MIT HK
Log ind
Problemer med login med MitID eller NemID?
Problemer med login med adgangskode?
Få support hos NemID
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med NemID eller MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID eller MitID?
Ja, det kan du godt.
Problemer med
Log ind PANE HEADLINE
Log ind med MitID & NemID
Du kan altid logge ind med MitID eller NemID. Hvis du ønsker at oprette eller ændre din personlige adgangskode til HK kræver det login med MitID eller NemID.
Log ind med HK-adgangskode
For at kunne benytte en personlig adgangskode til HK, skal du først oprette en ved at logge ind med NemID. Herefter kan du benytte adgangskoden, hver gang du logger ind.
Fejl på Login Med NemID
Du kan i øjeblikket ikke logge ind med NemID på Mit HK , det skyldes en fejl hos NemID.
Du kan logge ind med brugernavn/adgangskode, hvis du tidligere har oprette en, eller du kan anvende MitID
Få hjælp til login
NemID eller MitID virker ikke. Hvad gør jeg? Så skal du kontakte supporten hos NemID eller MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.Få support hos NemID
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med NemID eller MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID eller MitID?
Ja, det kan du godt.
Problemer med
log ind
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med NemID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med NemID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med NemID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med NemID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit NemID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
English
Do you want information in English? Visit our English website.
Mandag Lukket
Tirsdag 8.00-17.00
Onsdag 8.00-17.00
Torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-16.00
Lørdag Lukket
årene før HK
1897 - Det første spadestik
HK HANDELs historie starter allerede i 1897. Her opretter københavnske handelsansatte ”De Danske Handelsmedhjælperes Forbund af 1897” på en beværtning på Istedgade. Karl Hintz er formand, og der er nok at kæmpe for – handelsansatte arbejder op til 17 timer om dagen og til en tarvelig løn. Der er ingen fridage.
En lukkelov samt krav om rimelig løn og arbejdstid er derfor på programmet fra start.
Første formand for De Danske Handelsmedhjælperes Forbund, Karl Hintz.
1898 - Den første politiske kamp
Forbundet samler underskrifter fra 5.000 handelsmedhjælpere, der alle vil have politikerne til at lave en lukkelov, så de kan få fri om søndagen.
Forbundet sender underskrifterne til Rigsdagen. Samme år bliver Axel Gundel, der har arbejdet både i butik og på kontor, valgt til formand for forbundet.
Axel Gundel bliver formand for handelsmedhjælperne og senere også HK's første formand.
1899 - Septemberforliget
Efter mange måneders konflikt mellem arbejdere og
arbejdsgivere bliver partnerne enige om "Septemberforliget". Det indebærer bl.a., at arbejdsgiverne har ledelsesretten, mens arbejderne til gengæld skal have ret til at organisere sig
og strejke. De Danske Handelsmedhjælperes Forbund er dog ikke en del af
aftalen, fordi de ikke er med i datidens svar på FH / LO, ”De Samvirkende
Fagforbund”, som har ført konflikten på arbejdstagernes side.
De første år i HK
1900 - HK bliver oprettet
En række lokale forbund og foreninger for handels- og kontorfunktionærer - herunder De Danske Handelsmedhjælperes Forbund - beslutter sig for at gå sammen og danne hovedforbundet ”H.K.”. Axel Gundel, der indtil da har været formand for De Danske Handelsmedhjælperes Forbund, blive HK’s første formand. Forbundet har blandt andet som sine erklærede mål at få indført:
- Kortere arbejdstid
- Søndagslukket
- Ligeløn for mænd og kvinder
1901 - Lukkeloven tager form
Kampagnen for en lukkelov, der startede med underskriftsindsamlingen i 1898, ser ud til at bære frugt. Regeringspartiet ”Venstrereformpartiet” – forløberen for De Radikale og Venstre – laver et lovforslag om en lukkelov, der skal give handelsmedhjælperne mulighed for at holde fri om søndagen.
Loven skal dog både behandles i Folketinget og i Landstinget, før den kan blive til virkelighed.
1902 - HK’s første kongres og kvindespørgsmålet
På HK’s første kongres bliver blandt andet ”kvindespørgsmålet” diskuteret. HK er på mange måder en progressiv fagforening efter datidens standarder. For eksempel kæmpes der for ligeløn, og kvinder kan både blive medlem og stille op til bestyrelsen. Alligevel vil nogle medlemmer begrænse især yngre kvindernes mulighed for at blive en del af forbundet af frygt for, at de underbyder lønningerne og ikke deltager seriøst i den faglige kamp. Louise Larsen, der allerede som 18-årig og som en af de første kvinder blev medlem af HK, siger blandt andet i en tale, der får stærke ”hør” fra salen:
- Der kommer noget tilfældigt over organisationen, når alle mulige damer med en månedsgage på 25, 20,15 kr., som omtrent lige kan dække deres cykelreparationer og udgifter til handsker osv., optages.
HK-kongressen holder dog fast i, at alle på nær lærlinge skal kunne blive medlem - blandt andet af frygt for, at de unge kvinder ellers ender med at blive skruebrækkere.
Den københavnske fællesbestyrelse fra 1906. Louise Larsen var den eneste kvinde i bestyrelsen.
1904 - Helligdagsloven
Efter mange års hårdt lobby-arbejde lykkes det endelig at få ”Helligdagsloven” igennem både Landsting og Folketing.
Loven forbyder blandt andet helt butikkerne at holde åbent på søndage og helligdage, og dermed bliver Danmark et af de første lande i verden, hvor handelsansatte ved lov har fri om søndagen.
HK's daværende fagblad - "Dansk handels- og kontormedhjælper-tidende" fejrer, at helligdagsloven endelig er blevet vedtaget
De første overenskomster
1915 - Neutralitet til debat
HK’s københavnske afdelinger melder sig ind Arbejdernes Fællesorganisation (datidens svar på LO / FH), og det skaber stor debat på HK’s kongres. Provinsafdelingerne vil gerne bevare deres partipolitiske neutralitet, og Arbejdernes Fællesorganisation har et tæt bånd til Socialdemokratiet. Derfor ønsker provinsafdelingerne ikke, at HK kommer med i Arbejdernes Fællesorganisation. Debatten om partipolitisk neutralitet blusser sidenhen jævnligt op gennem hele HK's historie.
1917 – første lønkonflikt og overenskomst på lagerområdet
Lagermedhjælperne på De danske Vin- og Konservesfabrikker / Beauvais kan ikke få deres lønkrav igennem. Samtidigt prøver fabrikken at erstatte de organiserede lagermedhjælpere med uorganiserede. Det fører til HK’s første lønkonflikt. HK’s medlemmer blokerer med støtte fra Dansk Arbejdsmandsforbund og Dansk Slagteriarbejderforbund fabrikken.
I sidste ende må Beauvais give sig, og der bliver indgået en overenskomst.
1918 - Store strejker og store resultater
Gyldendals medarbejdere, der er organiseret i HK, ønsker et ”dyrtidstillæg” – dvs. et løntillæg i forbindelse med inflationen. Det går forlaget ikke med til – de begynder tværtimod at afskedige organiserede medarbejdere og smider den lokale HK-klubformand på porten.
Fagforeningens modsvar bliver en strejke, som varer 11 dage, før Gyldendal genansætter de fyrede medarbejdere og indgår i lønforhandlinger med HK.
Senere samme år strejker unge kvinder i legetøjsforretningen Th. Thorgreen, hvilket bla. fører til store lønforhøjelser og forkortelse af arbejdstiden for dem.
Fagbevægelsen - inklusive HK – har i mange år kæmpet for kortere arbejdsdage. Nu lykkes det endelig at få det med i overenskomsterne.En del af arbejderbevægelsen
1932 – Vølund-konflikten og De samvirkende Fagforbund
Efter utallige interne diskussioner igennem hele HK’s 32-årige historie bliver HK for alvor en del af arbejderbevægelsen med indmeldelsen i ”De samvirkende Fagforbund” – datidens LO / FH. Arbejdsgiverne vil dog ikke uden videre acceptere, at HK også er en del af Septemberforliget fra 1899, der gav organisations- og strejkeret.
HK indleder derefter en konflikt med virksomheden Vølund, som nægter at forhandle med HK. Blandt andet med det formål at afprøve spørgsmålet om organisationsretten Konflikten viser sig at blive både langvarig og principiel.
1935 – Hovedaftale med Danske Arbejdsgivere
Højesteret giver i 1935 i forbindelse med Vølund-konflikten HK ret i, at forbundet er omfattet af arbejdsmarkedets hovedaftale. HK og Danske Arbejdsgivere indgår en særskilt hovedaftale, der sammen med dommen slår fast, at medlemmerne har organisationsret og strejkeret. Det vil sige, at virksomheder ikke må fyre medarbejdere, fordi de er organiseret i HK eller deltager i en lovlig strejke.
1938 - Brugsmedhjælperne kommer med
Brugsmedhjælperne har deres egen forening – "Foreningen af Danske Brugsforeningsmedhjælpere". Det fører til konkurrence og nogle gange også til stridigheder med HK. Derfor aftaler de to foreninger at slå sig sammen for på den måde at stå stærkere.
Reklame for FDB-tøj i brugsmedhjælpernes fagblad.
1938 - Funktionærloven
Funktionærloven bliver indført, og den sikrer en række rettigheder for de privatansatte. Blandt andet skal Arbejdsgiveren give et opsigelsesvarsel på tre måneder, mens funktionæren kan sige op med en måneds varsel. Der kommer også en sygelønsordning.
Funktionærloven eksisterer stadig i dag.
Det moderne HK
1947 - Samarbejdsaftalen
Arbejdsgivere og fagbevægelsen bliver enige om ”Samarbejdsaftalen”. Et af kravene for at modtage den amerikanske Marshall-hjælp efter 2. verdenskrig er, at virksomhederne skal være mere effektive, og for at sikre, at medarbejderne bliver hørt i den proces, opretter man med aftalen bl.a. de samarbejdsudvalg, som vi også har i dag.
1948 – 50%-reglen og den første landsoverenskomst
HK indgår for første gang en landsoverenskomst med Dansk Arbejdsgiverforening. Det er en stor sejr for HK, fordi det bliver muligt at brede overenskomster og gode vilkår ud i et langt større omfang. Prisen bliver den kontroversielle 50%-regel, der den dag i dag stadig gælder på bl.a. de handelsansattes arbejdspladser. Reglen siger, at vi først kan rejse krav om overenskomst, når mindst 50 pct. af funktionærerne på en arbejdsplads er medlem af HK.
1963 - Ligeløn aftales
Ligeløn – eller rettere lige mindsteløn - aftales i overenskomsten. Den træder dog ikke i kraft med det sammen, men indfases i de følgende år. Indtil da er mindstelønningerne for mænd og kvinder fortsat forskellige.
Vittighedstegning fra HK-bladet, 1965. Selvom ligelønnen er aftalt, er der stadig problemer med ligestillingen.
1965 - Ligeløn indfaset
HK kan fejre jubilæum med et resultat, som fagforeningen har kæmpet for i alle sine 65 år. Ligeløn er nu blevet endeligt indfaset i overenskomsten. Det betyder dog ikke, at ligelønskampen er slut. Dels er det kun lige mindstelønninger, der er sikret i overenskomsten - mændenes reallønninger er generelt højere.
Og dels gælder ligelønnen kun de HK’ere, der er overenskomstdækkede. Det er stadig lovligt at give mænd højere lønninger end kvinder alene på grund af køn, og Folketinget vedtager først et forbud mod løndiskrimination i 1976
HK-bladets forside fra januar 1965
HK Handel bliver til
1988 - HK HANDEL stiftes
Næsten hundrede år efter, at de handelsansatte organiserede sig på en beværtning på Istedgade, bliver HK HANDEL formelt stiftet. Bent Knap, der indtil da har været forretningsfører på HK’s handelsområde, bliver valgt som den første formand. Som sektor har HK HANDEL en høj grad af selvbestemmelse.
HANDELs tre første formænd fotograferet i 2018. Fv. Jørgen Hoppe (1992-2012), Bent Knap (1988-1992) og Per Tønnesen (2012-2021)
1997 – Brancheoverenskomster og Løn under barsel
Man deler for første gang landsoverenskomsten, der har eksisteret siden 1948, op. Den erstattes af en række brancheoverenskomster. I de nye overenskomster aftales der desuden fuld løn under en del af barslen. Ordningen indfases i løbet af overenskomstperioden.
2010 – Lukkeloven bliver afskaffet
Regeringen bestående af Venstre og Konservative får afskaffet de væsentligste elementer i den lov, som de organiserede handelsansatte har kæmpet for siden 1897, som siden 1904 har sikret handelsansatte fri om søndagen, og som siden 1908 har medført bedre arbejdstider.
Loven betyder, at butikker kan holde åbent døgnet rundt på de fleste af årets dage. HK HANDEL lykkes dog med at få afbødet nogle af lukkelovens værste konsekvenser ved at få indført nye regler for arbejdstid i overenskomsten.
2012 - Den organiserende fagforening
Det vedtages på HK HANDELS kongres, at HK HANDEL fremover skal være ”Den Organiserende Fagforening”. Det vil bl.a. sige, at der i HK HANDELs nye strategi bliver lagt stor vægt på at involvere medlemmerne i det faglige arbejde og at uddanne tillidsrepræsentanter og AMR’er i at engagere medarbejderne lokalt.
2021 - Første kvindelige formand
Mette Høgh bliver på kongressen valgt som den første kvindelige formand for HK HANDEL. Du kan se hendes tale til kongressen nedenfor eller læse mere om HK HANDELs struktur her. Du kan også læse mere om HK HANDELs formand her.