelsen for at høre nærmere om adgangskrav og eventuelle merit-muligheder.

På nuværende tidspunkt er vi ikke orienteret om, at det er en mulighed at tage uddannelsen online. Men det kan ikke udelukkes på sigt. Det er professionshøjskolerne, der udbyder uddannelsen, som beslutter, om der etableres et onlineforløb på sigt.

Merit betyder, at en studerende kan blive fritaget for undervisning og eksamen i bestemte fag eller i praktik, hvis man opfylder bestemte krav til kompetencer, uddannelse eller arbejde. 

Retningslinjerne er anbefalinger, som skolerne kan følge, så der kommer en ensartethed i behandling af meritansøgninger. Men merit er altid en individuel vurdering af ansøgers uddannelser, kvalifikationer og arbejde i øvrigt.

Det er Professionshøjskolerne som udbyder uddannelsen der laver denne individuelle merit-vurdering.

Der bliver to praktikperioder i den nye uddannelse. En i slutningen af første semester og en praktik som varer et helt semester inden den afsluttende eksamensopgave. I alt 30 ugers praktik. Den studerende skal ikke selv finde praktikplads. Regionerne har forpligtet sig til at tage de studerende i praktik. Der forventes ca. 300 studerende årligt på den nye sundhedsadministrative koordinator uddannelse. Antallet kan øges i det omfang, regionerne ønsker at tilbyde yderligere praktikpladser. Den studerende får SU i sine praktikperioder.  

Der skal være praktikvejledere til de studerende på de hospitaler, der er praktiksteder. Det er det enkelte hospital, der beslutter, hvem der skal være praktikvejledere. HK Kommunal har ønsket, at der aftales mål og rammer for praktikken, men vi har også ønsket, at der skal aftales vilkår og uddannelsesniveau for at kunne blive praktikvejleder, så det sikres, at de studerende får kompetent vejledning i praktikperioden.

Hvilke krav der stilles til praktikvejlederne er endnu uafklaret og skal aftales med Danske Regioner.

Der er ikke planer om, at de nye sundhedsadministrative koordinatorer bliver autoriserede sådan som visse andre kliniske faggrupper. Men der arbejdes med, at Sundhedsstyrelsen godkender uddannelsens faglige indhold, så de nyuddannede bliver defineret som sundhedspersoner i sundhedsloven, lægemiddelloven m.fl.

Både Danske Regioner, DL og HK Kommunal har en klar forventning om, at der i de kommende år bliver hårdt brug for både de eksisterende lægesekretærer og de nye sundhedsadministrative koordinatorer.

Der vil, med de planer der ligger nu, blive uddannet ca. 300 sundhedsadministrative koordinatorer om året fra 2024. Og til sammenligning er der ansat omkring 7000 lægesekretærer på vores hospitaler. Så det er vurderingen, at de nuværende lægesekretærer vil være uundværlige for sygehusvæsenets drift, så langt man overhovedet kan se frem. Danske Regioner har tilkendegivet, at man anser lægesekretærerne som en særdeles attraktiv arbejdskraft - også i fremtiden - når de nye sundhedsadministrative koordinatorer begynder at blive færdiguddannede og komme på arbejdsmarkedet.

Det er forventningen, at der de kommende mange år vil blive slået stillinger op, hvor man søger lægesekretærer. Og om nogle år vil en del stillinger forventeligt blive opslået som ”lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator”. Når de første sundhedsadministrative koordinatorer er uddannet, venter både Danske Regioner, DL og HK Kommunal, at lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer vil komme til at arbejde side om side, og at de kan supplere hinanden og højne fagligheden for begge parter.

Ja, du kan som lægesekretær sagtens søge stillinger som sundhedsadministrativ koordinator. Og det omvendte kan også lade sig gøre, altså at de nye sundhedsadministrative koordinatorer lægger billet ind på stillinger, hvor man søger en lægesekretær. HK Kommunal og Danske Regioner forventer, at arbejdspladserne i fremtiden vil søge efter såvel en lægesekretær som en sundhedsadministrativ koordinator, når man slår stillinger op. Erfaringen viser, at det, arbejdsgiverne typisk lægger vægt på, er, om erfaring og de rette kompetencer til opgaverne er tilstede, mere end det er den ene eller anden uddannelsesbaggrund.

Får en lægesekretær, der har uddannet sig på lægesekretæruddannelsen, en stilling, der er opslået som sundhedsadministrativ koordinator, bevarer man titlen lægesekretær. Og får en sundhedsadministrativ koordinator en stilling, der er opslået som lægesekretær, bevarer vedkommende sin titel som sundhedsadministrativ koordinator. Titlen følger så at sige uddannelsen.

Nuværende lægesekretærer skifter ikke titel til sundhedsadministrativ koordinator, heller ikke selv om man har taget en fuld sundhedskommunomuddannelse. Når man er uddannet fra lægesekretæruddannelsen, bevarer man titlen lægesekretær i fremtiden, uanset om man får en stilling, der er slået op som sundhedsadministrativ koordinator.

Samme princip gør sig også gældende i forhold til den ny uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator. Her er titlen sundhedsadministrativ koordinator, uanset om man får en stilling, der er slået op som lægesekretær. Titlerne følger den uddannelse, man har taget. Nuværende lægesekretærer har mulighed for af meritvejen at tage uddannelsen som sundhedsadministrativ koordinator, og hvis man tager den, skifter man titel til sundhedsadministrativ koordinator.

Ja, det kan du godt. Det skal i givet fald ske ad meritvejen. Men retningslinjerne for, hvad der giver merit, er endnu ikke klar.

Meritvejen betyder, at man i princippet skal tage uddannelsen som sundhedsadministrativ koordinator, men at man kan blive fritaget for undervisning og eventuelt eksamen i bestemte fag eller fritaget for praktik, hvis man opfylder nogle bestemte krav til uddannelse, kvalifikationer eller arbejde. Det er disse krav, som endnu ikke er fastlagt.

Retningslinjer for merit er anbefalinger, som skolerne kan følge, så der kommer en ensartethed i behandlingen af meritansøgninger. Merit er altid en individuel vurdering af ansøgers uddannelser, kvalifikationer og arbejde i øvrigt.

Den nye uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator er en længere uddannelse end lægesekretæruddannelsen, derfor venter HK kommunal, at grundlønsindplaceringen bliver højere end for lægesekretærer. Aflønning for sundhedsadministrative koordinatorer er dog ikke afklaret endnu. Det sker i forbindelse med overenskomstfornyelsen 2021. Lægesekretærer aflønnes fortsat efter lægesekretærernes nuværende overenskomst. Så er du lægesekretær, så ændrer dine lønforhold sig ikke.

Denne bekymring har vi hørt udtrykt hos nogle lægesekretærer. Men hverken Danske Regioner, DL eller HK Kommunal venter, at der bliver mindre behov for lægesekretærer i fremtiden. Danske Regioner anser lægesekretærerne som uundværlige i fremtidens sundhedsvæsen, og forventningen er, at der bliver hårdt brug for de nuværende lægesekretærer, ligesom der bliver behov for de unge, der vælger at gennemføre uddannelsen som lægesekretær, inden den ophører.

Det er selvfølgelig vigtigt, at alle lægesekretærer hele tiden sørger for, at kompetencerne matcher udviklingen. Og derfor er det en god ide løbende at efteruddanne sig. Det har mange lægesekretærer heldigvis også allerede gjort. En del har taget sundhedskommunom, nogle har diplom, og flere har taget enkeltstående fag. Derfor vil der ikke i forbindelse med den nye uddannelse blive en samlet opkvalificeringspakke til nuværende lægesekretærer, idet det vil være irrelevant for dem, der allerede er i gang.

Men der er en klar opfordring fra DL og HK Kommunal til lægesekretærer om at sikre sig nye kompetencer via efteruddannelse. Og samme opfordring vil lyde til de nye sundhedsadministrative koordinatorer, når de er færdiguddannede. HK Kommunal har sammen med Danske Regioner oprettet en kompetencefond, hvor man kan søge penge til efteruddannelse. Fonden kan som udgangspunkt støtte med op til 25.000 kroner årligt til den enkelte. Når HK Kommunal har valgt at afsætte midler i fonden, er det fordi, al erfaring viser, at det kan få karrieremæssige konsekvenser på sigt, hvis man ikke holder sig ajour og tager efteruddannelse. Ud over at understøtte efteruddannelse økonomisk arbejder HK Kommunal og Danske Regioner løbende på at tilpasse udbuddet af efteruddannelsen, så den matcher det fremtidige behov inden for faget.

DL’s bestyrelse har udarbejdet fem fagprofiler, som kan hjælpe den enkelte lægesekretær med at sætte fokus på, hvilke primære opgaver den enkelte lægesekretær har, og hvilke efteruddannelsesmuligheder der understøtter dette. Fagprofilerne findes på hjemmesiden her.

Når fagbeskrivelser og læringsmål for den nye uddannelse er færdigudviklet, vil blandt andet sundhedskommunomuddannelsen blive opdateret i forhold til den nye uddannelse. Der kan også udvikles særlige uddannelsesforløb, hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel efter det. HK Kommunal hører meget gerne om jeres behov, så vi sammen med skolerne kan udvikle de tilbud, der efterspørges.

Umiddelbart betyder den nye uddannelse ikke ændringer for dig, som allerede er elev, eller dig der tænker på at blive det frem til uddannelsen ophører. Du gennemfører din uddannelse på helt normal vis, frem til den nedlægges med sidste optag i august 2022. Både Danske Regioner og HK Kommunal forventer, at der i fremtiden bliver brug for både lægesekretærer og de nye sundhedsadministrative koordinatorer i sygehusvæsenet. Der er planlagt et optag på 300 om året på den nye uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator, og der er ca. 7000 lægesekretærer på sygehusene. Så i mange år fremover vil lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer supplere hinanden på arbejdspladserne – og også kunne styrke hinandens faglighed.

Uddannelsen er bygget op om følgende 5 faglige kerneområder:

1. Administration og koordinering
2. Jura
3. Sundhed og sygdom
4. Kommunikation
5. Teknologi og data

Uddannelsens konstituerende elementer udgøres af 16 fagelementer, herunder to praktikperioder og et afgangsprojekt på sammenlagt 150 ECTS.

Kerneområde: Administration og koordinering 1. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler sundhedsvæsenets organisering og finansiering – nationalt og sektorielt, den professionelles rolle i forhold til ansvarsfordeling og det etiske ansvar i et sundhedsvæsen, der er kendetegnet ved forskellige kulturer inden for de enkelte sektorer, institutioner og professioner.

Indhold: Sundhedsvæsenets organisering og finansiering, kultur, etik og professionsforståelse.

Kerneområde: Sundhed og sygdom 1. semester (5 ETCS)

Fagelementet omhandler folkesundhed, sundhedsopfattelser og sygdoms påvirkning af menneskers hverdagsliv. Fagelementet har fokus på den professionelles samspil med patienter og rolle i forhold til patientinvolvering samt de etiske og kulturelle aspekter i forhold hertil.

Indhold: Folkesygdomme, sundhedsadfærd, hverdagsliv med sygdom og patientinvolvering

Kerneområde: kommunikation 1. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler grundlæggende begreber og redskaber inden for interpersonel kommunikation. Fagelementet har fokus på kommunikationen med patient og pårørende samt de etiske overvejelser, der knytter sig til den professionelles position.

Indhold: Kommunikationsmodeller, interpersonel kommunikation, professionel service og etik.

Praktik 1. semester (15 ECTS)

Praktikken omhandler samspillet med andre professionelle, mødet med patient og pårørende samt administrativ praksis i sundhedsvæsenet, herunder særligt journalbehandling og patientregistrering.

Indhold: Tværprofessionelt samarbejde, patientservice, journalbehandling og patientregistrering.

Kerneområde: Administration og koordinering 2. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler anvendelse og opfølgning på kvalitetsmål og ressourceoptimering i det daglige arbejde. Fagelementets indhold har desuden fokus på det administrative flow og sammenhæng i patientforløb herunder visitation, udredning, behandling, kontrol, efterbehandling og rehabilitering.

Indhold: Ressourceoptimering, proces– og arbejdsgange, flow, logistik og koordinering, nationale kvalitets- og servicemål.

Kerneområde: Jura 2. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler de retlige rammer for administration og koordinering inden for det sundhedsfaglige område og udfordringer i forhold til indsamling, opbevaring og videregivelse af data.

Indhold: Juridisk metode, forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataforordningen samt databeskyttelsesloven.

Kerneområde: Sundhed og sygdom 2. semester (10 ETCS)

Fagelementet omhandler kroppens basale opbygning og funktion samt sygdomslære. Fagelementet har fokus på fysiske og psykiske folkesygdomme samt dertil knyttede behandlings- og rehabiliteringsmuligheder.

Indhold: Anatomi, fysiologi, sygdomslære, farmakologi, rehabilitering og sundhedsterminologi.

Kerneområde: Administration og koordinering 3. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler den professionelles rolle som en integreret del af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med henblik på at sikre effektive overgange på tværs af professioner, specialer og sektorer.

Indhold: Den professionelles rolle, tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdsrelationer.

Kerneområde: Jura 3. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler patientrettigheder og sundhedsprofessionelles administrative pligter, herunder dokumentationspligten. Fagelementet har desuden fokus på de retlige rammer i det primære og sekundære sundhedsvæsen, herunder klagesystemet og myndighedernes tilsynspligt.

Indhold: Patientrettigheder, sundhedsprofessionelles pligter, sundhedsloven, serviceloven og retssikkerhedsloven

Kerneområde: kommunikation 3. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler kommunikation i organisationer samt konkrete kommunikationsteknikker til at fremme samarbejde og håndtere konflikter. Fagelementet sætter desuden fokus på skriftlig kommunikation i organisationen og med patienter.

Indhold: Kommunikation i organisationer, konflikthåndtering, interpersonel kommunikation og skriftlig kommunikation.

Kerneområde: Teknologi og data 3. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler digitale løsninger til at understøtte arbejdsgange i en sundhedsadministrativ praksis, herunder journalføring og dokumentation som et bidrag til en dataunderstøttet indsats samt teknologisk understøttet kommunikation. Fagelementet indeholder desuden dataregistrering og -udtræk og forståelsen af datas rolle i en organisation herunder efterspørgsel, vurdering og formidling af data.

Indhold: Sundhedsfaglige systemer, dataregistrering og -udtræk, håndtering af persondata i systemer, it-sikkerhed, telemedicin og telesundhed.

Praktik 4. semester (30 ECTS)

Praktikken omhandler administrativ praksis i sundhedsvæsenet, herunder koordinerings- og planlægningsarbejdet i forbindelse med forløbskoordinering, kvalitetssikring og ressourceoptimering. Praktikken omhandler desuden samspillet med andre professionelle samt mødet med patient og pårørende.

Indhold: Forløbskoordinering, kvalitetssikring og ressourceoptimering, informations- og formidlingsopgaver samt tværprofessionelle opgaver.

Kerneområde: Administration og koordinering 5. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler forandrings- og innovationsprocesser lokalt og på tværs af institutioner og sektorer i sundhedssektoren. Fagelementet retter sig mod forbedringspotentialer og innovation i administrative processer og patientforløb.

Indhold: Forandringsprocesser, innovation, kvalitets- og procesudvikling.

Kerneområde: Sundhed og sygdom 5. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler samspillet mellem hverdagslivet med sygdom, behandlingsmuligheder og sundhedsvæsnets rolle i forhold til understøttelse af patienters compliance. Fagelementet har desuden fokus på lighed i sundhed, sundhedstilbud og fælles beslutningstagen.

Indhold: Compliance, lighed i sundhed, sundhedstilbud og fælles beslutningstagen.

Kerneområde: Teknologi og data 5. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler samspillet mellem teknologi, faglighed, opgaver og mennesker og de muligheder og udfordringer, som samspillet medfører. Fagelementet omhandler desuden teknologiske rammebetingelser og tendenser.

Indhold: Den digitale sundhedsforbruger, automatisering og kunstig intelligens.

Det afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS)

Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.