Danmark kan helt sikkert mere, men der er nogle plus’er og minus’er i reformplanerne, der bør kigges nærmere på.
PLUS
Højere dagpenge i de første tre ledighedsmåneder
Med aftalen øges dagpengesatsen for de første tre ledige måneder. Det giver større tryghed for den enkelte ledige, og HK’s beregninger viser, at det også gælder for ledige HK’ere fra alle fire sektorer.
Hvorfor er det vigtigt?
Forøgelsen af dagpengene er et absolut plus ved de indgåede politiske aftaler. Efter årtiers udhuling af dagpengesatsen, og dermed hele den danske model, peger pilen nu i den rigtige retning. Dagpengesystemet er en vigtig brik i vores danske ”flexicurity-system”, der giver både arbejdstagere og arbejdsgivere sikkerhed og fleksibilitet. Det kræver, at alle bakker op om systemet, der i mange årtier har givet Danmark et meget stabilt arbejdsmarked – og en dansk model, som udlandet lader sig inspirere af. Hvis dagpengesatsen udhules for meget, så er det ikke attraktivt for arbejdstagerne at være med og at indbetale til dagpengene. Hvis det sker, så smuldrer en vigtig del af den danske model.
Frem mod 2030 kommer Danmark til at mangle 100.000 faglærte. En mangel, der allerede nu viser sig på nogle fagområder. Ordningen skubber bagpå en dagsorden, som HK Midt længe har arbejdet med
PLUS
Retten til uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge gøres permanent
Det er altid en fornøjelse, når vellykkede forsøgsordninger bliver permanente! Sådan er det også med retten til uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge. Ordningen er enkel: Ledige, der vælger at lade sig opkvalificere under deres ledighed, belønnes med højere dagpenge. Der er gjort nogle positive erfaringer med ordningen, der har givet en markant stigning i antallet af påbegyndte uddannelsesløft. Derfor bliver ordningen nu permanent.
Hvorfor er det vigtigt?
Frem mod 2030 kommer Danmark til at mangle 100.000 faglærte. En mangel, der allerede nu viser sig på nogle fagområder. Ordningen skubber bagpå en dagsorden, som HK Midt længe har arbejdet med: Flere danskere skal løftes fra ufaglærte til faglærte, og vi skal som HK’ere samtidig løbende efteruddanne os, så vi hele tiden matcher nye opgaver. Derfor glæder det mig, at medlemmerne de senere år er blevet opmærksomme på mulighederne i vores kompetencefonde.
PLUS
Større fradrag for fagforeningskontingentet
HK og andre fagforbund har fået det anbefalede større fradrag for fagforeningskontingentet. Det bliver med andre ord endnu mere attraktivt at melde sig i en fagforening.
Hvorfor er det vigtigt?
Større fradrag vil være med til at gøre det interessant for flere HK’ere at melde sig ind i en rigtig fagforening. Det styrker os alle. For jo flere af vores kolleger ude på arbejdspladserne, der får lyst til at blive HK’ere, desto stærkere står I lokalt på jeres arbejdsplads – og desto stærkere står vi samlet.
HK-analyser har tidligere vist, at knap 10 pct. af HK’s dimittender risikerer helt at miste retten til dimittendydelse efter et år. Det er uacceptabelt, at disse HK’ere og andre unge skal betale regningen for regeringens planer.
MINUS
Forringelse af dimittendsatsen
For at ”øge udbuddet af arbejdskraft”, som det så fint hedder, så arbejder regeringen og flere politiske partier for, at dimittendsatsen for nyuddannede sættes ned. Satsen sættes helt ned til 9.500 kr. før skat, og samtidig halveres dagpengeperioden til kun ét år.
Hvorfor er det et problem?
HK-analyser har tidligere vist, at knap 10 pct. af HK’s dimittender risikerer helt at miste retten til dimittendydelse efter et år. Det er uacceptabelt, at disse HK’ere og andre unge skal betale regningen for regeringens planer. Det undrer mig personligt, at en socialdemokratisk regering køber så simpel logik: At nyuddannede er mere motiverede til at søge jobs, hvis de får færre dagpenge! Det er mit indtryk, at unge meget gerne vil i arbejde, og at de vil ud at bruge den viden, som samfundet har investeret i at give dem. Heldigvis er forslaget ikke helt igennem og vedtaget endnu. Der er stadig håb for, at HK og andre kan komme på tværs med en mere klog (samfunds)logik, så forringelserne kommer af bordet eller ikke bliver så markante, som der er lagt op til.
MINUS
Nedsættelse af beløbsgrænsen fra arbejdskraft fra lande udenfor EU
Det handler igen om at skaffe de danske virksomheder arbejdskraft. Derfor ønsker man at nedsætte grænsen for, hvor meget eller rettere lidt en ikke-EU-borger minimum skal tjene for at arbejde i Danmark.
Hvorfor er det et problem?
Der er lige nu heldigvis høj beskæftigelse og dermed også mangel på arbejdskraft – og dog! For vi har stadig nogle grupper, der har det svært i forhold til arbejdsmarkedet. Det er for eksempel de unge, som vi er alt for dårlige til at få i uddannelse og i job. Hvorfor skal der for eksempel hentes udenlandsk arbejdskraft til Danmark, når vi har flere tusinde unge, der mangler lære- og elevpladser? Eller hvad med seniorerne, hvor det stadig er svært for en del af gruppen at komme i job? I HK Midt ser vi et stort potentiale i disse to grupper. Lad os holde beløbsgrænsen og i stedet hjælpe unge og seniorer i spil.
Alt i alt….
Som det fremgår, så ser jeg både lys og skygge i de nye arbejdsmarkeds-aftaler. Den øgede dagpengesats i de første tre ledighedsmåneder er et vigtigt skridt i den rigtige retning, mens det er ret uheldigt, at regeringen vil lade vores unge betale regningen. Vi skal samtidig ikke hente udenlandsk arbejdskraft hertil, når vi selv har grupper med potentiale, som vi skal bringe sammen med arbejdsgiverne.
HK og forbundsformand Anja C. Jensen bider sig i disse dage, sammen med andre dele af fagbevægelsen, fast i bordkanten for at påvirke processen og aftalerne, hvor det er muligt. For et par af punkterne er ikke helt på plads endnu. Lokalt, i HK Midt, arbejder vi helt konkret for at bringe ledige, unge og seniorer tættere på arbejdsmarkedet – også i dialog med arbejdsgiverne.
Danmark kan helt sikkert mere, men der er nogle plus’er og minus’er i reformplanerne, der bør kigges nærmere på.
