Det skete i 1890 i Fælledparken i København, hvor hovedtemaet var kravet om en otte timers arbejdsdag.
133 år senere er der stadig meget at kæmpe for.
Én af de kampe, som – jeg synes – er rigtig vigtig her i 2023, er kampen for, at det er de rette fagligheder, der løser de rette opgaver.
I øjeblikket ser vi, at medarbejdere med alle mulige andre fagligheder må bruge en del af deres arbejdstid på administrative procedurer.
Procedurer, de hverken har tid til, interesse i eller faglig baggrund for at udføre.
Specialister som læger, forskere og dommere er ofte overladt til selv at bruge en pæn del af deres arbejdstid på administration, som professionelle kunne løse bedre, hurtigere og billigere.
Det er dyrt og uhensigtsmæssigt. Som flere af specialisterne selv har påpeget.
Det gælder for eksempel sygehuslægerne, der har klaget deres nød over lægesekretærerne, der blev sparet bort.
Det gælder skolelærerne og pædagogerne, der ikke har tilstrækkeligt tid til deres kerneopgave, fordi der er for få administrative ressourcer.
Og det gælder dommerne, der i årevis har tordnet mod et faldende antal HK’ere, mens de selv har måttet klare de administrative opgaver i retssalene.
Men på trods af en udbredt kritik af mange års besparelser på administrationen, griber mange politikere fortsat ud efter yderligere besparelser på netop det område – når de skal finde flere penge til alt det, de gerne vil forbedre.
”Skær ned på administrationen. Så får vi råd til mere velfærd”, lyder mantraet.
Aktuelt er det jobcentrene, som regeringen vil nedlægge – uden det står klart, hvordan man så forestiller sig, at opgaverne skal løses.
Regeringen vil også spare tre milliarder på den kommunale beskæftigelsesindsats.
Men argumentationen om at skære ned på administrationen, så der bliver råd til mere velfærd, holder ikke.
Dels fordi der i den grad er brug for en velfungerende administration. Dels fordi den bygger på en forkert præmis om, hvad der er velfærd.
Velfærd er nemlig ikke kun børnehaver, sygehuse, hjemmepleje og psykiatri uden månedlange ventetider.
Velfærd er også offentlige systemer og en forvaltning, som er afgørende både for finansieringen af velfærden og for borgere og virksomheder.
Tænk for eksempel på skatteforvaltningens inddrivelse af gæld.
Tænk på sagsbehandlingen af skifteretssager.
Tænk på dem, der godkender patenter og varemærker, og på de medarbejdere, der udbetaler lønninger og betaler ydelser leveret af det private erhvervsliv.
Tænk på hele den kommunale forvaltning, hvis medarbejdere hver eneste dag drifter velfærdssamfundet og får hjulene til at snurre.
Når det er sagt, er det naturligvis ikke ligegyldigt, hvordan administrationen er skruet sammen.
Korrekt og ordentlig administration er nemlig en forudsætning for det velfungerende velfærdssamfund, som også den private sektor i den grad nyder godt af.
I HK ønsker vi en effektiv og omkostningsbevidst offentlig sektor – naturligvis gør vi det.
HK’s medlemmer er også skatteborgere. Og de er mennesker med fagligheder, som de ønsker at bruge optimalt i samfundets tjeneste.
Som afdelingsformand for HK MidtVest mener jeg ikke, at den offentlige sektor bliver effektiv og omkostnings-bevidst af, at politikerne griber til flere besparelser på administrationen.
Prøv i stedet at lade de rette fagligheder løse de rette opgaver.
Overenskomstforhandlingerne er netop overstået på det private område – med et lønløft, ikke blot til vores medlemmer.
Jeg vil opfordre til, at du taler løn med dine kolleger, ikke kun når der er overenskomstforhandlinger – men i dagligdagen – det er nemlig vejen til lige løn for lige arbejde.
Du skal også tale fagforening med dine kolleger – vi skal have flere med i fællesskabet – så du – og vi – kan stå stærkere – ikke bare, når der skal forhandles overenskomster.
Med denne opfordring vil jeg slutte. Rigtig god 1. maj alle sammen. Sammen er vi stærkere!
