Titlen lægesekretær vil over en årrække forsvinde. Titlen er på mange måder forældet, da man i et moderne sundhedsvæsen ikke længere er ’lægens sekretær’.

Med den nye uddannelse vil man fremover blive uddannet til sundhedsadministrativ koordinator.

Uddannelsen er bygget op om følgende 5 faglige kerneområder:

• Administration og koordinering
• Jura
• Sundhed og sygdom
• Kommunikation
• Teknologi og data

En nærmere beskrivelse af de enkelte kernefag og indholdet på de forskellige semestre kan du finde i den detaljerede gennemgang af uddannelsen længere nede på siden her. 

Det forventes at den nye uddannelse kan være færdigudviklet, så nye studerende kan søge uddannelsen ved Den Koordinerede Tilmelding (KOT) i marts 2021 eller i begyndelsen af juli 2021 for ansøgere på kvote 1 med studiestart september 2021.

Alle med en gymnasial uddannelse kan søge ind på den nye uddannelse.

Eventuelt relevant erhvervsuddannelse kan muligvis også give adgang, men nærmere specificering af adgangskrav klarlægges, når bekendtgørelsen ligger klar.

Uddannelsen bliver en erhvervsakademiuddannelse. Den nuværende lægesekretæruddannelse er en merkantil erhvervsuddannelse med specialet lægesekretær.

Uddannelsen vil forgå på de professionshøjskoler, der uddanner sygeplejersker og andre kliniske faggrupper. Danske Regioner og HK Kommunal ønsker hermed at skabe en bedre synergi til andre kliniske faggrupper og højne fagligheden for de sundhedsadministrative koordinatorer.

Danske Regioner og HK Kommunal har ønsket at flytte uddannelsen fra en merkantil uddannelse til en sundhedsfaglig uddannelse. Ministeriet for Uddannelse og Forskning har i første omgang godkendt den nye uddannelse som en samfundsfaglig uddannelse. Vi regner dog med en fornyet drøftelse med ministeriet, når indholdet af den nye uddannelse er beskrevet.

Det ligger ikke i kortene, at de nye sundhedsadministrative koordinatorer bliver autoriserede i lighed med kliniske faggrupper. Det forsøges i stedet, at Sundhedsstyrelsen godkender uddannelsens faglige indhold, så de nye sundhedsadministrative koordinatorer kan blive defineret som sundhedspersoner i Sundhedsloven, Lægemiddelloven m.fl.

Danske Regioner og HK Kommunal skal i den kommende tid aftale nærmere, hvem på det enkelte sygehus, der vil være kompetent til at vejlede de studerende under deres to praktikophold.

Får man løn som studerende?

Den nye uddannelse bliver en uddannelse på SU. I praktikperioderne vil den studerende få praktikløn i stedet for SU.

Praktiklønnen skal aftales nærmere mellem Danske Regioner og HK Kommunal ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Hvad bliver aflønningen af de sundhedsadministrative koordinatorer?

Ved den kommende overenskomstfornyelse skal der tages stilling til, hvad aflønningen skal være.

Den hidtidige uddannelse nedlægges ikke med det samme, da det skal sikres, at der fortløbende uddannes lægesekretærer. Altså to uddannelser parallelt i en kortere periode. Målet er at opretholde antallet af studerende og dermed sikre kontinuiteten i antal nyuddannede.

Danske Regioner og HK Kommunal skal beslutte, hvor lang overgangen skal være mellem de to uddannelser.

Danske Regioner og HK Kommunal skal aftale nærmere rammer for opkvalificering af nuværende elever på den hidtidige uddannelse, men også for de lægesekretærer, som er færdiguddannet inden for en kortere årrække.

Når det nøjagtige indhold af den nye uddannelse er kendt, skal Danske Regioner og HK Kommunal aftale, om der skal ske en opskoling af lægesekretærer, som er uddannet efter den hidtidige uddannelse.

Uddannelsen er bygget op om følgende 5 faglige kerneområder:

1. Administration og koordinering
2. Jura
3. Sundhed og sygdom
4. Kommunikation
5. Teknologi og data

Uddannelsens konstituerende elementer udgøres af 16 fagelementer, herunder to praktikperioder og et afgangsprojekt på sammenlagt 150 ECTS.

Kerneområde: Administration og koordinering 1. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler sundhedsvæsenets organisering og finansiering – nationalt og sektorielt, den professionelles rolle i forhold til ansvarsfordeling og det etiske ansvar i et sundhedsvæsen, der er kendetegnet ved forskellige kulturer inden for de enkelte sektorer, institutioner og professioner.

Indhold: Sundhedsvæsenets organisering og finansiering, kultur, etik og professionsforståelse.

Kerneområde: Sundhed og sygdom 1. semester (5 ETCS)

Fagelementet omhandler folkesundhed, sundhedsopfattelser og sygdoms påvirkning af menneskers hverdagsliv. Fagelementet har fokus på den professionelles samspil med patienter og rolle i forhold til patientinvolvering samt de etiske og kulturelle aspekter i forhold hertil.

Indhold: Folkesygdomme, sundhedsadfærd, hverdagsliv med sygdom og patientinvolvering

Kerneområde: kommunikation 1. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler grundlæggende begreber og redskaber inden for interpersonel kommunikation. Fagelementet har fokus på kommunikationen med patient og pårørende samt de etiske overvejelser, der knytter sig til den professionelles position.

Indhold: Kommunikationsmodeller, interpersonel kommunikation, professionel service og etik.

Praktik 1. semester (15 ECTS)

Praktikken omhandler samspillet med andre professionelle, mødet med patient og pårørende samt administrativ praksis i sundhedsvæsenet, herunder særligt journalbehandling og patientregistrering.

Indhold: Tværprofessionelt samarbejde, patientservice, journalbehandling og patientregistrering.

Kerneområde: Administration og koordinering 2. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler anvendelse og opfølgning på kvalitetsmål og ressourceoptimering i det daglige arbejde. Fagelementets indhold har desuden fokus på det administrative flow og sammenhæng i patientforløb herunder visitation, udredning, behandling, kontrol, efterbehandling og rehabilitering.

Indhold: Ressourceoptimering, proces– og arbejdsgange, flow, logistik og koordinering, nationale kvalitets- og servicemål.

Kerneområde: Jura 2. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler de retlige rammer for administration og koordinering inden for det sundhedsfaglige område og udfordringer i forhold til indsamling, opbevaring og videregivelse af data.

Indhold: Juridisk metode, forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataforordningen samt databeskyttelsesloven.

Kerneområde: Sundhed og sygdom 2. semester (10 ETCS)

Fagelementet omhandler kroppens basale opbygning og funktion samt sygdomslære. Fagelementet har fokus på fysiske og psykiske folkesygdomme samt dertil knyttede behandlings- og rehabiliteringsmuligheder.

Indhold: Anatomi, fysiologi, sygdomslære, farmakologi, rehabilitering og sundhedsterminologi.

Kerneområde: Administration og koordinering 3. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler den professionelles rolle som en integreret del af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med henblik på at sikre effektive overgange på tværs af professioner, specialer og sektorer.

Indhold: Den professionelles rolle, tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdsrelationer.

Kerneområde: Jura 3. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler patientrettigheder og sundhedsprofessionelles administrative pligter, herunder dokumentationspligten. Fagelementet har desuden fokus på de retlige rammer i det primære og sekundære sundhedsvæsen, herunder klagesystemet og myndighedernes tilsynspligt.

Indhold: Patientrettigheder, sundhedsprofessionelles pligter, sundhedsloven, serviceloven og retssikkerhedsloven

Kerneområde: kommunikation 3. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler kommunikation i organisationer samt konkrete kommunikationsteknikker til at fremme samarbejde og håndtere konflikter. Fagelementet sætter desuden fokus på skriftlig kommunikation i organisationen og med patienter.

Indhold: Kommunikation i organisationer, konflikthåndtering, interpersonel kommunikation og skriftlig kommunikation.

Kerneområde: Teknologi og data 3. semester (10 ECTS)

Fagelementet omhandler digitale løsninger til at understøtte arbejdsgange i en sundhedsadministrativ praksis, herunder journalføring og dokumentation som et bidrag til en dataunderstøttet indsats samt teknologisk understøttet kommunikation. Fagelementet indeholder desuden dataregistrering og -udtræk og forståelsen af datas rolle i en organisation herunder efterspørgsel, vurdering og formidling af data.

Indhold: Sundhedsfaglige systemer, dataregistrering og -udtræk, håndtering af persondata i systemer, it-sikkerhed, telemedicin og telesundhed.

Praktik 4. semester (30 ECTS)

Praktikken omhandler administrativ praksis i sundhedsvæsenet, herunder koordinerings- og planlægningsarbejdet i forbindelse med forløbskoordinering, kvalitetssikring og ressourceoptimering. Praktikken omhandler desuden samspillet med andre professionelle samt mødet med patient og pårørende.

Indhold: Forløbskoordinering, kvalitetssikring og ressourceoptimering, informations- og formidlingsopgaver samt tværprofessionelle opgaver.

Kerneområde: Administration og koordinering 5. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler forandrings- og innovationsprocesser lokalt og på tværs af institutioner og sektorer i sundhedssektoren. Fagelementet retter sig mod forbedringspotentialer og innovation i administrative processer og patientforløb.

Indhold: Forandringsprocesser, innovation, kvalitets- og procesudvikling.

Kerneområde: Sundhed og sygdom 5. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler samspillet mellem hverdagslivet med sygdom, behandlingsmuligheder og sundhedsvæsnets rolle i forhold til understøttelse af patienters compliance. Fagelementet har desuden fokus på lighed i sundhed, sundhedstilbud og fælles beslutningstagen.

Indhold: Compliance, lighed i sundhed, sundhedstilbud og fælles beslutningstagen.

Kerneområde: Teknologi og data 5. semester (5 ECTS)

Fagelementet omhandler samspillet mellem teknologi, faglighed, opgaver og mennesker og de muligheder og udfordringer, som samspillet medfører. Fagelementet omhandler desuden teknologiske rammebetingelser og tendenser.

Indhold: Den digitale sundhedsforbruger, automatisering og kunstig intelligens.

Det afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS)

Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.