HK Privats kongres, der bliver afholdt hvert fjerde år, giver anledning til at debattere, hvad HK Privat skal arbejde for i perioden.

Her kan du læse om de mål, som jeg mener er essentielle for HK Privats fremtidige arbejde:

  • Vi skal bekæmpe stress og sikre et sundt arbejdsmiljø
  • Vi skal arbejde for, at alle, der er omfattet af kollektive aftaler, bidrager til indgåelsen af dem
  • Vi skal sikre ligestilling på arbejdspladserne og bekæmpe diskrimination

Disse blev fremlagt til HK Privats beretningsdebat den 17. september 2023. Nedenfor finder du forslagene i deres fulde længde.

Vi skal bekæmpe stress og sikre et sundt arbejdsmiljø

Følger nogen af jer stadig med i 24-timers løbet på Le Mans, selv om Tom Kristensen ikke længere vinder hvert år?

Verdens bedste mekanikere gør deres yderste for at gøre bilerne klar til løbet og sørge for, at de holder i 24 timer. Racerkørerne er også blandt verdens bedste, og alligevel gennemfører kun 40 ud af 62 biler løbet.

Hver sommer drager mange danskere også på kør-selv-ferie til Sydeuropa. Her kan køretiden ligeledes nå op på 24 timer. Selv om disse danskere kører i almindelige biler og er gennemsnitlige bilister, klarer de fleste turen både frem og tilbage.

Forskellen er, at i Le Mans presses både bil og kører til det yderste. Det samme gælder ikke for familiebilen. Der er brug for mange pauser. Der skal strækkes ben og fyldes op i depoterne. De fleste har også brug for en overnatning eller to.

Som medarbejdere bør vi se os selv som en robust familiebil end som en racerbil, der kun skal holde et døgn.

Desværre findes der arbejdspladser, hvor der forventes 100% effektivitet hele tiden. Det er umuligt! Ingen – hverken mennesker eller maskiner – holder længe under sådanne vilkår.

Derfor skal vi blive ved med at kæmpe for et arbejdsmiljø, der gør arbejdslivet bæredygtigt. 

Et andet alvorligt problem er den måde, nogle mennesker behandler ansatte i servicefagene. Det er bekymrende og skammeligt, at antallet af ubehagelige, truende eller endda voldelige kunder og borgere er stigende. Det skal stoppes nu!

HK Luftfart satte fokus på problemet i sommers, men også mange andre medlemmer oplever det oftere og oftere. Den udvikling skal vendes, for det har store konsekvenser, for dem det går ud over.

HK Privat skal arbejde på at få vendt samfundstendensen, så medarbejdere bliver behandlet ordentligt – ikke kun af arbejdsgiverne – men også af kunder og borgere.

 

 

Vi skal arbejde for, at alle, der er omfattet af kollektive aftaler, bidrager til indgåelsen af dem

Fagbevægelsen mister medlemmer, og det samme gør HK Privat. Selv i et år, hvor vi har haft den fordel at starte året med en truende storkonflikt, ser det ud til, at vi vil afslutte året med et fald i medlemstallet.

Mange mener, at det skyldes, at de unge er individualister og derfor fravælger fællesskabet. Sandheden er, at unge mennesker værdsætter fællesskab og gerne vil bevare og forbedre deres arbejdsvilkår.

Hele 80% af en ungdomsårgang er blevet betalende medlem af et FH-forbund, inden de fylder 30 år. Men kun 36% er stadig medlemmer, den dag de fylder 30 år. Det vil sige, at mere end halvdelen vælger at melde sig ud igen.

Når vi spørger medlemmerne om, hvorfor de melder sig ud, angiver langt de fleste, at medlemskabets værdi ikke står mål med prisen.

Det produkt på vores "hylder", som størstedelen af vores medlemmer får mest ud af, er overenskomsten. Den aktuelle overenskomst tilfører cirka 19% til medlemmernes løn i form af sjette ferieuge, fritvalg og pension. Det betyder, at med en månedsløn på 25.000 kroner, tjener du dit kontingent ind 10 gange igen – eller omkring 5 gange, hvis du også medregner prisen for a-kasse og lønforsikring.

Alt for mange undlader at inkludere værdien af deres overenskomst, når de vurderer medlemskabets værdi. Og det må vi indrømme, der er en god grund til: Overenskomstens værdi er nemlig uafhængig af, om du er medlem eller ej.

Dette må vi ændre! Der skal være en tættere sammenhæng mellem dem, der finansierer indgåelsen og fornyelsen af overenskomster, og dem, der nyder godt af dem.

Vi står over for et problem, som vi skal forsøge at løse, før det er for sent.

Mit forslag er at indføre et "overenskomstbidrag", som alle, der er omfattet af en overenskomst, skal betale – lidt ligesom alle betaler ATP-bidrag. Samtidig bør vi sikre, at nogle af fordelene kun gælder for organiserede arbejdere.

Og nej, jeg taler ikke om tvungent medlemskab eller overenskomster, hvor organiseret arbejdskraft er dyrere end uorganiseret.

Overenskomstbidraget skal bruges til at reducere kontingentet, ikke til at fjerne det. Og bare rolig, der vil også være midler til at sænke kontingentet for medlemmer, der ikke er omfattet af en overenskomst.

For de medlemsrettede goder skal finansieringen komme fra, at arbejdsgiveren betaler et beløb pr. medarbejder eller pr. præsteret arbejdstime.

Dette skal på dagsordenen ved overenskomstforhandlingerne i 2025. Ja, vi vil møde modstand fra arbejdsgiverne, men det gjorde vores forgængere også, da de krævede en 40-timers arbejdsuge og fritvalgskonto. Men det holdt dem ikke tilbage!

 

Vi skal sikre ligestilling på arbejdspladserne og bekæmpe diskrimination

Mange tror fejlagtigt, at der er ligestilling i Danmark, men det er langt fra sandheden. Der er stadig en lønforskel på 19,7% mellem mænd og kvinder blandt privatansatte funktionærer.

Underviserne på erhvervsakademierne oplever også, at Mohammed, på trods af fremragende dansk og faglige kvalifikationer, har svært ved at finde en praktikplads, mens Malthe får masser af tilbud.

Vi har ikke de samme muligheder, når det kommer til job og lønstigninger. Dette må vi gøre noget ved.

Undersøgelser indikerer, at en del af forskelsbehandlingen sker ubevidst og uden ond vilje.

Vi skal alligevel arbejde på at undgå det. Først og fremmest skal vi oplyse om den eksisterende ulighed og dens årsager. Vi skal gøre flere beslutningstagere opmærksomme på den ubevidste bias, der fører til manglende ligestilling. Man kan ikke tage højde for en bias, man ikke er opmærksom på.

I dag er realiteten desværre, at vores valg af kandidater til jobbet ofte er styret af det billede, vores urhjerne har dannet af den ideelle kandidat. Alt for ofte resulterer det i valget af en heteroseksuel, hvid mand uden funktionsnedsættelse. Undersøgelser viser også, at mænd ofte vurderes ud fra deres potentiale, mens kvinder vurderes ud fra deres erfaring. Det vil altså være langt nemmere for en mand at avancere til et job, som kræver nye kompetencer, end det er for en kvinde.

Hvis en virksomhed reelt ønsker at ansætte den bedste kandidat til en ledig stilling, bør den sørge for, at dem der foretager førsteudvælgelsen til samtalerne, ikke har adgang til oplysninger om alder, navn, børn, etnicitet, køn, funktionsnedsættelser og seksuel orientering. På den måde forhindrer vi, at vores indbyggede bias fører os på afveje.

Vores opgave i HK Privat bliver at klæde vores tillidsvalgte på til at tage den vigtige debat op med ledelsen på arbejdspladserne.