Dette blogindlæg er skrevet sammen med Omar Delsuz, konsulent i Skat og medlem af Lønmodtagernes AI-panel i FH. Indlægget er bragt i Sjællandske Medier den 15. juni. Se det her

Endnu en gang lægger regeringen op til at lave masseafskedigelser på de statslige arbejdspladser. Blandt andet med kunstig intelligens som løftestang. 

Men i jagten på færre årsværk risikerer vi at overse det vigtigste: At teknologi ikke i sig selv er en løsning, men et værktøj, der kræver klog og ansvarlig anvendelse.

Desværre ser vi alt for ofte, at ambitiøse mål om effektivisering bliver meldt ud, før man ved, om opgaverne reelt kan løses på nye måder.

Statens arbejdspladser arbejder allerede mange steder med AI, men de er stadig også ved at blive klogere på, hvordan kunstig intelligens kan anvendes i opgaveløsningen. Der er helt klart et kæmpe potentiale i teknologien. Men vi ser også flere projekter støde på grund, da fx brugen af Chatgpt og Copilot ikke kan leve op til de juridiske rammer og regler, der findes i den offentlige sagsbehandling.

 Vi risikerer, at besparelserne bliver spist op af udgifter til de IT-udviklere og øvrige medarbejdere, der skal udvikle og overvåge brugen af kunstig intelligens.

Hvis man vil implementere kunstig intelligens i det omfang og tempo, som regeringen lægger op til, skal det først udvikles, og vi ved fra tidligere erfaring, hvor omkostningstungt det kan blive, når det offentlige skal udvikle nye IT-systemer. Vi risikerer, at besparelserne bliver spist op af udgifter til de IT-udviklere og øvrige medarbejdere, der skal udvikle og overvåge brugen af kunstig intelligens.

Vi har desværre flere dårlige erfaringer med denne tilgang til ny teknologi i Danmark. Her tænker vi især på EFI-skandalen i Skat. Et nyt og revolutionerende IT-system skulle løfte en tung opgave med at inddrive gæld. Her afskedigede Skat også medarbejdere, før systemet endnu var færdigudviklet. Man regnede med, at medarbejderne ville blive overflødige, så snart systemet blev taget i brug. Som bekendt kom det aldrig i brug og milliarder af skattekroner er gået til spilde.

Rette kompetencer til rette jobs 

Politikere tror på de gode idéer– det gjorde de i 00'erne, og nu, 20 år senere, gentager historien sig. I teorien er det en god ide at indføre ny, smart teknologi og spare på administration. Men virkeligheden viser sig bare alt for ofte at være en anden – og besparelserne er til at overse.

Ender vi med en ny IT-skandale? Det kan vi ikke vide, og forhåbentlig har man lært lidt af sagen i Skat. Men dengang blev man også advaret om projektets håbløshed. Derfor et det problematisk, at politikerne igen vil bruge en forholdsvis ny teknologi til at løse et problem, der er opstået et helt andet sted

Politikere tror på de gode idéer– det gjorde de i 00'erne, og nu, 20 år senere, gentager historien sig.

 

En del af forklaringen på den politiske spareiver er den markante vækst i antallet af statslige medarbejdere – især blandt jurister, økonomer og magistre. Mange af disse har i dag opgaver, som tidligere - og fortsat - varetages af HK’ere. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt opgaverne løses med de rette kompetencer, og om ressourcerne bruges bedst muligt.

I stedet for at gennemføre brede nedskæringer, bør man tage et grundigt blik på denne udvikling og sikre, at opgaver og kompetencer matcher. Samtidig bør kunstig intelligens introduceres med omtanke og fleksibilitet; gennem afprøvning og tilpasning i mindre skala, så vi undgår dyre og utilstrækkelige løsninger.

HK’ere er en del af løsningen

Mange HK’ere har været en aktiv del af både udviklingen og indførelsen af kunstig intelligens på deres arbejdspladser. Vores erfaring er klar: Når AI fungerer, er det fordi medarbejderne er blevet inddraget, opgaverne er blevet gentænkt, og der er investeret i både tid og kompetencer. Det er sådan, vi får løsninger, der virker i praksis, ikke kun på papiret.

Det kræver, at vi stiller de rigtige spørgsmål: Kan opgaverne løses smartere uden at forringe kvalitet og retssikkerhed for borgerne? Er der det nødvendige overblik over konsekvenserne, før man skærer i medarbejderstaben? Og hvordan sikrer vi, at udviklingen løfter fagligheden frem for at udhule den?

 

Teknologisk udvikling ses som en omstillingsproces, der kræver investering i kompetencer og samarbejde.
 

 

At indføre ny teknologi med besparelser som primært mål er en uhensigtsmæssig tilgang. Målet bør være at styrke kvaliteten og arbejdsgangene. Derfor bør teknologisk udvikling ses som en omstillingsproces, der kræver investering i kompetencer og samarbejde.

Vi vil blive ved med at insistere på, at fremtidens offentlige sektor ikke kun skal være effektiv. Den skal også være menneskelig, bæredygtig og ansvarlig. Det kræver, at vi ser længere end næste regneark – og længere end næste valgår, hvor kortsigtede besparelser måske pynter på plakaten, men hvor konsekvenserne først viser sig langt senere.

Det handler ikke kun om arbejdspladser. Det handler om borgernes møde med staten og deres krav på kvalitet og retssikkerhed. Og i sidste ende handler det også om, at vi ikke gentager de samme dyre fejltagelser, som vi har begået tidligere.