HK HANDELs historie

HK HANDEL har en lang historie bag sig.  HK blev stiftet af handelsansatte, der allerede i 1897 havde dannet deres egen forening. Læs med og se, hvordan fagforeningen har udviklet sig og skabt resultater for de handelsansatte.

årene før HK

1897 - Det første spadestik

HK HANDELs historie starter allerede i 1897. Her opretter københavnske handelsansatte ”De Danske Handelsmedhjælperes Forbund af 1897” på en beværtning på Istedgade. Karl Hintz er formand, og der er nok at kæmpe for – handelsansatte arbejder op til 17 timer om dagen og til en tarvelig løn. Der er ingen fridage.

En lukkelov samt krav om rimelig løn og arbejdstid er derfor på programmet fra start.
Karl Hintz

Første formand for De Danske Handelsmedhjælperes Forbund, Karl Hintz.


1898 - Den første politiske kamp

Forbundet samler underskrifter fra 5.000 handelsmedhjælpere, der alle vil have politikerne til at lave en lukkelov, så de  kan få fri om søndagen.

Forbundet sender underskrifterne til Rigsdagen. Samme år bliver Axel Gundel, der har arbejdet både i butik og på kontor, valgt til formand for forbundet.

Axel Gundel

Axel Gundel bliver formand for handelsmedhjælperne og senere også HK's første formand.

1899 - Septemberforliget

Efter mange måneders konflikt mellem arbejdere og arbejdsgivere bliver partnerne enige om "Septemberforliget". Det indebærer bl.a., at arbejdsgiverne har ledelsesretten, mens arbejderne til gengæld skal have ret til at organisere sig og strejke. De Danske Handelsmedhjælperes Forbund er dog ikke en del af aftalen, fordi de ikke er med i datidens svar på FH / LO, ”De Samvirkende Fagforbund”, som har ført konflikten på arbejdstagernes side. 

De første år i HK

1900 - HK bliver oprettet

En række lokale forbund og foreninger for handels- og kontorfunktionærer - herunder De Danske Handelsmedhjælperes Forbund - beslutter sig for at gå sammen og danne hovedforbundet ”H.K.”. Axel Gundel, der indtil da har været formand for De Danske Handelsmedhjælperes Forbund, blive HK’s første formand. Forbundet har blandt andet som sine erklærede mål at få indført:

  • Kortere arbejdstid
  • Søndagslukket
  • Ligeløn for mænd og kvinder

1901 - Lukkeloven tager form

Kampagnen for en lukkelov, der startede med underskriftsindsamlingen i 1898, ser ud til at bære frugt. Regeringspartiet ”Venstrereformpartiet” – forløberen for De Radikale og Venstre – laver et lovforslag om en lukkelov, der skal give handelsmedhjælperne mulighed for at holde fri om søndagen.

Loven skal dog både behandles i Folketinget og i Landstinget, før den kan blive til virkelighed.

1902 - HK’s første kongres og kvindespørgsmålet 

På HK’s første kongres bliver blandt andet ”kvindespørgsmålet” diskuteret. HK er på mange måder en progressiv fagforening efter datidens standarder. For eksempel kæmpes der for ligeløn, og kvinder kan både blive medlem og stille op til bestyrelsen. Alligevel vil nogle medlemmer begrænse især yngre kvindernes mulighed for at blive en del af forbundet af frygt for, at de underbyder lønningerne og ikke deltager seriøst i den faglige kamp. Louise Larsen, der allerede som 18-årig og som en af de første kvinder blev medlem af HK, siger blandt andet i en tale, der får stærke ”hør” fra salen:

- Der kommer noget tilfældigt over organisationen, når alle mulige damer med en månedsgage på 25, 20,15 kr., som omtrent lige kan dække deres cykelreparationer og udgifter til handsker osv., optages.

HK-kongressen holder dog fast i, at alle på nær lærlinge skal kunne blive medlem - blandt andet af frygt for, at de unge kvinder ellers ender med at blive skruebrækkere.

Fællesbestyrelse for de københavnske afdelinger (1906)

Den københavnske fællesbestyrelse fra 1906. Louise Larsen var den eneste kvinde i bestyrelsen.

1904 - Helligdagsloven

Efter mange års hårdt lobby-arbejde lykkes det endelig at få ”Helligdagsloven” igennem både Landsting og Folketing.

Loven forbyder blandt andet helt butikkerne at holde åbent på søndage og helligdage, og dermed bliver Danmark et af de første lande i verden, hvor handelsansatte ved lov har fri om søndagen.

Helligdagsloven

HK's daværende fagblad - "Dansk handels- og kontormedhjælper-tidende" fejrer, at helligdagsloven endelig er blevet vedtaget

Sådan er arbejdstiderne i dag

1908 - Lukkeloven bliver vedtaget

Den første rigtige lukkelov kommer, da Rigsdagen bl.a. vedtager, at butikker ikke må holde åbent efter l kl. 20 på hverdage og efter kl. 23 på lørdage. Helligdagslovens bestemmelser om lukning søndage og helligdage videreføres.

De første overenskomster

1915 - Neutralitet til debat

HK’s københavnske afdelinger melder sig ind Arbejdernes Fællesorganisation (datidens svar på LO / FH), og det skaber stor debat på HK’s kongres. Provinsafdelingerne vil gerne bevare deres partipolitiske neutralitet, og Arbejdernes Fællesorganisation har et tæt bånd til Socialdemokratiet. Derfor ønsker provinsafdelingerne ikke, at HK kommer med i Arbejdernes Fællesorganisation. Debatten om partipolitisk neutralitet  blusser sidenhen jævnligt op gennem hele HK's historie. 

Læs, hvor HK står politisk i dag

1916 - De første butiksoverenskomster

Der kommer for alvor faglige resultater i 1916, hvor to store overenskomster bliver forhandlet. Den ene med Vejle Brugsforening og den anden med Hovedstaden Brugsforening.

Personalet i Vesterbros Brugsforening - taget i løbet af 1910'erne

 

1917 – første lønkonflikt og overenskomst på lagerområdet 

Lagermedhjælperne på De danske Vin- og Konservesfabrikker / Beauvais kan ikke få deres lønkrav igennem. Samtidigt prøver fabrikken at erstatte de organiserede lagermedhjælpere med uorganiserede. Det fører til HK’s første lønkonflikt. HK’s medlemmer blokerer med støtte fra Dansk Arbejdsmandsforbund og Dansk Slagteriarbejderforbund fabrikken.

I sidste ende må Beauvais give sig, og der bliver indgået en overenskomst.

Strejkevarsel

 

1918 - Store strejker og store resultater

Gyldendals medarbejdere, der er organiseret i HK, ønsker et ”dyrtidstillæg” – dvs. et løntillæg i forbindelse med inflationen. Det går forlaget ikke med til – de begynder tværtimod at afskedige organiserede medarbejdere og smider den lokale HK-klubformand på porten.

Fagforeningens modsvar bliver en strejke, som varer 11 dage, før Gyldendal genansætter de fyrede medarbejdere og indgår i lønforhandlinger med HK.

Senere samme år strejker unge kvinder i legetøjsforretningen Th. Thorgreen, hvilket bla. fører til store lønforhøjelser og forkortelse af arbejdstiden for dem.

1919 - 8 timers arbejdsdag

Fagbevægelsen - inklusive HK – har i mange år kæmpet for kortere arbejdsdage. Nu lykkes det endelig at få det med i overenskomsterne.

En del af arbejderbevægelsen

1932 – Vølund-konflikten og De samvirkende Fagforbund

Efter utallige interne diskussioner igennem hele HK’s 32-årige historie bliver HK for alvor en del af arbejderbevægelsen med indmeldelsen i ”De samvirkende Fagforbund” – datidens LO / FH. Arbejdsgiverne vil dog ikke uden videre acceptere, at HK også er en del af Septemberforliget fra 1899, der gav organisations- og strejkeret.

HK indleder derefter en konflikt med virksomheden Vølund, som nægter at forhandle med HK. Blandt andet med det formål at afprøve spørgsmålet om organisationsretten  Konflikten viser sig at blive både langvarig og principiel.

Vølund

1935 – Hovedaftale med Danske Arbejdsgivere 

Højesteret giver i 1935 i forbindelse med Vølund-konflikten HK ret i, at forbundet er omfattet af arbejdsmarkedets hovedaftale. HK og Danske Arbejdsgivere indgår en særskilt hovedaftale, der sammen med dommen slår fast, at medlemmerne har organisationsret og strejkeret. Det vil sige, at virksomheder ikke må fyre medarbejdere, fordi de er organiseret i HK eller deltager i en lovlig strejke.

1936 - Vølund-konflikten slutter

Efter mange års kamp og den principielle højesteretsdom lykkes det endelig at få en overenskomst i hus med Vølund.

1938 - Brugsmedhjælperne kommer med

Brugsmedhjælperne har deres egen forening – "Foreningen af Danske Brugsforeningsmedhjælpere". Det fører til konkurrence og nogle gange også til stridigheder med HK. Derfor aftaler de to foreninger at slå sig sammen for på den måde at stå stærkere.

FDB-reklame

Reklame for FDB-tøj i brugsmedhjælpernes fagblad.


1938 - Funktionærloven

Funktionærloven bliver indført, og den sikrer en række rettigheder for de privatansatte. Blandt andet skal Arbejdsgiveren give et opsigelsesvarsel på tre måneder, mens funktionæren kan sige op med en måneds varsel. Der kommer også en sygelønsordning.

Funktionærloven eksisterer stadig i dag.


Sådan sikrer funktionærloven dig i dag

Det moderne HK

1947 - Samarbejdsaftalen

Arbejdsgivere og fagbevægelsen bliver enige om ”Samarbejdsaftalen”. Et af kravene for at modtage den amerikanske Marshall-hjælp efter 2. verdenskrig er, at virksomhederne skal være mere effektive, og for at sikre, at medarbejderne bliver hørt i den proces, opretter man med aftalen bl.a. de samarbejdsudvalg, som vi også har i dag.

Læs om tillidsrepræsentantens rolle i dag

1948 – 50%-reglen og den første landsoverenskomst 

HK indgår for første gang en landsoverenskomst med Dansk Arbejdsgiverforening. Det er en stor sejr for HK, fordi det bliver muligt at brede overenskomster og gode vilkår ud i et langt større omfang. Prisen bliver den kontroversielle 50%-regel, der den dag i dag stadig gælder på bl.a. de handelsansattes arbejdspladser. Reglen siger, at vi først kan rejse krav om overenskomst, når mindst 50 pct. af funktionærerne på en arbejdsplads er medlem af HK.

1963 - Ligeløn aftales

Ligeløn – eller rettere lige mindsteløn - aftales i overenskomsten. Den træder dog ikke i kraft med det sammen, men indfases i de følgende år. Indtil da er mindstelønningerne for mænd og kvinder fortsat forskellige.

Ligeløn

Vittighedstegning fra HK-bladet, 1965. Selvom ligelønnen er aftalt, er der stadig problemer med ligestillingen.

Sådan er løngabet i dag

1965 - Ligeløn indfaset

HK kan fejre jubilæum med et resultat, som fagforeningen har kæmpet for i alle sine 65 år. Ligeløn er nu blevet endeligt indfaset i overenskomsten. Det betyder dog ikke, at ligelønskampen er slut. Dels er det kun lige mindstelønninger, der er sikret i overenskomsten - mændenes reallønninger er generelt højere.

Og dels gælder ligelønnen kun de HK’ere, der er overenskomstdækkede. Det er stadig lovligt at give mænd højere lønninger end kvinder alene på grund af køn, og Folketinget vedtager først et forbud mod løndiskrimination i 1976

Ligeløn - forside på HK-bladet

HK-bladets forside fra januar 1965

HK Handel bliver til

1987 – Ny struktur vedtages 

På HK’s kongres bliver det besluttet at opdele fagforeningen i sektorer. Det bliver blandt andet besluttet, at HK Handel skal oprettes.

1988 - HK HANDEL stiftes 

Næsten hundrede år efter, at de handelsansatte organiserede sig på en beværtning på Istedgade, bliver HK HANDEL formelt stiftet. Bent Knap, der indtil da har været forretningsfører på HK’s handelsområde, bliver valgt som den første formand. Som sektor har HK HANDEL en høj grad af selvbestemmelse. 
Tidligere formand i HK Handel Jørgen Hoppe, tidligere formand Bent Knap og nuværende formand Per Tønnesen samlet i anledning af HK Handels 30-års jubilæum

HANDELs tre første formænd fotograferet i 2018. Fv. Jørgen Hoppe (1992-2012), Bent Knap (1988-1992) og Per Tønnesen (2012-2021)


Læs mere om HK HANDELs struktur

1997 – Brancheoverenskomster og Løn under barsel 

Man deler for første gang landsoverenskomsten, der har eksisteret siden 1948, op. Den erstattes af en række brancheoverenskomster. I de nye overenskomster aftales der desuden fuld løn under en del af barslen. Ordningen indfases i løbet af overenskomstperioden.

2000 - 6. ferieuge

Overenskomsten sikrer et vigtigt gode, nemlig den 6. ferieuge. De ekstra feriedage bliver indfaset i løbet af de efterfølgende 4 år.

2010 – Lukkeloven bliver afskaffet

Regeringen bestående af Venstre og Konservative får afskaffet de væsentligste elementer i den lov, som de organiserede handelsansatte har kæmpet for siden 1897, som siden 1904 har sikret handelsansatte fri om søndagen, og som siden 1908 har medført bedre arbejdstider.

 Loven betyder, at butikker kan holde åbent døgnet rundt på de fleste af årets dage. HK HANDEL lykkes dog med at få afbødet nogle af lukkelovens værste konsekvenser ved at få indført nye regler for arbejdstid i overenskomsten.

Sådan er arbejdstiderne i dag

2012 - Den organiserende fagforening

Det vedtages på HK HANDELS kongres, at HK HANDEL fremover skal være ”Den Organiserende Fagforening”. Det vil bl.a. sige, at der i HK HANDELs nye strategi bliver lagt stor vægt på at involvere medlemmerne i det faglige arbejde og at uddanne tillidsrepræsentanter og AMR’er i at engagere medarbejderne lokalt.

2021 - Første kvindelige formand 

Mette Høgh bliver på kongressen valgt som den første kvindelige formand for HK HANDEL. Du kan se hendes tale til kongressen nedenfor eller læse mere om HK HANDELs struktur her. Du kan også læse mere om HK HANDELs formand her.