MitID virker ikke. Hvad gør jeg?
Hvis du prøver at logge ind med en Apple enhed, skal du først prøve at rydde din historik. Sådan gør du:
Gå ind i Indstillinger
Vælg Safari
Ryd historik – webstedsdata
Hvis det ikke hjælper, skal du kontakte supporten hos MitID, da HK desværre ikke kan hjælpe dig i den situation.
Få support hos MitID
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du lave din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge MitID?
Ja, det kan du godt.
Min HK-adgangskode virker ikke (er blevet låst)
Det er kun dig selv, der kan oprette en HK-adgangskode. Hvis din adgang er låst, skal du logge ind med MitID og herefter selv oprette din HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Jeg har glemt min HK-adgangskode
Log ind med MitID, hvorefter du kan oprette en ny HK-adgangskode under 'Ny adgangskode' på Mit HK.
Det er første gang, jeg logger på Mit HK
Så har du ikke en HK-adgangskode endnu. Du skal først logge ind med MitID, og herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Skal jeg altid logge ind med MitID?
Nej, kun første gang du logger på Mit HK. Herefter kan du oprette din egen HK-adgangskode.
Kan jeg nøjes med at bruge mit MitID?
Ja, det kan du godt.
Jeg har tekniske problemer med at logge ind
Oplever du tekniske problemer med at logge ind, kan du ringe på: 4437 1563 i åbningstiden, som er 6.00-24.00
HK HANDELs historie starter allerede i 1897. Her opretter københavnske handelsansatte ”De Danske Handelsmedhjælperes Forbund af 1897” på en beværtning på Istedgade. Karl Hintz er formand, og der er nok at kæmpe for – handelsansatte arbejder op til 17 timer om dagen og til en tarvelig løn. Der er ingen fridage.
En lukkelov samt krav om rimelig løn og arbejdstid er derfor på programmet fra start.
Første formand for De Danske Handelsmedhjælperes Forbund, Karl Hintz.
Forbundet samler underskrifter fra 5.000 handelsmedhjælpere, der alle vil have politikerne til at lave en lukkelov, så de kan få fri om søndagen.
Forbundet sender underskrifterne til Rigsdagen. Samme år bliver Axel Gundel, der har arbejdet både i butik og på kontor, valgt til formand for forbundet.
Axel Gundel bliver formand for handelsmedhjælperne og senere også HK's første formand.
Efter mange måneders konflikt mellem arbejdere og
arbejdsgivere bliver partnerne enige om "Septemberforliget". Det indebærer bl.a., at arbejdsgiverne har ledelsesretten, mens arbejderne til gengæld skal have ret til at organisere sig
og strejke. De Danske Handelsmedhjælperes Forbund er dog ikke en del af
aftalen, fordi de ikke er med i datidens svar på FH / LO, ”De Samvirkende
Fagforbund”, som har ført konflikten på arbejdstagernes side.
En række lokale forbund og foreninger for handels- og kontorfunktionærer - herunder De Danske Handelsmedhjælperes Forbund - beslutter sig for at gå sammen og danne hovedforbundet ”H.K.”. Axel Gundel, der indtil da har været formand for De Danske Handelsmedhjælperes Forbund, blive HK’s første formand. Forbundet har blandt andet som sine erklærede mål at få indført:
Kampagnen for en lukkelov, der startede med underskriftsindsamlingen i 1898, ser ud til at bære frugt. Regeringspartiet ”Venstrereformpartiet” – forløberen for De Radikale og Venstre – laver et lovforslag om en lukkelov, der skal give handelsmedhjælperne mulighed for at holde fri om søndagen.
Loven skal dog både behandles i Folketinget og i Landstinget, før den kan blive til virkelighed.
På HK’s første kongres bliver blandt andet ”kvindespørgsmålet” diskuteret. HK er på mange måder en progressiv fagforening efter datidens standarder. For eksempel kæmpes der for ligeløn, og kvinder kan både blive medlem og stille op til bestyrelsen. Alligevel vil nogle medlemmer begrænse især yngre kvindernes mulighed for at blive en del af forbundet af frygt for, at de underbyder lønningerne og ikke deltager seriøst i den faglige kamp. Louise Larsen, der allerede som 18-årig og som en af de første kvinder blev medlem af HK, siger blandt andet i en tale, der får stærke ”hør” fra salen:
- Der kommer noget tilfældigt over organisationen, når alle mulige damer med en månedsgage på 25, 20,15 kr., som omtrent lige kan dække deres cykelreparationer og udgifter til handsker osv., optages.
HK-kongressen holder dog fast i, at alle på nær lærlinge skal kunne blive medlem - blandt andet af frygt for, at de unge kvinder ellers ender med at blive skruebrækkere.
Den københavnske fællesbestyrelse fra 1906. Louise Larsen var den eneste kvinde i bestyrelsen.
Efter mange års hårdt lobby-arbejde lykkes det endelig at få ”Helligdagsloven” igennem både Landsting og Folketing.
Loven forbyder blandt andet helt butikkerne at holde åbent på søndage og helligdage, og dermed bliver Danmark et af de første lande i verden, hvor handelsansatte ved lov har fri om søndagen.
HK's daværende fagblad - "Dansk handels- og kontormedhjælper-tidende" fejrer, at helligdagsloven endelig er blevet vedtaget
Lagermedhjælperne på De danske Vin- og Konservesfabrikker / Beauvais kan ikke få deres lønkrav igennem. Samtidigt prøver fabrikken at erstatte de organiserede lagermedhjælpere med uorganiserede. Det fører til HK’s første lønkonflikt. HK’s medlemmer blokerer med støtte fra Dansk Arbejdsmandsforbund og Dansk Slagteriarbejderforbund fabrikken.
I sidste ende må Beauvais give sig, og der bliver indgået en overenskomst.
Gyldendals medarbejdere, der er organiseret i HK, ønsker et ”dyrtidstillæg” – dvs. et løntillæg i forbindelse med inflationen. Det går forlaget ikke med til – de begynder tværtimod at afskedige organiserede medarbejdere og smider den lokale HK-klubformand på porten.
Fagforeningens modsvar bliver en strejke, som varer 11 dage, før Gyldendal genansætter de fyrede medarbejdere og indgår i lønforhandlinger med HK.
Senere samme år strejker unge kvinder i legetøjsforretningen Th. Thorgreen, hvilket bla. fører til store lønforhøjelser og forkortelse af arbejdstiden for dem.
Efter utallige interne diskussioner igennem hele HK’s 32-årige historie bliver HK for alvor en del af arbejderbevægelsen med indmeldelsen i ”De samvirkende Fagforbund” – datidens LO / FH. Arbejdsgiverne vil dog ikke uden videre acceptere, at HK også er en del af Septemberforliget fra 1899, der gav organisations- og strejkeret.
HK indleder derefter en konflikt med virksomheden Vølund, som nægter at forhandle med HK. Blandt andet med det formål at afprøve spørgsmålet om organisationsretten Konflikten viser sig at blive både langvarig og principiel.Brugsmedhjælperne har deres egen forening – "Foreningen af Danske Brugsforeningsmedhjælpere". Det fører til konkurrence og nogle gange også til stridigheder med HK. Derfor aftaler de to foreninger at slå sig sammen for på den måde at stå stærkere.
Reklame for FDB-tøj i brugsmedhjælpernes fagblad.
Funktionærloven bliver indført, og den sikrer en række rettigheder for de privatansatte. Blandt andet skal Arbejdsgiveren give et opsigelsesvarsel på tre måneder, mens funktionæren kan sige op med en måneds varsel. Der kommer også en sygelønsordning.
Funktionærloven eksisterer stadig i dag.
Ligeløn – eller rettere lige mindsteløn - aftales i overenskomsten. Den træder dog ikke i kraft med det sammen, men indfases i de følgende år. Indtil da er mindstelønningerne for mænd og kvinder fortsat forskellige.
Vittighedstegning fra HK-bladet, 1965. Selvom ligelønnen er aftalt, er der stadig problemer med ligestillingen.
HK kan fejre jubilæum med et resultat, som fagforeningen har kæmpet for i alle sine 65 år. Ligeløn er nu blevet endeligt indfaset i overenskomsten. Det betyder dog ikke, at ligelønskampen er slut. Dels er det kun lige mindstelønninger, der er sikret i overenskomsten - mændenes reallønninger er generelt højere.
Og dels gælder ligelønnen kun de HK’ere, der er overenskomstdækkede. Det er stadig lovligt at give mænd højere lønninger end kvinder alene på grund af køn, og Folketinget vedtager først et forbud mod løndiskrimination i 1976
HK-bladets forside fra januar 1965
Næsten hundrede år efter, at de handelsansatte organiserede sig på en beværtning på Istedgade, bliver HK HANDEL formelt stiftet. Bent Knap, der indtil da har været forretningsfører på HK’s handelsområde, bliver valgt som den første formand. Som sektor har HK HANDEL en høj grad af selvbestemmelse.
HANDELs tre første formænd fotograferet i 2018. Fv. Jørgen Hoppe (1992-2012), Bent Knap (1988-1992) og Per Tønnesen (2012-2021)
Regeringen bestående af Venstre og Konservative får afskaffet de væsentligste elementer i den lov, som de organiserede handelsansatte har kæmpet for siden 1897, som siden 1904 har sikret handelsansatte fri om søndagen, og som siden 1908 har medført bedre arbejdstider.
Loven betyder, at butikker kan holde åbent døgnet rundt på de fleste af årets dage. HK HANDEL lykkes dog med at få afbødet nogle af lukkelovens værste konsekvenser ved at få indført nye regler for arbejdstid i overenskomsten.
Log ind med MitID
Du kan altid bruge dit MitID til at logge ind på HK.dk. Hvis det er første gang du logger ind, skal du altid bruge dit MitID