’Vi kan sagtens lege, at der ikke er forskel på mænd og kvinder i Danmark. Den leg kan vi sagtens lege. Det er bare ikke rigtigt.’
Sådan sagde en modig og stærk Sofie Linde til Zulu Comedy 2020 og satte gang i en voldsom, men vigtig, samfundsdebat om forskellen på mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked. Sexchikane løb med overskrifterne, men udgangspunktet for Sofie Lindes tale var lønforhandlinger: Hun blev nægtet den samme løn som sin mandlige medvært med argumentet: ’Med den løn ville du jo blive den bedst betalte kvindelige vært.’
Et tåbeligt og useriøst argument, som jeg er sikker på, at enhver arbejdsgiver vil påstå aldrig bliver brugt ved deres lønforhandlinger.
Lønforskellen er 14 %
Desværre bekræfter tallene Sofie Lindes fortælling.
Timelønnen for kvinder i Danmark ligger generelt 14 % under mændenes. Tallet er beregnet på baggrund af timelønninger for mænd og kvinder og bygger på Danmarks Statistiks standardberegnede timefortjeneste.
Der er masser af dårlige undskyldninger for, hvorfor det er sådan: Kvinder er dårlige til at forhandle løn, de er en ustabil arbejdskraft pga. barselsorlov, og de har mere fravær pga. børns sygedage.
Det undrer mig meget, at vi fortsat har disse drøftelser i 2020. At arbejdsgiverne vil være det bekendt, at de slipper afsted med det, og at kvinderne finder sig i det.
Det er en vigtig dagsorden, som optager mig meget, og derfor er jeg glad for, at vi sætter fokus på det med fagbevægelsens kampagne: Kvindernes sidste arbejdsdag.
Hvis lønforskellen skal udlignes, så kvinder får den samme timeløn som mænd, betyder det nemlig, at kvinderne kan holde fri resten af året med fuld løn.
Det ville give nogle massive udfordringer på arbejdsmarkedet, hvis halvdelen af arbejdsstyrken gik hjem. Men er det ikke den logiske konsekvens af uligelønnen?
Kvinderne går selvfølgelig ikke hjem. ’Kvindernes sidste arbejdsdag’ er en gimmick. Det er bare noget, vi leger – ligesom når vi leger, at der ikke er forskel på mænd og kvinder i Danmark.
Får du den løn, du fortjener? Tag et løntjek.
