Mit HK
Log ind
Log ind med MitID
Du kan altid logge ind med MitID . Hvis du ønsker at oprette eller ændre din personlige adgangskode til HK kræver det login med MitID.
Log ind med HK-adgangskode
For at kunne benytte en personlig adgangskode til HK, skal du først oprette en ved at logge ind med MitID. Herefter kan du benytte adgangskoden, hver gang du logger ind.
Få hjælp til login
MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Hvis du prøver at logge ind med en Apple enhed, skal du først prøve at rydde din historik. Sådan gør du:
Gå ind i Indstillinger
Vælg Safari
Ryd historik – webstedsdata
Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Problemer med
log ind
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
English
Do you want information in English? Visit our English website.
Lørdag Lukket
Søndag Lukket
Mandag 13.00-16.00
Tirsdag 13.00-16.00
Onsdag 13.00-16.00
Torsdag 13.00-16.00
Alt om uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator
Uddannelsen erstatter uddannelsen som lægesekretær og skal matche faggruppens nye virkelighed og højne fagligheden.
Professionshøjskolerne har fået grønt lys til at udbyde uddannelsen, hvilket betyder, at man i fremtiden bliver uddannet som sundhedsadministrativ koordinator.
Har du spørgsmål til uddannelsen?
Nedenfor kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om uddannelsen.
Det er studievejledningen på de enkelte uddannelsessteder, der kan rådgive og vejlede dig i alle spørgsmål der knytter sig til uddannelsen, bl.a. adgangskrav, merit og hvordan du søger, både via kvote 1 og 2, samt uddannelsens faglige fokus.
Spørgsmål og svar om uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator
Lægesekretærernes roller har udviklet sig meget. I dag arbejder lægesekretærer med et stort selvstændigt ansvar. Det gælder blandt andet koordinering af patientforløb og håndtering af data og den administration, der er forudsætningen for, at sygehusvæsenet hænger sammen. På baggrund af udviklingen har mange lægesekretærer gennem flere år gjort opmærksom på, at lægesekretæruddannelsen har trængt til et markant løft.
Og både SAL, HK Kommunal og Danske Regioner har presset på for at opgradere uddannelsen, så den tilgodeser lægesekretærernes nye roller og nye vigtige funktioner. De første hold studerende startede på uddannelsen 1. september 2021.
Kort sagt en ny fuldtidsuddannelse på erhvervsakademiniveau, der matcher den virkelighed, som lægesekretærerne oplever i dag. Der er ingen tvivl om, at den nye uddannelse vil sikre fagets fremtid i sundhedsvæsenet mange år frem.
Sidste frist for at indgå uddannelsesaftaler for lægesekretærelever var 31. august 2022, herefter afsluttes de igangværende lægesekretærelever og uddannelsen udfases.
Den nye uddannelse er en fuldtidsuddannelse på erhvervsakademiniveau. Den varer 2 ½ år og er mere teoretisk forankret end den eksisterende lægesekretæruddannelse.
Der bliver to praktikperioder af samlet 30 ugers varighed. Uddannelsen er på SU til forskel fra lægesekretæruddannelsen, og den udbydes på professionshøjskolerne, som også huser andre sundhedsuddannelser.
Lægesekretæruddannelse er en erhvervsuddannelse, som varer 2 år.
HK Kommunal har forhandlet overenskomst for uddannelsen.
Grundlønsindplaceringen for nyuddannede sundhedsadministrative koordinatorer er på grundløn 27½, hvis du er ansat i en region, og på grundløn 28 hvis du er ansat i en kommune.
Se hvad din aktuelle lønsats er i lønoversigterne her på HK.DK
Studieordningen med læringsmål og fagelementer kan findes på de enkeltes skolers hjemmesider. Uddannelsen bliver bygget op om fem kerneområder:
- Administration og koordinering
- Jura
- Sundhed og sygdom
- Kommunikation
- Teknologi og data
På nuværende tidspunkt er vi ikke orienteret om, at det er en mulighed at tage uddannelsen online. Men det kan ikke udelukkes på sigt. Det er professionshøjskolerne, der udbyder uddannelsen, som beslutter, om der etableres et onlineforløb på sigt.
Det er professionshøjskolerne, som udbyder uddannelsen, der laver denne individuelle merit-vurdering, og derfor anbefaler vi, at I kontakter skolerne om merit spørgsmål.
Merit betyder, at en studerende kan blive fritaget for undervisning og eksamen i bestemte fag eller i praktik, hvis man opfylder bestemte krav til kompetencer, uddannelse eller arbejde.
Retningslinjerne er anbefalinger, som skolerne kan følge, så der kommer en ensartethed i behandling af meritansøgninger. Men merit er altid en individuel vurdering af ansøgers uddannelser, kvalifikationer og arbejde i øvrigt.
Der er to praktikperioder i uddannelsen. En i slutningen af første semester og en praktik, som varer et helt semester, inden den afsluttende eksamensopgave. I alt 30 ugers praktik. Den studerende skal ikke selv finde praktikplads.
Den studerende lønnes ikke under praktikken, men kan fortsætte med SU.
Der skal være praktikvejledere til de studerende på de hospitaler, der er praktiksteder. Det er det enkelte hospital, der beslutter, hvem der skal være praktikvejledere. Praktikvejlederne skal sikre sammenhæng mellem den teoretiske undervisning på skolerne og praktikken på arbejdspladsen. Læringsmål for praktikken er beskrevet i studieordningen.
Både Danske Regioner, SAL og HK Kommunal har en klar forventning om, at der i de kommende år bliver hårdt brug for både de eksisterende lægesekretærer og de nye sundhedsadministrative koordinatorer.
Der vil, med de planer der ligger nu, blive færdiguddannet ca. 300 sundhedsadministrative koordinatorer om året fra 2024. Til sammenligning er der ansat ca. 7.000 lægesekretærer på vores hospitaler. Så det er vurderingen, at de nuværende lægesekretærer vil være uundværlige for sygehusvæsenets drift, så langt man overhovedet kan se frem. Danske Regioner har tilkendegivet, at man anser lægesekretærerne som en særdeles attraktiv arbejdskraft - også i fremtiden - når de nye sundhedsadministrative koordinatorer begynder at blive færdiguddannede og komme ud på arbejdsmarkedet.
Det er forventningen, at der de kommende mange år vil blive slået stillinger op, hvor man søger lægesekretærer, men om nogle år vil en del stillinger forventeligt blive opslået som ”lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator”.
Når de første sundhedsadministrative koordinatorer er uddannet, forventer både Danske Regioner, SAL og HK Kommunal, at lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer vil komme til at arbejde side om side, og at de kan supplere hinanden og højne fagligheden for begge parter.
Som en del af overenskomsten har HK Kommunal aftalt med Danske Regioner, at vi indgår i et partnerskab, hvor vi drøfter fremtidens administrative kompetencer og opgaver.
Der vil særligt være fokus på:
- Rekrutteringssituationen
- Udviklingstendenser og muligheder i opgaver
- Overblik, barrierer og status for den særlige indsats i regi af kompetencefonden
- Det gode praktikforløb
- Stillingsbetegnelser i relation til jobfunktioner
- Fokus på ledende lægesekretærer
Ja, du kan som lægesekretær sagtens søge stillinger som sundhedsadministrativ koordinator. Og det omvendte kan også lade sig gøre, altså at de nye sundhedsadministrative koordinatorer lægger billet ind på stillinger, hvor man søger en lægesekretær. HK Kommunal og Danske Regioner forventer, at arbejdspladserne i fremtiden vil søge efter såvel en lægesekretær som en sundhedsadministrativ koordinator, når man slår stillinger op. Erfaringen viser, at det, arbejdsgiverne typisk lægger vægt på, er, om erfaring og de rette kompetencer til opgaverne er tilstede, mere end det er den ene eller anden uddannelsesbaggrund.
Som udgangspunkt skifter de nuværende lægesekretærer ikke titel til sundhedsadministrativ koordinator, heller ikke selv om man har taget en fuld sundhedskommunomuddannelse.
Som en del af overenskomsten har HK Kommunal aftalt med Danske Regioner, at vi indgår i et partnerskab, hvor vi bl.a. drøfter stillingsbetegnelser i relation til jobfunktioner.
Ja, det kan du godt. Det skal i givet fald ske ad meritvejen.
Meritvejen betyder, at man i princippet skal tage uddannelsen som sundhedsadministrativ koordinator, men at man kan blive fritaget for undervisning og eventuelt eksamen i bestemte fag eller fritaget for praktik, hvis man opfylder nogle bestemte krav til uddannelse, kvalifikationer eller arbejde.
Retningslinjer for merit er anbefalinger, som skolerne kan følge, så der kommer en ensartethed i behandlingen af meritansøgninger. Merit er altid en individuel vurdering af ansøgers uddannelser, kvalifikationer og arbejde i øvrigt.
Det er professionshøjskolerne, som udbyder uddannelsen, der laver denne individuelle merit-vurdering, og derfor anbefaler vi, at du kontakter skolerne om merit spørgsmål.
Denne bekymring har vi hørt udtrykt hos nogle lægesekretærer. Men hverken Danske Regioner, DL eller HK Kommunal venter, at der bliver mindre behov for lægesekretærer i fremtiden. Danske Regioner anser lægesekretærerne som uundværlige i fremtidens sundhedsvæsen, og forventningen er, at der bliver hårdt brug for de nuværende lægesekretærer, ligesom der bliver behov for de unge, der vælger at gennemføre uddannelsen som lægesekretær, inden den ophører.
Det er selvfølgelig vigtigt, at alle lægesekretærer hele tiden sørger for, at kompetencerne matcher udviklingen. Og derfor er det en god ide løbende at efteruddanne sig. Det har mange lægesekretærer heldigvis også allerede gjort. En del har taget sundhedskommunom, nogle har diplom, og flere har taget enkeltstående fag.
Men der er en klar opfordring fra DL og HK Kommunal til lægesekretærer om at sikre sig nye kompetencer via efteruddannelse. Og samme opfordring vil lyde til de nye sundhedsadministrative koordinatorer, når de er færdiguddannede.
HK Kommunal har i forbindelse med overenskomsten sammen med Danske Regioner aftalt en særlig indsats for lægesekretærernes efter – og videreuddannelsesmuligheder.
Som en del af den regionale Kompetencefond er der afsat særlige midler til lægesekretærernes efter- og videreuddannelse. Det betyder, at du som lægesekretær kan få finansieret en fuld sundhedskommunomuddannelse på én gang, plus udgifter til bøger og transport. Du kan også stadig tage ét modul ad gangen.
Er det længe siden, du har siddet på studiebænken, har du også mulighed for, via kompetencefonden, at få betalt et studieforberedende forløb før selve sundhedskommunomuddannelsen.
Umiddelbart betyder den nye uddannelse ikke ændringer for dig, som allerede er elev. Du gennemfører din uddannelse på helt normal vis, frem til den nedlægges. Bliver du gravid og skal på barsel i løbet af din elevtid, skal du kontakte din skole for at få tilrettelagt din resterende elevtid, og skoleophold. Alternativt henviser vi til Uddannelsesnævnet.
Både Danske Regioner, SAL og HK Kommunal forventer, at der i fremtiden bliver brug for både lægesekretærer og de nye sundhedsadministrative koordinatorer i sygehusvæsenet. Der er planlagt et optag på 300 om året på den nye uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator, og der er ca. 7.000 lægesekretærer på sygehusene. Så i mange år fremover vil lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer supplere hinanden på arbejdspladserne – og også kunne styrke hinandens faglighed.
Da det er en helt ny uddannelse, vil der løbende blive set på uddannelsens indhold i forhold til behovet på arbejdspladserne, og derfor kan nedenstående blive ajourført hen ad vejen.
Uddannelsen er bygget op om følgende 5 faglige kerneområder:
- Administration og koordinering
- Jura
- Sundhed og sygdom
- Kommunikation
- Teknologi og data
Uddannelsens konstituerende elementer udgøres af 16 fagelementer, herunder to praktikperioder og et afgangsprojekt på sammenlagt 150 ECTS.
Kerneområde: Sundhedsadministration og koordinering 1. semester (5 ECTS)
Fagelementet omhandler sundhedsvæsenets organisering og finansiering – nationalt og sektorielt, den professionelles rolle i forhold til ansvarsfordeling og det etiske ansvar i et sundhedsvæsen, der er kendetegnet ved forskellige kulturer inden for de enkelte sektorer, institutioner og professioner.
Indhold: Sundhedsvæsenets organisering og finansiering, kultur, etik og professionsforståelse.
Kerneområde: Sundhed og sygdom 1. semester (5 ETCS)
Fagelementet omhandler folkesundhed, sundhedsopfattelser og sygdoms påvirkning af menneskers hverdagsliv. Fagelementet har fokus på den professionelles samspil med patienter og rolle i forhold til patientinvolvering samt de etiske og kulturelle aspekter i forhold hertil.
Indhold: Folkesygdomme, sundhedsadfærd, hverdagsliv med sygdom og patientinvolvering
Kerneområde: kommunikation 1. semester (5 ECTS)
Fagelementet omhandler grundlæggende begreber og redskaber inden for interpersonel kommunikation. Fagelementet har fokus på kommunikationen med patient og pårørende samt de etiske overvejelser, der knytter sig til den professionelles position.
Indhold: Kommunikationsmodeller, interpersonel kommunikation, professionel service og etik.
Praktik 1. semester (15 ECTS)
Praktikken omhandler samspillet med andre professionelle, mødet med patient og pårørende samt administrativ praksis i sundhedsvæsenet, herunder særligt journalbehandling og patientregistrering.
Indhold: Tværprofessionelt samarbejde, patientservice, journalbehandling og patientregistrering.
Kerneområde: Sundhedsadministration og koordinering 2. semester (10 ECTS)
Fagelementet omhandler anvendelse og opfølgning på kvalitetsmål og ressourceoptimering i det daglige arbejde. Fagelementets indhold har desuden fokus på det administrative flow og sammenhæng i patientforløb herunder visitation, udredning, behandling, kontrol, efterbehandling og rehabilitering.
Indhold: Ressourceoptimering, proces– og arbejdsgange, flow, logistik og koordinering, nationale kvalitets- og servicemål.
Kerneområde: Jura 2. semester (10 ECTS)
Fagelementet omhandler de retlige rammer for administration og koordinering inden for det sundhedsfaglige område og udfordringer i forhold til indsamling, opbevaring og videregivelse af data.
Indhold: Juridisk metode, forvaltningsloven, offentlighedsloven, persondataforordningen samt databeskyttelsesloven.
Kerneområde: Sundhed og sygdom 2. semester (10 ETCS)
Fagelementet omhandler kroppens basale opbygning og funktion samt sygdomslære. Fagelementet har fokus på fysiske og psykiske folkesygdomme samt dertil knyttede behandlings- og rehabiliteringsmuligheder.
Indhold: Anatomi, fysiologi, sygdomslære, farmakologi, rehabilitering og sundhedsterminologi.
Sundhedsadministration og koordinering 3. semester (5 ECTS)
Fagelementet omhandler den professionelles rolle som en integreret del af tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde med henblik på at sikre effektive overgange på tværs af professioner, specialer og sektorer.
Indhold: Den professionelles rolle, tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdsrelationer.
Kerneområde: Jura 3. semester (5 ECTS)
Fagelementet omhandler patientrettigheder og sundhedsprofessionelles administrative pligter, herunder dokumentationspligten. Fagelementet har desuden fokus på de retlige rammer i det primære og sekundære sundhedsvæsen, herunder klagesystemet og myndighedernes tilsynspligt.
Indhold: Patientrettigheder, sundhedsprofessionelles pligter, sundhedsloven, serviceloven og retssikkerhedsloven.
Kerneområde: kommunikation 3. semester (10 ECTS)
Fagelementet omhandler kommunikation i organisationer samt konkrete kommunikationsteknikker til at fremme samarbejde og håndtere konflikter. Fagelementet sætter desuden fokus på skriftlig kommunikation i organisationen og med patienter.
Indhold: Kommunikation i organisationer, konflikthåndtering, interpersonel kommunikation og skriftlig kommunikation.
Kerneområde: Teknologi og data 3. semester (10 ECTS)
Fagelementet omhandler digitale løsninger til at understøtte arbejdsgange i en sundhedsadministrativ praksis, herunder journalføring og dokumentation som et bidrag til en dataunderstøttet indsats samt teknologisk understøttet kommunikation. Fagelementet indeholder desuden dataregistrering og -udtræk og forståelsen af datas rolle i en organisation, herunder efterspørgsel, vurdering og formidling af data.
Indhold: Sundhedsfaglige systemer, dataregistrering og -udtræk, håndtering af persondata i systemer, it-sikkerhed, telemedicin og telesundhed.
Praktik 4. semester (30 ECTS)
Praktikken omhandler administrativ praksis i sundhedsvæsenet, herunder koordinerings- og planlægningsarbejdet i forbindelse med forløbskoordinering, kvalitetssikring og ressourceoptimering. Praktikken omhandler desuden samspillet med andre professionelle samt mødet med patient og pårørende.
Indhold: Forløbskoordinering, kvalitetssikring og ressourceoptimering, informations- og formidlingsopgaver samt tværprofessionelle opgaver.
Kerneområde: Sundhedsadministration og koordinering 5. semester (5 ECTS)
Fagelementet omhandler forandrings- og innovationsprocesser lokalt og på tværs af institutioner og sektorer i sundhedssektoren. Fagelementet retter sig mod forbedringspotentialer og innovation i administrative processer og patientforløb.
Indhold: Forandringsprocesser, innovation, kvalitets- og procesudvikling.
Kerneområde: Sundhed og sygdom 5. semester (5 ECTS)
Fagelementet omhandler samspillet mellem hverdagslivet med sygdom, behandlingsmuligheder og sundhedsvæsnets rolle i forhold til understøttelse af patienters compliance. Fagelementet har desuden fokus på lighed i sundhed, sundhedstilbud og fælles beslutningstagen.
Indhold: Compliance, lighed i sundhed, sundhedstilbud og fælles beslutningstagen.
Kerneområde: Teknologi og data 5. semester (5 ECTS)
Fagelementet omhandler samspillet mellem teknologi, faglighed, opgaver og mennesker og de muligheder og udfordringer, som samspillet medfører. Fagelementet omhandler desuden teknologiske rammebetingelser og tendenser.
Indhold: Den digitale sundhedsforbruger, automatisering og kunstig intelligens.
Det afsluttende eksamensprojekt (15 ECTS)
Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af og evne til at reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og professionen, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen.