Regeringen har både i udspillet og på pressemødet lagt vægt på, at regeringen vil ”(…) sørge for, at unge får en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor de kan snuse til forskellige arbejdsopgaver i trygge rammer (…)”.

Hvad definerer så en ’tryg’ ramme? Det vil være nærliggende at spørge, og dér brillerer regeringen ved IKKE at komme med et svar på det. Lad mig komme med et par spørgsmål, som måske kan være med til at synliggøre problemet, som tager udgangspunkt i Jobpatruljens rapport fra 2023:

Vidste du, at 37% i butikkerne af de unge løfter og skubber for meget? Der er en grænse for, hvor meget unge må løfte og skubbe for at passe på deres kroppe, som ikke er færdigudviklede endnu og skal holde til et langt arbejdsliv, men alligevel lader arbejdsgiverne hånt om dette krav, for 37% er ikke et uheld. I forbindelse med pressemødet blev Ane Halsboe-Jørgensen spurgt indtil netop rapporten fra jobpatruljen, hvortil svaret gik i retning af, at regler også var så svære at forstå, at løsningen var at forenkle dem. Lad os tage et andet eksempel fra rapporten:

Vidste du, at 49% af de unge ikke får løn under sygdom, som de ellers har krav på efter funktionærloven? Ane Halsboe-Jørgensen mener altså, at funktionærloven er svær for arbejdsgiverne at forstå, hvilket kan undre, da den ligger til grund for meget store dele af det danske arbejdsmarked. Vi må konstatere, at argumentet, at en forenkling af reglerne er løsningen på alting, holder ikke. Sidst jeg kiggede efter, er uvidenhed aldrig en undskyldning for en lovovertrædelse. Lad os vende tilbage til de trygge rammer:

Vidste du, at 19% af de unge i butikkerne har følt sig utrygge i deres arbejde? Nu véd jeg ikke med dig, men som jeg ser det, så hvis 19% har følt sig utrygge, så er det per definition ikke et trygt sted at arbejde, og længere er den ikke. Jeg har selv været ansat i butiksbranchen i mere end 20 år, og jeg har oplevet mange situationer, som har skabt en utryg atmosfære. Jeg har været voksen og har kunnet tackle det, men hvordan skal en 13-årig kunne komme igennem det uden at få ar på sjælen? Situationerne sker typisk, hvor der er kundekontakt, og dér, hvor der er mest kundekontakt, er ved kassebåndet, og det er netop dér, regeringen vil tillade, at 13-årige kommer til at være. Utrygheden er endda steget fra 2022 til 2023 med 4%-point, så det går den gale vej. Det er det rene galimatias at kalde det en tryg ramme for de nye på arbejdsmarkedet.

Hvis vi så hertil lægger, at arbejdstilsynet får færre og færre ressourcer til at udføre deres arbejde, bliver det det rene vilde vesten, da Arbejdstilsynet i 2023 mistede 215 mio. kroner af sin bevilling. Der vil ikke være nogen til at sikre børn og unges arbejdsmiljø, og det vil blive op til den enkelte unge at tage kampen med sin arbejdsgiver om et ordentligt arbejdsmiljø, og vil en 13-årig det?

Jeg har personligt en søn på 11 år, og når han bliver 13 år, og han spørger, om han måtte arbejde et supermarked, vil jeg svare ”nej”. Det bliver i hvert fald ikke, så længe regeringen vil have forslaget vedtaget. Vil du svare ”ja”?